Salamo 25
1 Ihe, ry Iehovà! ro añonjonako fiaiñe.
Af David. HERRE, jeg løfter min Sjæl til dig,
2 O ry Andrianañahareko, ihe ro fiatoako, ko anga’o ho salaren-draho; ko apo’o ho giohe’ o rafelahikoo.
min Gud, jeg stoler paa dig, lad mig ikke beskæmmes, lad ej mine Fjender fryde sig over mig.
3 Eka ndra ia ia mitamà azo tsy hiolitsolitse; fe hilolidolitse o mamañahy tsy aman-dengo’eo.
Nej, ingen som bier paa dig, skal beskæmmes; beskæmmes skal de, som er troløse uden Grund.
4 Ampahafohino ahy o lala’oo, ry Iehovà, anaro ahy o oloñolo’oo.
Lad mig kende dine Veje, HERRE, lær mig dine Stier.
5 Iaolò ami’ty hatò’o, le anaro; Ihe Andrianañaharem- Pandrombahañe ahy; Ihe ro fitamàko lomoñandro.
Led mig paa din Sandheds Vej og lær mig, thi du er min Frelses Gud; jeg bier bestandig paa dig.
6 Tiahio ry Iehovà ty fiferenaiña’o naho ty hafatram-pikokokoa’o, ie fa toe haehae.
HERRE, kom din Barmhjertighed i Hu og din Naade, den er jo fra Evighed af.
7 Ko tiahie’o o hakeom-paha-torakoo naho o fiolàkoo, fe tiahio ankalèn’arofo’o, ami’ty hatrentra’o, ry Iehovà,
Mine Ungdomssynder og Overtrædelser komme du ikke i Hu, men efter din Miskundhed kom mig i Hu, for din Godheds Skyld, o HERRE!
8 Soa naho vantañ’arofo t’Iehovà, izay ty anoroa’e o manan-tahiñeo i lalañey.
God og oprigtig er HERREN, derfor viser han Syndere Vejen.
9 Iaoloa’e ami’ty hatò o mpirèkeo, vaho anare’e amo sata’eo ty tretram-po.
Han vejleder ydmyge i det, som er ret, og lærer de ydmyge sin Vej.
10 Songa fiferenaiñañe naho figahiñañe o lala’ Iehovào, amo mpiambeñe i fañina’ey naho o taro’eo.
Alle HERRENS Stier er Miskundhed og Trofasthed for dem, der holder hans Pagt og hans Vidnesbyrd.
11 Amy tahina’oy, ry Iehovà, apoho o hakeokoo, fa bey.
For dit Navns Skyld, HERRE, tilgive du min Brøde, thi den er stor.
12 Ia ty’ ndaty mañeveñe am’Iehovà? ho toroa’e ty lalan-tsoa ho joboñe’e.
Om nogen frygter HERREN, ham viser han den Vej, han skal vælge;
13 Hiaiñ’añ’oleñañe ty fiai’e; handova i taney o tarira’eo
selv skal han leve i Lykke og hans Sæd faa Landet i Eje.
14 Avere’ Iehovà o mañeveñe ama’eo; le ampahafohine’e iareo i fañina’ey.
Fortroligt Samfund har HERREN med dem, der frygter ham, og han kundgør dem sin Pagt.
15 Mitolike mb’am’ Iehovà nainai’e o masokoo, amy te Ie ro mañakats’ o tombokoo ami’ty harato.
Mit Øje er stadig vendt imod HERREN, thi han frier mine Fødder af Snaren.
16 Mitoliha amako le iferenaiño, fa mijorìñe naho misotry.
Vend dig til mig og vær mig naadig, thi jeg er ene og arm.
17 Miebotse ty haemberan-troko, afaho amo hasosorakoo.
Let mit Hjertes Trængsler og før mig ud af min Nød.
18 Vazohò ty hasotriako naho ty falovoloiako; vaho apoho o hakeokoo.
Se hen til min Nød og min Kvide og tilgiv alle mine Synder.
19 Vazoho o rafelahikoo, te maro; heje’ iareo am-palai-mena iraho.
Se hen til mine Fjender, thi de er mange og hader mig med Had uden Grund.
20 Ambeno o fiaikoo, hahao, le ko ado’o ho salareñe, amy te Ihe ro fipalirako.
Vogt min Sjæl og frels mig, jeg lider paa dig, lad mig ikke beskæmmes.
21 Hañaro ahy o havañonañeo naho o havantañañeo; fa mitamà Azo iraho.
Lad Uskyld og Retsind vogte mig, thi jeg bier paa dig, HERRE.
22 Jebaño t’Israele, ry Andrianañahare amo haembera’e iabio
Forløs, o Gud, Israel af alle dets Trængsler!
