< Salamo 37 >

1 Ko embetse amo tsivokatseo, vaho ko tsikirihe’o o mpanao ratio,
Af David. Lad din Vrede ikke optændes imod de onde; vær ikke nidkær imod dem, som gøre Uret;
2 F’ie hiforejeje aniany hoe ahetse, vaho hiheatse hoe rongo-maindoñe.
thi de skulle hastelig falme som Græs, og visne som grønne Urter.
3 Miatoa am’ Iehovà, le anò ty soa; imoneño i taney vaho rañeto ty figahiñañe.
Forlad dig paa Herren og gør godt; bo i Landet og nær dig trolig;
4 Mifalea am’ Iehovà; le hatolo’e azo ty fisalalàn’ arofo’o.
og forlyst dig i Herren, saa skal han give dig dit Hjertes Begæring.
5 Ampiatò am’ Iehovà ty fombà’o, Atokiso, vaho ie ty hitoloñe.
Vælt din Vej paa Herren og forlad dig paa ham, han skal gøre det.
6 Le hampionjone’e hoe hazavàñe ty havantaña’o, vaho hoe an-tsipinde-mena ty havañona’o.
Og han skal føre din Retfærdighed frem som Lyset og din Ret som Middagsglansen.
7 Manintsiña am’ Iehovà naho mahaliñisa; ko ihobira’o ty miraorao an-tsata’e, t’indaty mitoloñ’ am-pikitrohan-dratio.
Ti for Herren og forvent ham; lad din Vrede ikke optændes imod den Mand, hvis Vej lykkes, imod den Mand, som øver Underfundighed.
8 Fario o habosehañeo, naho apoho ty fombo; ko embetse kera hañosi-karatiañe.
Lad af fra Vrede og lad Heftighed fare, lad din Vrede ikke optændes, den er kun til at gøre ondt.
9 Toe haitoañe o tsy vokatseo, fa handova i taney ze mitamà Iehovà.
Thi de onde skulle udryddes, men de, som bie efter Herren, de skulle arve Landet.
10 Aniany le tsy ho eo i lo-tserekey, ho tsoehe’o i akiba’ey f’ie tsy ho trea.
Og endnu et lidet, saa er den ugudelige ikke mere; og naar du giver Agt paa hans Sted, da er han borte.
11 Toe handova i Taney o tretram-poo, hifale am-piraoraoañe vokatse.
Men de sagtmodige skulle arve Landet og forlyste sig over stor Fred.
12 Kililie’ i lo-tsereke ty vantañe, vaho ampikodrita’e nife.
Den ugudelige optænker Skalkhed imod den retfærdige og skærer Tænder imod ham.
13 Iankahafa’ i Talè, fa arofoana’e te an-­titotse ty andro’e.
Herren skal le ad ham; thi han ser, at hans Dag er kommen.
14 Fa napontsoa’ o tsivokatseo ty fibara, vaho nampibitsoke fale hametsaha’e ambane o rarakeo naho o misotrio, hañohofa’e loza amo an-dala mahitio.
De ugudelige have uddraget Sværd og spændt deres Bue at fælde en elendig og fattig, at tage Livet af dem, som vandre i Oprigtighed.
15 Hitrofaha’ i fibaray ty tro’ iareo, vaho ho pekañeñe ty fale’ iareo.
Deres Sværd skal komme i deres eget Hjerte, og deres Buer skulle sønderbrydes.
16 Hamake ty ­kedekedek’ anaña’ ty vantañe ta ty havokara’ o tsivokatse maroo.
Det lidet, som den retfærdige har, er bedre end mange ugudeliges Gods.
17 Toe ho pozaheñe ty sira’ o lo-tserekeo, fe tohaña’ Iehovà o vañoñeo.
Thi de ugudeliges Arme skulle sønderbrydes; men Herren opholder de retfærdige.
18 Arofoana’ Iehovà ty andro’ o vantañeo, tsy ho modo kitro añ’afe’e ty lova’iareo;
Herren kender de retsindiges Dage, og deres Arv skal blive evindelig.
19 Tsy ho salatse an-tsan-karatiañe; le ho anjañe an-tsam-paosa.
De skulle ikke beskæmmes i den onde Tid, og de skulle mættes i Hungers Dage.
20 Hikoromake o tsy vokatseo, le hanahake ty safon’ añondry o rafelahi’ Iehovào, ie himosaoñe an-katòeñe, toe himiañe.
Thi de ugudelige skulle omkomme, ja, Herrens Fjender, som Engenes Pragt; de ere forsvundne, i Røg forsvundne.
21 Misongo i tsivokatsey fe tsy mañavake; matarike i vantañey vaho mañomey.
En ugudelig maa tage til Laans, og kan ikke betale; men en retfærdig kan forbarme sig og giver.
22 Toe handova i taney o tahie’eo, fe haitoañe añe o afà’eo.
Thi Herrens velsignede skulle arve Landet; men hans forbandede skulle udryddes.
23 Ampijadoña’ Iehovà ty lia’ ondaty, ie no’e i lala’ey.
Af Herren stadfæstes en Mands Gang, og han vil have Velbehag til hans Vej.
24 Ndra t’ie mikorovoke tsy hidaboñe, fa tohaña’ Iehovà am-pitàñe.
Naar han falder, bliver han ikke liggende; thi Herren holder fast ved hans Haand.
25 Nitora’e iraho, fa antetse henaneo, mboe liako tsy nahatrea te naforintseñe o vañoñeo, te nangata-kaneñe o keleia’eo.
Jeg har været ung og er bleven gammel; men jeg har ikke set en retfærdig forladt eller hans Sæd at søge efter Brødet.
26 Matarike lomoñandro re naho mampisongo, vaho vokatse o tiri’eo.
Han forbarmer sig den ganske Dag og laaner ud, og hans Sæd skal blive til en Velsignelse.
27 Ihankaño ty raty, le anò ty soa, vaho himoneñe kitro añ’afe’e.
Vig fra ondt, og gør godt, saa skal du blive boende evindelig.
28 Tea’ Iehovà ty hatò, le tsy ho farie’e o mpañorike i Ha’eio; soa-fipalitse nainai’e iereo; fe haitoañe ty tiri’ o lo-tserekeo.
Thi Herren elsker Ret og forlader ikke sine hellige, de ere bevarede evindelig; men de ugudeliges Sæd er udryddet.
29 Handova i taney o vañoñeo, vaho himoneñe nainai’e.
De retfærdige skulle arve Landet og bo der evindelig.
30 Mañaka-kihitse ty falie’ o vantañeo, manao saontsi-to i famele’ey.
En retfærdigs Mund skal tale Visdom, og hans Tunge skal forkynde Ret.
31 Añ’arofo’e ao ty Hàn’Añahare’e, tsy midorasitse o fandia’eo.
Hans Guds Lov er i hans Hjerte; hans Trin skulle ikke glide.
32 Tampone’ ty tsivokatse ty vantañe, mipay hañè-doza ama’e.
En ugudelig lurer paa den retfærdige og søger efter at dræbe ham.
33 Fe tsy hapo’ Iehovà an-taña’e ao, vaho tsy hado’e hafàtse an-jaka.
Herren skal ikke overlade ham i hans Haand og ej kende ham skyldig, naar han dømmes.
34 Itamao t’Iehovà, naho ambeno i lala’ey, le honjone’e handova i taney, vaho ho isa’o ty fañitoañe o tsivokatseo.
Bi efter Herren og var paa hans Vej, saa skal han ophøje dig til at arve Landet; du skal se paa de ugudeliges Udryddelse.
35 Fa nitreako ty lahiaga, tsivoatsolo, nandrevake hoe hatae maindoñe an-tane’e ao;
Jeg saa en ugudelig, en Voldsmand; han udbredte sig som et grønt Rodskud.
36 Fe nihelañe añe, le heheke, tsy eo; pinaiko fa tsy nahatrea.
Men han forsvandt og se, han var ikke mere; og jeg søgte efter ham, men han fandtes ikke.
37 Henteo ty vañoñe, hehe i vantañey, ho soa-figadoñe ty mifampilongo.
Tag Vare paa den retsindige, og se hen til den oprigtige, thi Fredens Mand har en Fremtid.
38 Fe hatrao-­karotsake o mpandilatseo vaho ho tomereñe ty figadoña’ ty lo-tsereke.
Men Overtrædere skulle ødelægges til Hobe; de ugudeliges Fremtid er borte.
39 Boak’ am’ Iehovà ty fandrombahañe o vañoñeo, Ie ty fitsoloha’ iareo an-tsàm-poheke.
Men de retfærdiges Frelse er af Herren, han er deres Styrke i Nødens Tid.
40 Imbàe’ Iehovà naho votsore’e; haha’e amo ­tsivokatseo vaho rombahe’e, amy te Ie ty fipalira’ iareo.
Og Herren skal hjælpe dem og udfri dem; han skal udfri dem fra de ugudelige og frelse dem; thi de have forladt sig paa ham.

< Salamo 37 >