< Salamo 25 >

1 Ihe, ry Iehovà! ro añonjonako fiaiñe.
En Psalme af David. Til dig, Herre! opløfter jeg min Sjæl.
2 O ry Andrianañahareko, ihe ro fiatoako, ko anga’o ho salaren-draho; ko apo’o ho giohe’ o rafelahikoo.
Jeg forlader mig paa dig, min Gud! lad mig ikke beskæmmes, at mine Fjender ikke skulle fryde sig over mig.
3 Eka ndra ia ia mitamà azo tsy hiolitsolitse; fe hilolidolitse o mamañahy tsy aman-dengo’eo.
Ja, ingen, som bier efter dig, skal beskæmmes; beskæmmes skulle de, som handle troløst uden Aarsag.
4 Ampahafohino ahy o lala’oo, ry Iehovà, anaro ahy o oloñolo’oo.
Herre! lad mig kende dine Veje, lær mig dine Stier.
5 Iaolò ami’ty hatò’o, le anaro; Ihe Andrianañaharem- Pandrombahañe ahy; Ihe ro fitamàko lomoñandro.
Gør, at jeg gaar frem i din Sandhed, og lær mig den; thi du er min Frelses Gud, jeg bier efter dig den ganske Dag.
6 Tiahio ry Iehovà ty fiferenaiña’o naho ty hafatram-pikokokoa’o, ie fa toe haehae.
Herre! kom din Barmhjertighed og din Miskundhed i Hu; thi de have været fra Evighed.
7 Ko tiahie’o o ­hakeom-paha-torakoo naho o fiolàkoo, fe tiahio ankalèn’arofo’o, ami’ty hatrentra’o, ry Iehovà,
Kom ikke mine Ungdoms Synder eller mine Overtrædelser i Hu; men kom du mig i Hu efter din Miskundhed for din Godheds Skyld, Herre!
8 Soa naho vantañ’arofo t’Iehovà, izay ty anoroa’e o manan-tahiñeo i lalañey.
Herren er god og oprigtig, derfor underviser han Syndere om Vejen.
9 Iaoloa’e ami’ty hatò o mpirèkeo, vaho anare’e amo sata’eo ty tretram-po.
Han skal gøre, at de ydmygede komme til Ret, og han skal lære de ydmygede sin Vej.
10 Songa fiferenaiñañe naho figahiñañe o lala’ Iehovào, amo mpiambeñe i fañina’ey naho o taro’eo.
Alle Herrens Stier ere Miskundhed og Sandhed for dem, som bevare hans Pagt og hans Vidnesbyrd.
11 Amy tahina’oy, ry Iehovà, apoho o hakeokoo, fa bey.
For dit Navns Skyld, Herre, forlad mig dog min Misgerning; thi den er stor.
12 Ia ty’ ndaty mañeveñe am’Iehovà? ho toroa’e ty lalan-tsoa ho joboñe’e.
Hvo er den Mand, som frygter Herren? han skal undervise ham om den Vej, som han skal udvælge.
13 Hiaiñ’añ’oleñañe ty fiai’e; handova i taney o tarira’eo
Hans Sjæl skal bo i Lyksalighed, og hans Sæd skal arve Landet.
14 Avere’ Iehovà o mañeveñe ama’eo; le ampahafohine’e iareo i fañina’ey.
Herrens Omgang er med dem, som frygte ham, og hans Pagt er med dem, til at lade dem kende den.
15 Mitolike mb’am’ Iehovà nainai’e o masokoo, amy te Ie ro mañakats’ o tombokoo ami’ty harato.
Mine Øjne ere stedse til Herren; thi han skal drage mine Fødder ud af Garnet.
16 Mitoliha amako le iferenaiño, fa mijorìñe naho misotry.
Vend dit Ansigt til mig og vær mig naadig; thi jeg er enlig og elendig.
17 Miebotse ty haemberan-troko, afaho amo hasosorakoo.
Mit Hjertes Ængstelser have vidt udbredt sig; før mig ud af mine Trængsler!
18 Vazohò ty hasotriako naho ty falovoloiako; vaho apoho o hakeokoo.
Se hen til min Elendighed og min Møje, og forlad mig alle mine Synder!
19 Vazoho o rafelahikoo, te maro; heje’ iareo am-palai-mena iraho.
Se hen til mine Fjender, thi de ere mange; og de hade mig med uretfærdigt Had.
20 Ambeno o fiaikoo, hahao, le ko ado’o ho salareñe, amy te Ihe ro fipalirako.
Bevar min Sjæl og red mig, at jeg ikke beskæmmes, thi jeg tror paa dig.
21 Hañaro ahy o havañonañeo naho o havantañañeo; fa mitamà Azo iraho.
Lad Retsindighed og Oprigtighed bevare mig; thi jeg bier efter dig.
22 Jebaño t’Israele, ry Andrianañahare amo haembera’e iabio
Forløs, o Gud, Israel af al dets Nød!

< Salamo 25 >