Salamo 37

1 Ko embetse amo tsivokatseo, vaho ko tsikirihe’o o mpanao ratio,

Af David. Græm dig ikke over Ugerningsmænd, misund ikke dem, der gør Uret!

2 F’ie hiforejeje aniany hoe ahetse, vaho hiheatse hoe rongo-maindoñe.

Thi hastigt svides de af som Græsset, visner som det friske Grønne.

3 Miatoa am’ Iehovà, le anò ty soa; imoneño i taney vaho rañeto ty figahiñañe.

Stol paa HERREN og gør det gode, bo i Landet og læg Vind paa Troskab,

4 Mifalea am’ Iehovà; le hatolo’e azo ty fisalalàn’ arofo’o.

da skal du have din Fryd i HERREN, og han skal give dig, hvad dit Hjerte attraar.

5 Ampiatò am’ Iehovà ty fombà’o, Atokiso, vaho ie ty hitoloñe.

Vælt din Vej paa HERREN, stol paa ham, saa griber han ind

6 Le hampionjone’e hoe hazavàñe ty havantaña’o, vaho hoe an-tsipinde-mena ty havañona’o.

og fører din Retfærdighed frem som Lyset, din Ret som den klare Dag.

7 Manintsiña am’ Iehovà naho mahaliñisa; ko ihobira’o ty miraorao an-tsata’e, t’indaty mitoloñ’ am-pikitrohan-dratio.

Vær stille for HERREN og bi paa ham, græm dig ej over den, der har Held, over den, der farer med Rænker.

8 Fario o habosehañeo, naho apoho ty fombo; ko embetse kera hañosi-karatiañe.

Tæm din Harme, lad Vreden fare, græm dig ikke, det volder kun Harm.

9 Toe haitoañe o tsy vokatseo, fa handova i taney ze mitamà Iehovà.

Thi Ugerningsmænd skal ryddes ud, men de, der bier paa HERREN, skal arve Landet.

10 Aniany le tsy ho eo i lo-tserekey, ho tsoehe’o i akiba’ey f’ie tsy ho trea.

En liden Stund, og den gudløse er ikke mere; ser du hen til hans Sted, saa er han der ikke.

11 Toe handova i Taney o tretram-poo, hifale am-piraoraoañe vokatse.

Men de sagtmodige skal arve Landet, de fryder sig ved megen Fred.

12 Kililie’ i lo-tsereke ty vantañe, vaho ampikodrita’e nife.

Den gudløse vil den retfærdige ilde og skærer Tænder imod ham;

13 Iankahafa’ i Talè, fa arofoana’e te an-­titotse ty andro’e.

men Herren, han ler ad ham, thi han ser hans Time komme.

14 Fa napontsoa’ o tsivokatseo ty fibara, vaho nampibitsoke fale hametsaha’e ambane o rarakeo naho o misotrio, hañohofa’e loza amo an-dala mahitio.

De gudløse drager Sværdet og spænder Buen for at fælde arm og fattig, for at nedslagte dem, der vandrer ret;

15 Hitrofaha’ i fibaray ty tro’ iareo, vaho ho pekañeñe ty fale’ iareo.

men Sværdet rammer dem selv i Hjertet, og Buerne brydes sønder og sammen.

16 Hamake ty ­kedekedek’ anaña’ ty vantañe ta ty havokara’ o tsivokatse maroo.

Det lidt, en retfærdig har, er bedre end mange gudløses Rigdom;

17 Toe ho pozaheñe ty sira’ o lo-tserekeo, fe tohaña’ Iehovà o vañoñeo.

thi de gudløses Arme skal brydes, men HERREN støtter de retfærdige;

18 Arofoana’ Iehovà ty andro’ o vantañeo, tsy ho modo kitro añ’afe’e ty lova’iareo;

HERREN kender de uskyldiges Dage, deres Arvelod bliver evindelig;

19 Tsy ho salatse an-tsan-karatiañe; le ho anjañe an-tsam-paosa.

de beskæmmes ikke i onde Tider, de mættes i Hungerens Dage.

20 Hikoromake o tsy vokatseo, le hanahake ty safon’ añondry o rafelahi’ Iehovào, ie himosaoñe an-katòeñe, toe himiañe.

Thi de gudløse gaar til Grunde, som Engenes Pragt er HERRENS Fjender, de svinder, de svinder som Røg.

21 Misongo i tsivokatsey fe tsy mañavake; matarike i vantañey vaho mañomey.

Den gudløse laaner og bliver i Gælden, den retfærdige ynkes og giver;

22 Toe handova i taney o tahie’eo, fe haitoañe añe o afà’eo.

de, han velsigner, skal arve Landet, de, han forbander, udryddes.

23 Ampijadoña’ Iehovà ty lia’ ondaty, ie no’e i lala’ey.

Af HERREN stadfæstes Mandens Skridt, naar han har Behag i hans Vej;

24 Ndra t’ie mikorovoke tsy hidaboñe, fa tohaña’ Iehovà am-pitàñe.

om end han snubler, falder han ikke, thi HERREN støtter hans Haand.

25 Nitora’e iraho, fa antetse henaneo, mboe liako tsy nahatrea te naforintseñe o vañoñeo, te nangata-kaneñe o keleia’eo.

Ung har jeg været, og nu er jeg gammel, men aldrig saa jeg en retfærdig forladt eller hans Afkom tigge sit Brød;

26 Matarike lomoñandro re naho mampisongo, vaho vokatse o tiri’eo.

han ynkes altid og laaner ud, og hans Afkom er til Velsignelse.

27 Ihankaño ty raty, le anò ty soa, vaho himoneñe kitro añ’afe’e.

Vig fra ondt og øv godt, saa bliver du boende evindelig;

28 Tea’ Iehovà ty hatò, le tsy ho farie’e o mpañorike i Ha’eio; soa-fipalitse nainai’e iereo; fe haitoañe ty tiri’ o lo-tserekeo.

thi HERREN elsker Ret og svigter ej sine fromme. De onde udslettes for evigt, de gudløses Afkom udryddes;

29 Handova i taney o vañoñeo, vaho himoneñe nainai’e.

de retfærdige arver Landet og skal bo der til evig Tid.

30 Mañaka-kihitse ty falie’ o vantañeo, manao saontsi-to i famele’ey.

Den retfærdiges Mund taler Visdom; hans Tunge siger, hvad ret er;

31 Añ’arofo’e ao ty Hàn’Añahare’e, tsy midorasitse o fandia’eo.

sin Guds Lov har han i Hjertet, ikke vakler hans Skridt.

32 Tampone’ ty tsivokatse ty vantañe, mipay hañè-doza ama’e.

Den gudløse lurer paa den retfærdige og staar ham efter Livet,

33 Fe tsy hapo’ Iehovà an-taña’e ao, vaho tsy hado’e hafàtse an-jaka.

men HERREN giver ham ej i hans Haand og lader ham ikke dømmes for Retten.

34 Itamao t’Iehovà, naho ambeno i lala’ey, le honjone’e handova i taney, vaho ho isa’o ty fañitoañe o tsivokatseo.

Bi paa HERREN og bliv paa hans Vej, saa skal han ophøje dig til at arve Landet; du skal skue de gudløses Undergang.

35 Fa nitreako ty lahiaga, tsivoatsolo, nandrevake hoe hatae maindoñe an-tane’e ao;

Jeg har set en gudløs trodse, bryste sig som en Libanons Ceder —

36 Fe nihelañe añe, le heheke, tsy eo; pinaiko fa tsy nahatrea.

men se, da jeg gik der forbi, var han borte; da jeg søgte ham, fandtes han ikke.

37 Henteo ty vañoñe, hehe i vantañey, ho soa-figadoñe ty mifampilongo.

Vogt paa Uskyld, læg Vind paa Oprigtighed, thi Fredens Mand har en Fremtid;

38 Fe hatrao-­karotsake o mpandilatseo vaho ho tomereñe ty figadoña’ ty lo-tsereke.

men Overtræderne udryddes til Hobe, de gudløses Fremtid gaar tabt.

39 Boak’ am’ Iehovà ty fandrombahañe o vañoñeo, Ie ty fitsoloha’ iareo an-tsàm-poheke.

De retfærdiges Frelse kommer fra HERREN, deres Tilflugt i Nødens Stund;

40 Imbàe’ Iehovà naho votsore’e; haha’e amo ­tsivokatseo vaho rombahe’e, amy te Ie ty fipalira’ iareo.

HERREN hjælper og frier dem, fra de gudløse frier og frelser han dem; thi hos ham har de søgt deres Tilflugt.