< Salamo 47 >
1 Mitehafa fitañe, ry hene ondatio; poñafo aman’Añahare ty fiarañanañam-pirebehañe.
Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Salme.
2 Mampañeveñe t’Iehovà andindimoneñe ey, ie mpanjaka jabahina’ ty tane toy.
Alle Folkeslag, klap i Hænderne, bryd ud i jublende Lovsang for Gud!
3 Ampiambane’e aman-tika ondatio, ze kilakila ondaty ambanem-pandian-tikañ’ ao.
Thi HERREN, den Højeste, er frygtelig, en Konge stor over hele Jorden.
4 Ie i nijoboñe lova ho antikañey, ty firengea’ Iakobe kokoa’ey. Selà
Han bøjede Folkefærd under os og Folkeslag under vor Fod;
5 Nionjoñe am-pipoñafam-pitreñañe t’i Andrianañahare; ami’ty fivolan’antsiva t’Iehovà.
han udvalgte os vor Arvelod, Jakob hans elskedes Stolthed. (Sela)
6 Takasio t’i Andrianañahare, isabo; takasio i mpanjakan-tikañey, isabo.
Gud steg op under Jubel, HERREN under Hornets Klang.
7 I Andrianañahare ro mpanjaka’ ty tane toy; mitakasia an-tsabo soa arake.
Syng, ja syng for Gud, syng, ja syng for vor Konge;
8 Fehen’ Andrianañahare o fifeheañeo; miambesatse am-piambesa’e masiñe eo t’i Andrianañahare.
thi han er al Jordens Konge, syng en Sang for Gud.
9 Mifanontoñe o roandria’ ondatio; ondatin’ Andrianañahare’ i Avrahameo fa an’Andrianañahare o fikalan-defo’ ty tane toio; ie onjoneñ’ an-tiotiotse ey.
Gud har vist, han er Folkenes Konge, paa sin hellige Trone har Gud taget Sæde. Folkenes Stormænd samles med Folket, der tilhører Abrahams Gud; thi Guds er Jordens Skjolde, højt ophøjet er han!