< Salamo 73 >

1 Toe soaen’ Añahare t’Israele naho o malio añ’arofoo.
En Salme af Asaf. Visselig, god er Gud mod Israel; mod dem, der er rene af Hjertet!
2 Aa naho izaho, didý tsy ho nipolatitse o tombokoo; ho nidorasitse o liakoo.
Mine Fødder var nær ved at snuble, mine Skridt var lige ved at glide;
3 Ie nitsikirike o mpievoñevoñeo, naho nitreako ty havokara’ o lo-tserekeo,
thi over Daarerne græmmed jeg mig, jeg saa, at det gik de gudløse vel;
4 Ie tsy manaintaiñe te mihomake, jangañe ka ty sandri’ iareo.
thi de kender ikke til Kvaler, deres Livskraft er frisk og sund;
5 Tsy ampoheke manahake ondatio; mbore tsy tokoen-draha manahake ondaty ila’eo.
de kender ikke til menneskelig Nød, de plages ikke som andre.
6 Aa le miravake fiebotseborañe am-bozo’eo; manaroñ’ iareo hoe sikiñe o hasiahañe mandoviakeo.
Derfor har de Hovmod til Halssmykke, Vold er Kappen, de svøber sig i.
7 Mampiboti­ritse o fihaino’eo ty solike, etsake naho tampe-­draha-irieñe ty tro’e.
Deres Brøde udgaar af deres Indre, Hjertets Tanker bryder igennem.
8 Manivetive iereo, mikinia famorekekeañ’ an-karatiañe.
I det dybe taler de ondt, i det høje fører de Urettens Tale,
9 Fa najado’ iareo hiatreatre o likerañeo o falie’ iareoo, mikariokariok’ an-tane atoy o famele’ iareoo.
de løfter Munden mod Himlen, Tungen farer om paa Jorden.
10 Aa le mimpoly atoy ondati’eo, naho genohe’ iereo i rano era’ey.
(Derfor vender mit Folk sig hid og drikker Vand i fulde Drag.)
11 Le hoe iereo: Aia te haharofoanan’ Añahare? mahilala hao i Andindimoneñey?
De siger: »Hvor skulde Gud vel vide det, skulde den Højeste kende dertil?«
12 Inay ie, o lo-tserekeo— ie mierañerañe manombo vara avao.
Se, det er de gudløses Kaar, altid i Tryghed, voksende Velstand!
13 Toe tsy vente’e ty nañalioveko ty troko; naho nanasa tañañe an-kalio-tahiñe.
Forgæves holdt jeg mit Hjerte rent og tvætted mine Hænder i Uskyld,
14 Nalovilovy lomoñandro iraho; vaho nililoveñe boa-maraiñe.
jeg plagedes Dagen igennem, blev revset paa ny hver Morgen!
15 Lehe ataoko te, zao ty ho volañeko; hete! tsy ho nahity amo tariran’ ana’oo.
Men jeg tænkte: »Taler jeg saa, se, da er jeg troløs imod dine Sønners Slægt.«
16 Fa ie nitsakoreako, haharendreke o raha zao, le nihamokorañe o masokoo,
Saa grunded jeg paa at forstaa det, møjsommeligt var det i mine Øjne,
17 Ampara’ te niziliheko an-toen’Añahare miavake ao; vaho nahaisake ty figadoña’ iareo.
Til jeg kom ind i Guds Helligdomme, skønned, hvordan deres Endeligt bliver:
18 Toe apo’o an-tane malama iereo; ampikorovohe’o mb’an-karotsahañe ao.
Du sætter dem jo paa glatte Steder, i Undergang styrter du dem.
19 Hoke! akore ty fiantoa’ iareo anianike, Fa binotsa’ ty firevendreveñañe.
Hvor brat de dog lægges øde, gaar under, det ender med Rædsel!
20 Hoe nofy t’ie tsekake; ry Talè, ie mivañon-dRehe le ho heje’o vintañ’ iareo.
De er som en Drøm, naar man vaagner, man vaagner og regner sit Syn for intet.
21 Fa nikokentrekokentreñe ty troko naho niteveke ty an-tsapavoako ao,
Saa længe mit Hjerte var bittert og det nagede i mine Nyrer,
22 Akore ty hanèko naho ty habahimoako, hoe biby añatrefa’o eo.
var jeg et Dyr og fattede intet, jeg var for dig som Kvæg.
23 Fe mpiama’o nainai’e iraho; rinambe’o ty tañako havana,
Dog bliver jeg altid hos dig, du holder mig fast om min højre;
24 Hiaoloa’o ami’ty fanoroa’o, vaho ho rambese’o mb’añ’engeñe mb’eo.
du leder mig med dit Raad og tager mig siden bort i Herlighed.
25 Ia ro ahiko an-dikerañe ao, naho tsy Ihe? le tsy amam-pisalalàko an-tane atoy naho tsy Ihe.
Hvem har jeg i Himlen? Og har jeg blot dig, da attraar jeg intet paa Jorden!
26 Milesa ty nofoko naho o ovakoo, fa i Andrianañahare ro haozaran- troko naho ty anjarako nainai’e.
Lad kun mit Kød og mit Hjerte vansmægte, Gud er mit Hjertes Klippe, min Del for evigt.
27 Toe hihomake ze lavits’ Azo; songa aitoa’o ze miamboho ama’o hañarapiloa’e.
Thi de, der fjerner sig fra dig, gaar under, du udsletter hver, som er dig utro.
28 Fe soa ho ahy ty fañarineako aman’Añahare, fipalirako t’i Iehovà Talè, hataliliko iaby o tolon-draha’oo.
Men at leve Gud nær er min Lykke, min Lid har jeg sat til den Herre HERREN, at jeg kan vidne om alle dine Gerninger.

< Salamo 73 >