Salamo 60

1 Ry Andrianañahare nifarie’o, dinemo’o, nifomboa’o; ehe sotraho zahay.

Til Sangmesteren; til Susan-Eduth; af David; „et gyldent Smykke‟; til at læres;

2 Nampiezeñezeñe’o ty tane; nabenta’o; melaño o jeba’eo, fa miozoñozoñe.

der han stred med Mesopotamierne og med Syrerne af Zoba, og der Joab kom tilbage og slog Edomiterne i Saltdalen, tolv Tusinde.

3 Nampahaoniña’o ­fisotriañe ondati’oo; nampitohofa’o divay mampivembèñe.

Gud! du har forkastet os, du har sønderrevet os; du har været vred; vend om til os igen!

4 Nanolora’o viloñe o mañeveñe ama’oo; honjoneñe ty ami’ty hatò. Selà

Du har bragt Jorden til at skælve, du har sønderslidt den, læg dens Brøst; thi den ryster.

5 Soa te ho hahàñe o kokoa’oo; rombaho am-pità’o havana; toiño iraho.

Du lod dit Folk se haarde Ting; du gav os Vin at drikke, saa at vi tumlede.

6 Nitsara ami’ty hamasiña’e t’i Andrianañahare: Hitreñe iraho, ho zaraeko ty Sekeme, vaho ho zeheko ty vavatane’ i Sokote;

Men nu har du givet dem, som dig frygte, et Banner, som hæver sig for Sandhedens Skyld (Sela)

7 ahiko t’i Gilàde, naho ahiko t’i Menasè; fiaron-dohako t’i Efraime, kobaiko t’Iehodà;

paa det dine elskelige maa udfries; saa frels med din højre Haand og bønhør os!

8 Koveta fisasako t’i Mòabe; fampipohan-kanako t’i Edome miroharohà ty amako, ry Pilisty.

Gud har talt i sin Helligdom, jeg vil fryde mig; jeg vil uddele Sikem og opmaale Sukots Dal.

9 Ia ty hampihova ahy amy rova fatratsey? Ia ty hiaolo ahy mb’ Edome mb’eo?

Mig hører Gilead til, og mig hører Manasse til, og Efraim er mit Hoveds Værn, Juda er min Herskerstav.

10 Tsy Ihe hao ry Andrianañahare ty nahafary anay? Tsy hitraofa’o fionjonañe hao, ry Andrianañahare o lahindefo’aio!

Moab er mit Vadskefad; jeg vil kaste min Sko til Edom; bryd ud i Jubel over mig, du Filisterland!

11 Oloro amy rafelahiy zahay, fa tsy vente’e ty fandrombaha’ ondatio.

Hvo vil føre mig til den faste Stad? Hvo har ledet mig indtil Edom?

12 I Andrianañahare ro fahareketa’ay, Ie ty handialia o rafelahi’aio.

Mon ikke du, Gud, som har forkastet os? og vil du, Gud, ikke uddrage med vore Hære? Fly os Hjælp af Nød; thi Menneskers Hjælp er Forfængelighed. Ved Gud ville vi vinde Kraft; og han skal nedtræde vore Fjender.