Salamo 52

1 O Fanalolahio, ino ty firoharohà’o hatsivokarañe? Lomoñandro ty ­fiferenaiñan’ Añahare.

Til Sangmesteren. En Maskil af David,

2 Mikilily ­fandrotsahañe ty famele’o, manahake ty fiharatse masioñe; ty mpamañahy tia.

da Edomiten Doeg kom og meldte Saul, at David var gaaet ind i Ahimeleks Hus.

3 Tea’o ty raty te ami’ty soa; i lañitsey ta te hivolan-to. Selà

Du stærke, hvi bryster du dig af din Ondskab imod den fromme?

4 No’o ze atao fivolan-katramoañe, ty fameleke mamañahy tia.

Du pønser hele Dagen paa ondt; din Tunge er hvas som en Kniv, du Rænkesmed,

5 Aa le harotsan’Añahare kitro-katroke, ho sintone’e, le hapitso’e amy kiboho’oy, vaho hombota’e an-tanen-kaveloñe. Selà

du foretrækker ondt for godt, Løgn for sanddru Tale. (Sela)

6 Ho isa’ o vantañeo, naho hañeveñe vaho hiankahake ty hoe:

Du elsker al ødelæggende Tale, du falske Tunge!

7 Hehe t’indaty tsy nanao an’Andrianañahare ho fipalira’e; fe ty habei’ o vara’eo ty niatoa’e, vaho o fikinia’eo ty nihaozara’e.

Derfor styrte Gud dig for evigt, han gribe dig, rive dig ud af dit Telt, han rykke dig op af de levendes Land! (Sela)

8 Aa naho izaho, le hoe sakoa mandrevake añ’anjomban’Añahare ao; iatoako nainai’e donia ty fiferenaiñan’ Añahare,

De retfærdige ser det, frygter og haaner ham leende:

9 Andriañeko nainai’e irehe, amy te Ihe ty nanao izay, vaho ho tamaeko i tahina’oy ie ty soa añatrefa’ o noro’oo.

»Se der den Mand, der ej gjorde Gud til sit Værn, men stoled paa sin megen Rigdom, trodsed paa sin Velstand!« Men jeg er som et frodigt Olietræ i Guds Hus, Guds Miskundhed stoler jeg evigt og altid paa. Evindelig takker jeg dig, fordi du greb ind; jeg vidner iblandt dine fromme, at godt er dit Navn.