Salamo 57
1 Tretrezo iraho ry Andrianañahare, iferenaiño, fa Ihe ro fitsoloham-piaiko; eka! an-talinjon’ ela’o ao ty fipalirako, ampara’ te ihelaña’ ty hankàñe.
Til Sangmesteren; „fordærv ikke‟; af David; „et gyldent Smykke‟; der han flyede fra Sauls Ansigt i Hulen.
2 Kanjieko t’i Andrianañahare Abo-tia; Aman’ Añahare fahatafeterako.
Gud! vær mig naadig, vær mig naadig; thi min Sjæl forlader sig paa dig, og under dine Vingers Skygge søger jeg Ly, indtil al Ulykken er gaaet over.
3 Hahitri’e hirik’an-dikerañe ao ty fandrombahañe ahy, endaha’e i mandialia ahikoy. Selà Ho sangitrihen’ Añahare ty fiferenaiña’e naho ty hatò’e.
Jeg vil raabe til Gud, den Højeste, til den Gud, som udfører min Sag.
4 An-teñateñan-diona ao ty fiaiko; itraofako handre o mpikofòke afoo; toe o ana’ ondatio, lefoñe naho ana-pale o famotsi’eo, fibara masioñe ty famele’iareo.
Han skal sende fra Himmelen og frelse mig; den, som vilde opsluge mig, haaner. (Sela) Gud skal sende sin Miskundhed og sin Sandhed.
5 Onjoneñe ambone’ i likerañey irehe, ry Andrianañahare, ambone’ ty tane toy iaby ty enge’o.
Min Sjæl er iblandt Løver, jeg maa ligge imellem dem, som sprude Ild, Menneskens Børn, hvis Tænder ere Spyd og Pile, og hvis Tunge er et skarpt Sværd.
6 Nikotepe’ iareo harato o liakoo; mibokobokoke ty fiaiko; nihalia’ iereo koboñe ty aoloko eo, f’ie nigodoñe am-po’e ao. Selà
Gud! ophøj dig over Himlene, din Ære være over al Jorden!
7 Mijadoñe ty troko ry Andrianañahare, eka, gañe ty troko; hisabo iraho, eka hisabo fandrengeañe.
De stillede Garn for mine Trin, min Sjæl nedbøjede sig; de grove en Grav for mit Ansigt, de faldt selv midt i den. (Sela)
8 Mivañona, ry engeko! Mitroara ry kararàke naho marovany, hampitsekafako ty fanjirik’andro!
Gud! mit Hjerte er trøstigt, mit Hjerte er trøstigt; jeg vil synge og lege paa Harpe.
9 Hañandriañe Azo iraho ry Talè añivo’ ondatio eo, ho rengeko an-tsabo amo kilakila‘ndatio ao.
Vaagn op, min Ære! vaagn op, Psalter og Harpe! jeg vil vække Morgenrøden.
10 Amy te ra’elahy pak’ an-dindiñe añe ty fiferenaiña’o; le pak’an-drahoñe eñe ty hatò’o.
Herre! jeg vil takke dig iblandt Folkene; jeg vil lege paa Harpe for dig iblandt Folkestammer.
11 Onjoneñe ambonen-dikerañ’eñe irehe ry Andrianañahare, ty enge’o ambone’ ty tane bey toy.
Thi din Miskundhed er stor indtil Himlene og din Sandhed indtil Skyerne. Gud! ophøj dig over Himlene, din Ære være over al Jorden.
