< Salamo 52 >

1 O Fanalolahio, ino ty firoharohà’o hatsivokarañe? Lomoñandro ty ­fiferenaiñan’ Añahare.
Til Sangmesteren; en Undervisning af David,
2 Mikilily ­fandrotsahañe ty famele’o, manahake ty fiharatse masioñe; ty mpamañahy tia.
der Edomiteren Doeg kom med Underretning til Saul og sagde til ham: David er kommen i Akimeleks Hus.
3 Tea’o ty raty te ami’ty soa; i lañitsey ta te hivolan-to. Selà
Hvorfor roser du dig af Ondskab, du vældige? Guds Miskundhed varer den ganske Dag.
4 No’o ze atao fivolan-katramoañe, ty fameleke mamañahy tia.
Paa idel Skade arbejder din Tunge, som en skærpet Ragekniv, du, som øver Svig!
5 Aa le harotsan’Añahare kitro-katroke, ho sintone’e, le hapitso’e amy kiboho’oy, vaho hombota’e an-tanen-kaveloñe. Selà
Du elsker ondt mere end godt, Løgn fremfor at tale Retfærdighed. (Sela)
6 Ho isa’ o vantañeo, naho hañeveñe vaho hiankahake ty hoe:
Du elsker alle fordærvelige Ord, du svigefulde Tunge!
7 Hehe t’indaty tsy nanao an’Andrianañahare ho fipalira’e; fe ty habei’ o vara’eo ty niatoa’e, vaho o fikinia’eo ty nihaozara’e.
Men Gud skal og nedbryde dig for evig Tid; han skal borttage dig og udrydde dig af Teltet, ja, oprykke dig med Rode af de levendes Land. (Sela)
8 Aa naho izaho, le hoe sakoa mandrevake añ’anjomban’Añahare ao; iatoako nainai’e donia ty fiferenaiñan’ Añahare,
Og de retfærdige skulle se det og frygte og spotte over ham og sige:
9 Andriañeko nainai’e irehe, amy te Ihe ty nanao izay, vaho ho tamaeko i tahina’oy ie ty soa añatrefa’ o noro’oo.
Se der den Mand, som ikke holdt Gud for sin Styrke, men forlod sig paa sin megen Rigdom, blev stærk ved sin Ondskab! Men jeg er som et grønt Olietræ i Guds Hus; jeg forlader mig paa Guds Miskundhed evindelig og altid. Jeg vil takke dig evindelig, thi du gjorde det; og jeg vil bie efter dit Navn — thi det er godt — i Paasyn af dine hellige.

< Salamo 52 >