< Salamo 44 >

1 Ry Andrianañahare, fa jinanjin-dravembia’ay, fa natalilin-droae’ay o fitoloñañe nanoe’o tañ’ andro’ iereoo, amo andro faha’ matoetoeo.
Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Maskil.
2 Ie am-pità’o ty nandroake o fifeheañeo le najado’o eo; dinemo’o ondatio, vaho naparatsia’o.
Gud, vi har hørt det med egne Ører, vore Fædre har fortalt os derom; du øved en Daad i deres Dage, i Fortids Dage med din Haand;
3 Tsy ty fibara’ iareo ty nahazoañe i taney; le tsy o fità’ iareoo ty naharombake, fa ty fità’o havana naho ty sira’o, vaho ty hazavan-dahara’o amy t’ie nisohe’o.
Folk drev du bort, men plantede hine, Folkeslag knuste du, men dem lod du brede sig;
4 Mpanjakako irehe, ry Andrianañahare; lilio fandrombahañe t’Iakobe.
thi de fik ej Landet i Eje med Sværdet, det var ej deres Arm, der gav dem Sejr, men det var din højre, din Arm og dit Ansigts Lys, thi du havde dem kær.
5 Ihe ro igorea’ay o rafelahi’aio; ty tahina’o ty andialià’ay o mitroatse hiatreatre anaio.
Du, du er min Konge, min Gud, som sender Jakob Sejr.
6 Tsy iatoako ty faleko, tsy maharombak’ ahy ty fibarako.
Ved dig nedstøder vi Fjenden, Modstanderne træder vi ned i dit Navn;
7 Fa Ihe ro nandrombak’ anay amo rafelahi’aio, naho nanalatse o malaiñe anaio.
thi ej paa min Bue stoler jeg, mit Sværd kan ikke give mig Sejr;
8 I Andrianañahare ro firengea’ay lomoñandro, vaho andriañe’ay nainai’e ty tahina’o. Selà
men du gav os Sejr over Fjenden, du lod vore Avindsmænd blive til Skamme.
9 F’ie nifarie’o henaneo, naho ninje’o; tsy indreze’o ­fionjonañe o lahindefo’aio.
Vi roser os altid af Gud, dit Navn vil vi love for evigt. (Sela)
10 Ampiambohoe’o amo rafelahi’aio, vaho mamaok’ an-tsatri’e avao o malaiñe anaio,
Dog har du forstødt os, gjort os til Spot, du drager ej med vore Hære;
11 Fa natolo’o ho añondry kamaeñe, vaho nampivarakaihe’o amo fifeheañeo.
du lader os vige for Fjenden, vore Avindsmænd tager sig Bytte;
12 Naleta’o ami’ty minjilite’e ondati’oo, tsy nahazoan-tombo’e t’ie naletake.
du har givet os hen som Slagtekvæg, og strøet os ud mellem Folkene,
13 Nampañinje’o o mpifankarineo, fanivetiveañe naho fandrabioñañe amo mañohok’ anaio.
dit Folk har du solgt til Spotpris, vandt ikke Rigdom ved Salget.
14 Anoe’o oha-drehake o fifeheañeo, fikoliñan-doha am’ondatio.
Til Haan for Naboer gør du os, til Spot og Spe for Grander,
15 Fañinjeañe ­lomoñandro ty aoloko eo, vaho nampikolopok’ ahy ty hameñaran-tareheko,
du gør os til Mundheld blandt Folkene, lader Folkeslagene ryste paa Hovedet ad os.
16 ami’ty fivola’ o mikobìke naho mamàtseo; ty amy fiatrefan-drafelahiy vaho i mpamale-fatey.
Min Skændsel er mig altid i Tanke, og Skam bedækker mit Aasyn
17 Toe hene nifetsak’ ama’ay, f’ie tsy nañaliño Azo, vaho tsy nivalik’ amy fañina’oy.
for spottende, haanende Tale, for Fjendens og den hævngerriges Blikke.
18 Toe tsy niamboho Azo o arofo’aio, vaho tsy niveve amy lala’oy o fandia’aio,
Alt det kom over os, skønt vi glemte dig ikke, sveg ikke heller din Pagt!
19 f’ie dinemo’o an-toem-panalok’ eo, vaho kinolopo’o an-talinjon-kavilasy.
Vort Hjerte veg ikke fra dig, vore Skridt forlod ej din Vej.
20 Aa naho nandikofa’ay ty tahinan’Añahare’ay, ke namela-pitàñe aman-drahare ankafankafa;
Dog knuste du os, hvor Sjakalerne bor, og indhylled os i Mørke.
21 Tsy ho ­nitsikarahen’ Añahare hao? Kanao arofoana’e ze mikafitse an-trok’ao.
Havde vi glemt vor Guds Navn, bredt Hænderne ud mod en fremmed Gud,
22 Eka, Ihe ro anjamanañe anay handro am-pohatse; volilieñe hoe añondry ho lentañe.
vilde Gud ej opspore det? Han kender jo Hjerternes Løndom —
23 Mivañona, ry Talè, Ino ty irota’o? Mitsekafa, ko farie’o kitro katroke zahay.
nej, for din Skyld dræbes vi Dagen lang og regnes som Slagtekvæg!
24 Akore ty ampietaha’o laharañe, naho añaliñoa’o ty hasotria’ay vaho ty halovilovia’ay?
Vaagn op, hvi sover du, Herre? Bliv vaagen, forstød ej for stedse!
25 Fa mibokok’ an-debok’ ao ty fiai’ay; mipitek’ an-tane eo ty fisafoa’ay.
Hvorfor vil du skjule dit Aasyn, glemme vor Nød og Trængsel?
26 Miongaha hañolotse anay, vaho jebaño ty amy fiferenaiña’oy.
Thi vor Sjæl ligger bøjet i Støvet, vort Legeme klæber ved Jorden. Staa op og kom os til Hjælp, forløs os for din Miskundheds Skyld!

< Salamo 44 >