Salamo 34
1 Andriañeko an-tsà an-tsà t’Iehovà, am-bavako ao nainai’e ty fandrengeañ’ aze.
Af David; der han anstillede sig afsindig for Abimeleks Ansigt, og denne uddrev ham, og han gik bort.
2 Mirenge am’ Iehovà ty troko; ie ho janjiñe’ o tretram-poo le hifalea’e.
Jeg vil love Herren til hver Tid; hans Pris skal altid være i min Mund.
3 Antao hañonjoñe Iehovà, hitrao-pibango i Tahina’ey.
Min Sjæl skal rose sig i Herren; de sagtmodige skulle høre det og glæde sig.
4 Nitsoeheko t’Iehovà, le tinoi’e, fonga nafaha’e amako ty fangebahebako.
Lover Herren storlig med mig og lader os tilsammen ophøje hans Navn.
5 Niandra ama’e iereo le niloeloe, tsy ho kolopofen-kameñarañe ka ty tarehe’ iareo.
Jeg søgte Herren, og han bønhørte mig og friede mig af al min Frygt.
6 Nitoreo ty rarake, naho nijanjiñ’ aze t’Iehovà, vaho rinomba’e amo hasotria’e iabio.
De saa til ham og oplivedes, og deres Ansigt skal ingenlunde blive beskæmmet.
7 Mitobe mañohoke o mpañeveñe ama’eo ty anjeli’ Iehovà, vaho haha’e.
Denne elendige raabte, og Herren hørte og frelste ham af alle hans Angester.
8 Tsopeho vaho mahaisaha te soa t’Iehovà; fale t’indaty mitsolok’ ama’e!
Herrens Engel lejrer sig trindt omkring dem, som frygte ham, og frier dem.
9 Mañeveña am’ Iehovà, ry navahe’eo! amy te tampe-draha irieñe ze mañeveñ’ ama’e.
Smager og ser, at Herren er god; salig den Mand, som forlader sig paa ham.
10 Mete mililitse vaho mifeake ty kerè o liona tora’eo; fe tsy ho po-kasoa o mitsoek’ Iehovào.
Frygter Herren, I hans hellige! thi de, som frygte ham, have ingen Mangel.
11 Mb’etoa, ry anake, tsendreño; hatoroko anahareo ty fañeveñañe am’ Iehovà.
De unge Løver lide Nød og hungre; men de, som søge Herren, skulle ikke have Mangel paa noget godt.
12 Ia t’indaty misalala ho veloñe, naho mpitea andro, hahaisaha’e ty hasoa?
Kommer, I Børn! hører mig; jeg vil lære eder Herrens Frygt.
13 Afofio ami’ty raty ty famele’o, naho o soñi’oo tsy hivolam-pìtake.
Hvo er den Mand, som har Lyst til Livet, som ønsker sig Dage for at se godt?
14 Iholiaro ty raty, le anò ty soa; mitsoeha filongoañe—le heaño.
Bevar din Tunge fra ondt og dine Læber fra at tale Svig.
15 Miatreke o vantañeo ty fihaino’ Iehovà, naho o fitoreo’eo o ravembia’eo.
Vig fra ondt, og gør godt; søg Fred, og tragt efter den!
16 Atreatrè’ Iehovà an-daharañe o mpanao ratio; aitoa’e an-tane atoy ty fitiahiañe iareo.
Herrens Øjne ere vendte til de retfærdige og hans Øren til deres Raab.
17 Mikaike, le mijanjiñe t’Iehovà, ie haha’e amo hasotriañe iabio.
Herrens Ansigt er imod dem, som gøre ondt, for at udrydde deres Ihukommelse af Jorden.
18 Marine’ ty mikoretse añ’arofo t’Iehovà, vaho rombahe’e o demok’ an-trok’aoo.
Hine raabte, og Herren hørte, og han friede dem af alle deres Angester.
19 Maro ty mañembetse o vañoñeo, fe avotso’ Iehovà ama’e iaby.
Herren er nær hos dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og han vil frelse dem, som have en sønderknust Aand.
20 Ambena’e iaby o taola’eo, leo raike tsy rifotse.
Mange Genvordigheder vederfares den letfærdige; men Herren skal udfri ham af dem alle sammen,
21 Havetra’ ty haratiañe ty lo-tsereke, vaho hafàtse ze malaiñe o vantañeo.
Han bevarer alle hans Ben; ikke et af dem skal blive sønderbrudt.
22 Jebañe’ Iehovà ty fiai’ o mpitoro’eo, leo raik’ amo mitsolok’ ama’eo tsy hafàtse.
Ulykken skal dræbe den ugudelige, og de, som hade den retfærdige, skulle dømmes skyldige. Herren forløser sine Tjeneres Sjæl; og alle de, som forlade sig paa ham, skulle ikke dømmes skyldige.
