Salamo 35
1 Ry Iehovà, atretréo o miatreatre ahio, mialia amo mifandrapak’ amakoo.
Av David. Trett, Herre, med dem som tretter med mig! Strid mot dem som strider mot mig!
2 Andrambeso fikalan-defoñe naho fikala-meso, le miongaha hañolotse ahy.
Grip skjold og verge og reis dig til hjelp for mig!
3 Apontsoaño ty lefo’o naho i fekon’ aliy; hatreatrè’o o mañoridañ’ahikoo saontsio ami’ty fiaiko ty hoe: Izaho ro fandrombahañe azo.
Dra spydet frem og steng veien for mine forfølgere! Si til min sjel: Jeg er din frelse!
4 Salatse naho po-asiñe o mipay ty fiaikoo; ampiambohò vaho ampimeñaro o mikilily hijoy ahikoo.
La dem blues og bli til skamme som står mig efter livet! La dem vike tilbake med skam som tenker ondt imot mig!
5 Ano ho kafo’e aolon-tioke eo, le hatao’ i anjeli’ Iehovày soike.
La dem bli som agner for vinden, og Herrens engel støte dem bort!
6 Ano haieñe naho halamañe ty fombà’ iareo, horidañe’ i anjeli’ Iehovày.
La deres vei bli mørk og glatt, og Herrens engel forfølge dem!
7 Tsy aman-taly ty nañetaha’iareo harato, tsy vente’e ty nihalien-koboñe ty fiaiko,
For uten årsak har de lønnlig gjort i stand sin garngrav for mig, uten årsak har de gravd en grav for mitt liv.
8 Hivovò ama’e abey ty firotsahañe, le ho tsepahe’ i harato naeta’ey; vaho amy firotsahañey ty hivarinjonjoha’e.
La ødeleggelse komme over ham, uten at han merker det, og la hans garn som han lønnlig har utlagt, fange ham, la ham falle i det til sin ødeleggelse!
9 Hirebek’ am’ Iehovà ty fiaiko, hirenge amy fandrombaha’ey.
Da skal min sjel glede sig i Herren, fryde sig i hans frelse;
10 Hanao ty hoe iaby o taolakoo: Ry Iehovà ia ty hambañ’ Ama’o? Mpandrombake o rarakeo amy maozatse te ama’ey; Eka, ty poie’e naho ty mpisotry amy mpamaok’ azey.
alle mine ben skal si: Herre, hvem er som du, du som frir den elendige fra den som er ham for sterk, og den elendige og fattige fra den som plyndrer ham?
11 Mitroatse o mpitalily tsivokatseo, mañody ahy an-draha amoeako.
Der opstår urettferdige vidner, de spør mig om det jeg ikke vet.
12 Valè’ iereo raty ty soa; mampioremeñe ty fiaiko.
De gjengjelder mig godt med ondt; min sjel er forlatt.
13 Aa naho izaho, nisaron-gony te natindry iereo, nirè-batañ’aman-dilitse, fe nimpoly an-troko i halalikoy.
Og jeg, jeg klædde mig i sørgeklær, da de var syke; jeg plaget min sjel med faste, og min bønn vendte tilbake til min barm.
14 Nandenako hoe t’ie nirañeko ndra nirahalahiko; nidròdreke an-kontoke manahake te nandala rene.
Jeg gikk omkring, som om det var min venn, min bror; jeg gikk nedbøiet i sørgeklær som en som sørger over sin mor.
15 Fe nirebeke iereo t’ie nikoletra, nifañosoñe, nifanontoñe hiatreatre ahy o mpamofoke alik’ amakoo, nandrimitse ahy avao tsy nitroatse;
Men nu da jeg vakler, gleder de sig og flokker sig sammen; skarns-folk flokker sig om mig uten at jeg visste det; de sønderriver og hviler ikke.
16 hoe mpiteratera tsi-aman-Kake an-tsabadidake, ty ikodrita’ iareo nife;
Som skamløse som spotter for et stykke brød, skjærer de tenner imot mig.
17 O Talè, pak’ ombia te hisamba avao? Avotsoro ami’ty fandrotsaha’ iareo ty troko; amo lionao ty fiaiko.
Herre, hvor lenge vil du se til? Fri min sjel ut fra deres ødeleggelser, mitt eneste fra de unge løver.
18 Andriañeko am-pivori-bey ao; mijejo azo am-balobohòk’ ao.
Jeg vil prise dig i en stor forsamling, love dig blandt meget folk.
19 Lonike tsy hirebeha’ o rafelahiko tsy amam-poto’eo; tsy hipie maso amako o malaiñe ahy tsy aman-tali’eo.
La ikke dem glede sig over mig, som uten grunn er mine fiender! La ikke dem som hater mig uten årsak, blinke med øiet!
20 Tsy mivolam-pilongoañe iereo, te mone mikilily volam-pitake amo mianjiñe an-tane atoio.
For de taler ikke fred, men optenker svik mot de stille i landet.
21 Eka ivañavaña’ iereo vava manao ty hoe: Hiy! Hiy! fa nitrea’ o maso’aio.
Og de lukker sin munn vidt op imot mig, de sier: Ha, ha! Der ser vårt øie!
22 Nivazoho’o ry Iehovà, ko mianjiñe; ry Talè, ko mitòtse amako
Du ser det, Herre, ti ikke! Herre, vær ikke langt borte fra mig!
23 Mitsekafa, mivañona hañomea’o to! Imbao i ahikoy ry Andrianañahareko naho Talèko.
Våkn op og bli våken for å gi mig rett, min Gud og Herre, for å føre min sak!
24 Izakao ry Iehovà Andrianañahareko ty amy havantaña’oy; le ko apo’o hirebeha’ iereo.
Døm mig efter din rettferdighet, Herre min Gud, og la dem ikke glede sig over mig!
25 Ko ado’o hanoe’e ty hoe an-troke: Hiry! ty fañiria’ay! ndra ty hoe: Fa nabea’ay.
La dem ikke si i sitt hjerte: Ha! Efter ønske! La dem ikke si: Vi har opslukt ham!
26 Atraofo salareñe naho meñareñe o mitohàk’ amy haemberakoio; ampisikinen-kameñarañe naho inje o mirengèvok’ amakoo.
La alle dem få skam og bli til skamme som gleder sig ved min ulykke! La dem som ophøier sig over mig, klæs i skam og skjensel!
27 Hipoñak’ an-drebeke naho handia-taroba o mifale ami’ty halio tahikoo; hitolom-panao ty hoe: Onjono t’Iehovà, ry mpifale amy fanintsiña’ i mpitoro’eiy.
La dem juble og glede sig som unner mig min rett, og la dem alltid si: Høilovet være Herren, som unner sin tjener at det går ham vel!
28 Hitaroñe ty havantaña’o ty lelako, ty enge’o lomoñandro.
Da skal min tunge synge om din rettferdighet, hele dagen om din pris.
