Salamo 35

1 Ry Iehovà, atretréo o miatreatre ahio, mialia amo mifandrapak’ amakoo.

Af David. Herre! træt med dem, som trætte med mig; strid imod dem, som stride imod mig.

2 Andrambeso fikalan-defoñe naho fikala-meso, le miongaha hañolotse ahy.

Grib Skjold og Værge, og staa op at hjælpe mig.

3 Apontsoaño ty lefo’o naho i fekon’ aliy; hatreatrè’o o mañoridañ’ahikoo saontsio ami’ty fiaiko ty hoe: Izaho ro fandrombahañe azo.

Tag Spydet frem og afskær Vejen for mine Forfølgere; sig til min Sjæl: Jeg er din Frelse.

4 Salatse naho po-asiñe o mipay ty fiaikoo; ampiambohò vaho ampimeñaro o mikilily hijoy ahikoo.

Lad dem, som søge efter mit Liv, blues og blive til Skamme; lad dem, som ville mig ondt, vige tilbage og blive beskæmmede.

5 Ano ho kafo’e aolon-tioke eo, le hatao’ i anjeli’ Iehovày soike.

Lad dem blive som Avner for Vejret, og Herrens Engel støde dem bort.

6 Ano haieñe naho halamañe ty fombà’ iareo, horidañe’ i anjeli’ Iehovày.

Lad deres Vej blive mørk og slibrig, og Herrens Engel forfølge dem.

7 Tsy aman-taly ty nañetaha’iareo harato, tsy vente’e ty nihalien-koboñe ty fiaiko,

Thi de skjulte uden Skel deres Garn imod mig i en Grube, de grove en Grav for min Sjæl uden Skel.

8 Hivovò ama’e abey ty firotsahañe, le ho tsepahe’ i harato naeta’ey; vaho amy firotsahañey ty hivarinjonjoha’e.

Lad Ødelæggelse komme over dem, uden at de vente det; og lad deres Garn, som de skjulte, fange dem, lad dem falde deri til Ødelæggelse.

9 Hirebek’ am’ Iehovà ty fiaiko, hirenge amy fandrombaha’ey.

Men min Sjæl skal glæde sig i Herren, den skal fryde sig i hans Frelse.

10 Hanao ty hoe iaby o taolakoo: Ry Iehovà ia ty hambañ’ Ama’o? Mpandrombake o rarakeo amy maozatse te ama’ey; Eka, ty poie’e naho ty mpisotry amy mpamaok’ azey.

Alle mine Ben skulle sige: Herre! hvo er som du? du, som frier en elendig fra den, som er ham for stærk, ja, en elendig og fattig fra den, som udplyndrer ham.

11 Mitroatse o mpitalily tsivokatseo, mañody ahy an-draha amoeako.

Der staa træske Vidner op, de affordre mig det, som jeg ikke ved.

12 Valè’ iereo raty ty soa; mampioremeñe ty fiaiko.

De betale mig ondt for godt, min Sjæl føler sig forladt.

13 Aa naho izaho, nisaron-gony te natindry iereo, nirè-batañ’aman-dilitse, fe nimpoly an-troko i halalikoy.

Men der de vare syge, iførte jeg mig Sæk, jeg plagede min Sjæl med Faste, og jeg bad med Hovedet sænket mod min Barm.

14 Nandenako hoe t’ie nirañeko ndra nirahalahiko; nidròdreke an-kontoke manahake te nandala rene.

Jeg omgikkes med ham, som han havde været min Ven og Broder; jeg gik i Sørgeklæder og var nedbøjet som en, der sørger for sin Moder.

15 Fe nirebeke iereo t’ie nikoletra, nifañosoñe, nifanontoñe hiatreatre ahy o mpamofoke alik’ amakoo, nandrimitse ahy avao tsy nitroatse;

Men da jeg kom til at halte, glædede de sig og flokkedes; Uslinger flokkedes om mig, og jeg vidste af intet; de sønderslede og tav ikke.

16 hoe mpiteratera tsi-aman-Kake an-tsabadidake, ty ikodrita’ iareo nife;

Iblandt vanhellige og frække Spottere skare de Tænder imod mig.

17 O Talè, pak’ ombia te hisamba avao? Avotsoro ami’ty fandrotsaha’ iareo ty troko; amo lionao ty fiaiko.

Herre! hvor længe vil du se til? udfri min Sjæl fra deres Ødelæggelse, min eneste fra de unge Løver.

18 Andriañeko am-pivori-bey ao; mijejo azo am-balobohòk’ ao.

Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, jeg vil love dig iblandt et talrigt Folk.

19 Lonike tsy hirebeha’ o rafelahiko tsy amam-poto’eo; tsy hipie maso amako o malaiñe ahy tsy aman-tali’eo.

Lad dem, som ere mine Fjender uden Skel, ikke glædes over mig, eller dem, som hade mig uforskyldt, give Vink med Øjnene.

20 Tsy mivolam-pilongoañe iereo, te mone mikilily volam-pitake amo mianjiñe an-tane atoio.

Thi de tale ikke Fred; men imod de stille i Landet optænke de svigefulde Anslag.

21 Eka ivañavaña’ iereo vava manao ty hoe: Hiy! Hiy! fa nitrea’ o maso’aio.

Og de lode deres Mund vidt op imod mig; de sagde: Ha, ha! vort Øje har set det.

22 Nivazoho’o ry Iehovà, ko mianjiñe; ry Talè, ko mitòtse amako

Herre! du har set det; ti ikke, Herre! vær ikke langt fra mig.

23 Mitsekafa, mivañona hañomea’o to! Imbao i ahikoy ry Andrianañahareko naho Talèko.

Vaagn op og vær vaagen for min Ret, for min Sag, min Gud og min Herre!

24 Izakao ry Iehovà Andrianañahareko ty amy havantaña’oy; le ko apo’o hirebeha’ iereo.

Herre, min Gud! døm mig efter din Retfærdighed, og lad dem ikke glæde sig over mig,

25 Ko ado’o hanoe’e ty hoe an-troke: Hiry! ty fañiria’ay! ndra ty hoe: Fa nabea’ay.

at de ikke skulle sige i deres Hjerte: „Ha, ha! det var vor Lyst!‟ Lad dem ikke sige: „Vi have opslugt ham!‟

26 Atraofo salareñe naho meñareñe o mitohàk’ amy haemberakoio; ampisikinen-kameñarañe naho inje o mirengèvok’ amakoo.

Lad dem, som glæde sig ved min Ulykke, til Hobe blues og blive til Skamme; lad dem, som gøre sig store imod mig, klædes med Skam og Skændsel.

27 Hipoñak’ an-drebeke naho handia-taroba o mifale ami’ty halio tahikoo; hitolom-panao ty hoe: Onjono t’Iehovà, ry mpifale amy fanintsiña’ i mpitoro’eiy.

Lad dem frydes og glædes, som have Lyst til min Retfærdighed, og lad dem altid sige: Herren bør storlig loves, han, som har Lyst til sin Tjeners Fred.

28 Hitaroñe ty havantaña’o ty lelako, ty enge’o lomoñandro.

Saa skal min Tunge tale om din Retfærdighed, om din Pris den ganske Dag.