Salamo 38
1 Ry Iehovà, ko mitrevok’ahy ami’ty fifombo’o; naho ko andilova’o ami’ty fiforoforoa’o.
En Salme af David. Lehazkir.
2 Fa mitsamantake amako o ana-pale’oo, vaho manindry ahy ty fità’o.
HERRE, revs mig ej i din Vrede, tugt mig ej i din Harme!
3 Tararèñe ty fiaiko te hatorifiha’o, naho po-pijanganañe o taolakoo, ty amy tahikoy.
Thi dine Pile sidder i mig, din Haand har lagt sig paa mig.
4 Fa nalipo’ o hakeokoo ty lohako, hoe kilankañe mavesatse tsy leoko.
Intet er karskt paa min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;
5 Mantiñe naho miborake o ferekoo ty amy hadagolako.
thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig.
6 Mihohokohoke iraho naho mibokoke, toe mandala lomoñandro.
Mine Saar baade stinker og raadner, for min Daarskabs Skyld gaar jeg bøjet;
7 Lifo-pihobobohañe ty vaniako, tsy aman-kajangañe ty sandriko.
jeg er saare nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.
8 Volevole iraho, loho demoke, miñeoñeoñe ty fioremeñan-troko.
Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt paa min Krop,
9 O Talè, fonga añatrefa’o eo ty fisalalàko, naho tsy mietak’ ama’o ty fiselekaiñako.
jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vaande.
10 Midebodebo ty troko, milesa ty haozarako; naho nieng’ahiko ty hazavà’ o masokoo.
HERRE, du kender al min Attraa, mit Suk er ej skjult for dig;
11 Ampiesoñe’ i angorosiko o mpiamakoo naho o rañekoo; naho mitrobàke ey o longokoo.
mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.
12 Nampidreñafe’ o mipay ty fiaikoo fandrike iraho, ikililia’ o mipay hijoy ahikoo, toe ikinia’e hakalitahañe lomoñandro.
For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjernt;
13 F’ie manahake te giñe, tsy mahatsanoñe iraho, hoe bobo kanao tsy mahasoka-bava.
de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Raad om Fordærv, de tænker Dagen igennem paa Svig.
14 Eka, manahake ondaty valagìñe, tsy aman-dietse am-palie.
Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej aabner sin Mund,
15 Ihe ry Iehovà ro fisalalàko, toe hanoiñe irehe ry Talè Andrianañahareko.
som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.
16 Fa inao ty ahy: Tsy mone hirebeke iareo, ke hirengevoke te midorasitse o tombokoo.
Thi til dig staar mit Haab, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,
17 Toe veka’e hikorovoke iraho, amako lomoñandro ty fanaintaiñako.
naar jeg siger: »Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!«
18 Toe iantofako o hakeokoo; naho lifo-kasosorañe ty amo tahikoo.
Thi jeg staar allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;
19 Fe maozatse naho mahasibeke o rafelahikoo, maro ty malaiñe ahy tsy vente’e,
thi jeg maa bekende min Skyld, maa sørge over min Synd.
20 aa kanao valea’iareo raty ty soa, heje’ iareo ty fañorihako ty hasoa.
Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund,
21 Ko mamorintseñ’ ahy ry Iehovà, ko mitotse amako ry Andrianañahareko,
som lønner mig godt med ondt, som staar mig imod, fordi jeg søger det gode.
22 Malisà hañimb’ ahy ry Talè, Fandrombahañ’ ahy.
HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig, il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse!
