Salamo 48
1 Jabahinake t’Iehovà, vaho rengeñe mb’añ’abo; an-drovan’ Añaharen-tikañe, i vohi’e miavakey.
En Sang, en Psalme af Koras Børn.
2 Fanjàka an-toe’e eo, ty hafalea’ ty tane toy, ty vohi’ i Tsiône añ’ila’e avaratse ey, ty rova’ i Mpanjaka hinakinakey.
Herren er stor og saare priselig, i vor Guds Stad, paa hans hellige Bjerg.
3 I Andrianañahare an-kijoli’ey, ty nampandrèndreke t’ie ro fipalirañe.
Zions Bjerg hæver sig smukt, er det ganske Lands Glæde, yderst imod Nord, den store Konges Stad.
4 Hehe, nifanontoñe o mpanjakao, nitrao-pionjoñe mb’etoañe,
Gud i dens Paladser er kendt som en fast Borg.
5 Nioni’ iereo; le nilatsa; nangetraketrake, vaho nitriban-day.
Thi se, Kongerne havde samlet sig; de forsvandt til Hobe.
6 Namihiñe iareo ty fihondrahondra, ninivonivotse hoe ampela mitsongo.
De saa, straks forundrede de sig; de forfærdedes, de hastede bort.
7 I tiok’ atiñanañey ty ampivaletrahe’o o lakam-bein-Tarsiseo.
Bævelse betog dem der, Angest som en Kvindes, der føder.
8 Hambañe amy jinanjin-tikañey ty nionin-tika an-drova’ Iehovà’ i Màroy, an-drovan’ Añaharentikañe ao; ee t’ie hajadon’ Añahare tsy ho modo nainai’ey. Selà
Ved Østenvejr sønderbryder du Tharsis's Skibe.
9 Nitsakorea’ay ty fiferenaiña’o ry Andrianañahare añivo’ i anjomba’o miavakey.
Ligesom vi havde hørt, saaledes saa vi det i den Herre Zebaoths Stad, i vor Guds Stad; Gud befæster den indtil evig Tid. (Sela)
10 Manahake i tahina’oy ry Andrianañahare, ty fandrengeañe Azo, pak’ añ’olo’ ty tane toy; lifo-kavantañañe ty fità’o havana.
O Gud! vi tænke paa din Miskundhed midt i dit Tempel.
11 Ampifaleo i vohitse Tsiôney, ampirebeho o anak’ ampela’ Iehodào ty amo fizakà’oo.
O Gud! som dit Navn er, saa er din Pris indtil Jordens Ender; din højre Haand er fuld af Retfærdighed.
12 Mañariaria amy Tsiône, ikariokarioho, volilio o fitilik-abo’eo,
Zions Bjerg glæder sig, Judas Døtre fryde sig for dine Dommes Skyld.
13 Hehe o kijoli’eo, rangao o fitalakesañ’abo’eo; hahatalilia’o i tariratse mandimbey.
Gaar omkring Zion, rundt omkring den, tæller dens Taarne!
14 Izay t’i Andrianañahare, Andrianañaharen-tikañey, nainai’e donia. Ie ty hiaolo antikañe pak’an-kavilasy.
Lægger Mærke til dens Mur, betragter nøje dens Paladser, at I kunne fortælle det for den Slægt, som kommer. Thi her er Gud, vor Gud, evindelig og altid, han skal ledsage os til evige Tider.
