Salamo 7
1 Ry Iehovà Andrianañahareko, Ihe ro fitsolohako, avotsoro amo mañoridañe ahikoo, le hahao;
En Sjiggajon af David, som han sang for HERREN i anledning af Benjaminiten Kusj's Ord.
2 Tsy mone ho ritaritae’e hoe liona ty fiaiko, hirofodrofota’e tsy amam-pañolotse.
HERRE min Gud, jeg lider paa dig, frels mig og fri mig fra hver min Forfølger,
3 Ry Iehovà Andrianañahareko, naho nanoeko zao: lehe an-tañako ty hatsivokarañe,
at han ej som en Løve skal rive mig sønder, bortrive, uden at nogen befrier.
4 naho vinaleko haratiañe ty rañeko; (hera) nivoloseko tsy amam-poto’e ty nañembets’ ahy;
HERRE min Gud, har jeg handlet saa, er der Uret i mine Hænder,
5 Le ho hotrohe’ ty rafelahiko, hiambotraha’e; ho lialià’e an-tane ty haveloko, vaho hado’e an-debok’ ao ty engeko. Selà
har jeg voldet dem ondt, der holdt Fred med mig, uden Aarsag gjort mine Fjender Men,
6 Miongaha, ry Iehovà, an-kaviñera’o, miavota ty amo fitrotrofiaha’ o rafelahikoo. mivañona ty amako amy zaka kinoi’oy.
saa forfølge og indhente Fjenden min Sjæl, han træde mit Liv til Jorden og kaste min Ære i Støvet. (Sela)
7 Hiarikatok’ ama’o ty fivori’ ondatio, vaho mibaliha hifehea’o boak’añ’abo ey.
HERRE, staa op i din Vrede, rejs dig imod mine Fjenders Fnysen, vaagn op, min Gud, du sætte Retten!
8 Ry Iehovà Mpizaka o kilakila ‘ndatio; zakao iraho ry Iehovà, ty amy havantañako naho ty havañonako an-trok’ ao.
Lad Folkeflokken samles om dig, tag Sæde over den hist i det høje!
9 Hijihetse ty haratia’ o lo-tserekeo naho hajado’o o vañoñeo, fa mpitsòke arofo naho ova t’i Andrianañahare vantañe.
HERREN dømmer Folkeslag. Mig dømme du, HERRE, efter min Retfærd og Uskyld!
10 Aman’Añahare ao ty fikalako Ie mpandrombake o vañon-trokeo.
Paa gudløses Ondskab gøre du Ende, støt den retfærdige, du, som prøver Hjerter og Nyrer, retfærdige Gud.
11 Mpizaka to t’i Andrianañahare, Eka, torifike boak’ andro t’i Andrianañahare;
Mit Skjold er hos Gud, han frelser de oprigtige af Hjertet;
12 Aa naho tsy mimpoly t’indaty: le ho sioña’e i fibara’ey; fa navoho’e ty fale’e vaho nihajarie’e;
retfærdig som Dommer er Gud, en Gud, der hver Dag vredes.
13 Fa nihentseñe’e fialiañe mahafate, ampibelabelae’ afo o ana-pàle’eo.
Visselig hvæsser han atter sit Sværd, han spænder sin Bue og sigter;
14 Hehe t’ie tsongoen-tsihavokarañe, ie nampiareñe kilily vaho hiterake i remborake;
men mod sig selv har han rettet de dræbende Vaaben, gjort sine Pile til brændende Pile.
15 Nihaly kobon-dre naho nampigorabahe’e, vaho tafajorobo amy hinali’ey.
Se, han undfanger Tomhed, svanger med Ulykke føder han Blændværk;
16 Toe hibalik’ an-doha’e avao ty fikitroha’e raty, vaho hivotrak’ an-kevo’e eo i nandovia’ey.
han grov en Grube, han huled den ud, men faldt i den Grav, han gjorde.
17 Andriañeko t’Iehovà ty amy havantaña’ey, ho bangoeko an-tsabo ty tahina’ Iehovà Andindimoneñe.
Ulykken falder ned paa hans Hoved, hans Uret rammer hans egen Isse. Jeg vil takke HERREN for hans Retfærd, lovsynge HERREN den Højestes Navn.
