Salamo 50
1 Nitsara t’Iehovà Andrianañahare Tsitongerè, nikoike ty tane toy boak’ am-panjiriha’ i àndroy sikal’ am-pitsofora’e añe.
En Salme af Asaf. Gud, Gud HERREN taled og stævnede Jorden hid fra Sol i Opgang til Sol i Bjærge;
2 Hirik’e Tsiône ao, ty hafoniran-kamotsotsoreñe, ty fireandreañan’ Añahare.
fra Zion, Skønhedens Krone, viste Gud sig i Straaleglans
3 Mb’ etoy i Andrianañaharen-tikañey, ie tsy hianjiñe; mamorototo aolo’e ty afo, iarisehoa’ ty tangololahy.
— vor Gud komme og tie ikke! — Foran ham gik fortærende Ild, omkring ham rasede Storm;
4 Kanjie’e mb’andikerañe añ’abo eñe, naho mb’an-tane atoy hizaka’e ondati’eo:
han stævned Himlen deroppe hid og Jorden for at dømme sit Folk:
5 Atontono amako o norokoo, o nifañina amako an-tsoroñeo.
»Saml mig mine fromme, der sluttede Pagt med mig ved Ofre!«
6 Mitsey ty havantaña’e o likerañeo; amy te Ie ro Andrianañahare, Ie ty Mpizaka. Selà
Og Himlen forkyndte hans Retfærd, at Gud er den, der dømmer. (Sela)
7 Mijanjiña ry ondatiko, le hivolan-dRaho; Ry Israeleo, hisesehako, Izaho ro Andrianañahare, Andrianañahare’o.
Hør, mit Folk, jeg vil tale, Israel, jeg vil vidne imod dig, Gud, din Gud er jeg!
8 Tsy o fisoroña’oo ro añendahako azo, ie añatrefako eo nainai’e o enga fañoroa’oo.
Jeg laster dig ikke for dine Slagtofre, dine Brændofre har jeg jo stadig for Øje;
9 Tsy ho rambeseko boak’añ’akiba’o ao ty añombelahy, ndra hirik’an-golobo’o ao ty oselahy.
jeg tager ej Tyre fra dit Hus eller Bukke fra dine Stalde;
10 Amy te hene ahiko ze biby añ’ala ao, naho ty añombe am-bohits’ arivo.
thi mig tilhører alt Skovens Vildt, Dyrene paa de tusinde Bjerge;
11 Haiko iaby o voroñe am-bohitseo, Fonga ahiko ze misitsitse an-kivok’ ao.
jeg kender alle Bjergenes Fugle, har rede paa Markens Vrimmel.
12 Naho nikerè Raho, tsy ho nivolañe, amy te Ahiko ty voatse toy, naho ty halifora’e.
Om jeg hungred, jeg sagde det ikke til dig, thi mit er Jorderig og dets Fylde!
13 Hihinañako hao ty nofo’ o añombeo? hinomako hao ty lio’ o oselahio?
Mon jeg æder Tyres Kød eller drikker Bukkes Blod?
14 Engao aman’ Añahare ty sorom-pañandriañañe, naho avaho amy Andindimoneñey o nifantà’oo.
Lovsang skal du ofre til Gud og holde den Højeste dine Løfter.
15 Le koiho Raho añ’andro maha-an-koheke; ho hahako irehe, vaho hiasia’o.
Og kald paa mig paa Nødens Dag; jeg vil udfri dig, og du skal ære mig,
16 Fa hoe t’i Andrianañahare amo tsivokatseo Ino ty anoñona’o o fandiliakoo? vaho endese’o am-bava’o ao i fañinakoy?
Men til Den gudløse siger Gud: Hvi regner du op mine Bud og fører min Pagt i Munden,
17 Inao t’ie malain-dilo, naho afetsa’o amboho’o ao o entakoo.
naar du dog hader Tugt og kaster mine Ord bag din Ryg?
18 Ie manjo-mpikizo irehe, le no’o, vaho ireketa’o o karapiloo.
Ser du en Tyv, slaar du Følge med ham, med Horkarle holder du til,
19 Avotso’o an-kaloloañe ty falie’o, vaho mikilily fitake ty famele’o.
slipper Munden løs med ondt, din Tunge bærer paa Svig.
20 Mitoboke irehe vaho mifosa rahalahy; dramote’o ty anan-drene’o.
Du sidder og skænder din Broder, bagtaler din Moders Søn;
21 Ie anoe’o izay, hijomohoñe hao Raho? natao’o ho hambañe ama’o hao, toe endahako, vaho alahako añatrefam-pihaino’o eo o entako ty ama’oo.
det gør du, og jeg skulde tie, og du skulde tænke, jeg er som du! Revse dig vil jeg og gøre dig det klart.
22 Aa le ereñereo zao, ry mpandikok’ an’Andrianañahareo kera ho rangodrangoteko, ihe tsy amam-pañaha.
Mærk jer det, I, som glemmer Gud, at jeg ikke skal rive jer redningsløst sønder.
23 Mañonjoñ’ Ahy ty mañenga sorom-pañandriañañe; vaho hampalangeseko amy mamantañe i fañaveloa’eiy ty fandrombahan’ Añahare.
Den, der ofrer Taksigelse, ærer mig; den, der agter paa Vejen, lader jeg se Guds Frelse.
