Salamo 38

1 Ry Iehovà, ko mitrevok’ahy ami’ty fifombo’o; naho ko andilova’o ami’ty fiforoforoa’o.

En Psalme af David; til Ihukommelse.

2 Fa mitsamantake amako o ana-pale’oo, vaho manindry ahy ty fità’o.

Herre! straf mig ikke i din Vrede og tugt mig ikke i din Harme.

3 Tararèñe ty fiaiko te hatorifiha’o, naho po-pijanganañe o taolakoo, ty amy tahikoy.

Thi dine Pile ere dybt nedtrykte i mig, og din Haand har lagt sig paa mig.

4 Fa nalipo’ o hakeokoo ty lohako, hoe kilankañe mavesatse tsy leoko.

Der er intet sundt paa mit Kød for din Vredes Skyld; der er ingen Fred i mine Ben for min Synds Skyld.

5 Mantiñe naho miborake o ferekoo ty amy hadagolako.

Thi mine Misgerninger ere gaaede mig over Hovedet; de ere blevne mig for svare som en svar Byrde.

6 Mihohokohoke iraho naho mibokoke, toe mandala lomoñandro.

Mine Saar lugte ilde, de ere raadne for min Daarskabs Skyld.

7 Lifo-pihobobohañe ty vaniako, tsy aman-kajangañe ty sandriko.

Jeg gaar kroget, jeg er saare nedbøjet; jeg gaar hver Dag i Sørgeklæder.

8 Volevole iraho, loho demoke, miñeoñeoñe ty fioremeñan-troko.

Thi mine Lænder ere fulde af Skorpe, og der er intet sundt paa mit Kød.

9 O Talè, fonga añatrefa’o eo ty fisalalàko, naho tsy mietak’ ama’o ty fiselekaiñako.

Jeg er bleven dødkold og saare sønderknust; jeg hyler ud af mit Hjertes Uro.

10 Midebodebo ty troko, milesa ty haozarako; naho nieng’ahiko ty hazavà’ o masokoo.

Herre! al min Begæring er for dig, og mit Suk er ikke skjult for dig.

11 Ampiesoñe’ i angorosiko o mpiamakoo naho o rañekoo; naho mitrobàke ey o longokoo.

Mit Hjerte slaar heftigt, min Kraft har forladt mig, og mine Øjnes Lys, endog det er svundet for mig.

12 Nampidreñafe’ o mipay ty fiaikoo fandrike iraho, ikililia’ o mipay hijoy ahikoo, toe ikinia’e hakalitahañe lomoñandro.

Mine Venner og mine Frænder holde sig i Afstand fra min Plage, og mine nærmeste staa langt borte.

13 F’ie manahake te giñe, tsy mahatsanoñe iraho, hoe bobo kanao tsy mahasoka-bava.

Og de, som søge efter mit Liv, satte Snarer, og de, som søge min Ulykke, førte Fordærvelsens Tale og grunde den ganske Dag paa alle Haande Svig.

14 Eka, manahake ondaty valagìñe, tsy aman-dietse am-palie.

Men jeg er som en døv, der ikke hører, og som en stum, der ikke oplader sin Mund.

15 Ihe ry Iehovà ro fisalalàko, toe hanoiñe irehe ry Talè Andrianañahareko.

Jeg er som en Mand, der ikke hører, og som intet Gensvar har i sin Mund.

16 Fa inao ty ahy: Tsy mone hirebeke iareo, ke hirengevoke te midorasitse o tombokoo.

Thi jeg bier paa dig, Herre; du, Herre min Gud! vil bønhøre.

17 Toe veka’e hikorovoke iraho, amako lomoñandro ty fanaintaiñako.

Thi jeg sagde: De skulle ikke glæde sig over mig; da min Fod snublede, gjorde de sig store imod mig.

18 Toe iantofako o hakeokoo; naho lifo-­kasosorañe ty amo tahikoo.

Thi jeg er nær ved at halte, og min Pine er stadig for mig.

19 Fe maozatse naho mahasibeke o rafelahikoo, maro ty malaiñe ahy tsy vente’e,

Thi jeg maa bekende min Misgerning, jeg sørger over min Synd.

20 aa kanao valea’iareo raty ty soa, heje’ iareo ty fañorihako ty hasoa.

Men mine Fjender leve og ere mægtige, og der er mange, som hade mig uden Skel.

21 Ko mamorintseñ’ ahy ry Iehovà, ko mitotse amako ry Andrianañahareko,

Og de, som betale ondt for godt, de staa mig imod, fordi jeg efterjager det gode.

22 Malisà hañimb’ ahy ry Talè, Fandrombahañ’ ahy.

Forlad mig ikke, Herre! min Gud, vær ikke langt fra mig! Skynd dig at hjælpe mig, Herre, min Frelse!