< Salamo 23 >
1 Mpiarak’ ahy t’Iehovà, tsy hieran-draho;
En Psalme af David. Herren er min Hyrde, mig skal intet fattes.
2 Ampandrea’e an-dovoke maindoñe ao, tehafe’e mb’añ’olon-drano mipendreñe mb’eo.
Han lader mig ligge i skønne Græsgange; han leder mig til de stille rindende Vande.
3 Vaòe’e ty fiaiko, iaoloa’e mb’an-dalam-bantañe, ty amy tahina’ey.
Han vederkvæger min Sjæl; han fører mig paa Retfærdigheds Veje for sit Navns Skyld.
4 Ndra t’ie miranga i vatanen- talinjon-kavilasiy, tsy ho hemban-karatiañe amy te Ihe ro amako; mpañohò ahiko ty kobai’o naho ty fitoño’o.
Naar jeg end skal vandre i Dødens Skygges Dal, vil jeg ikke frygte for ondt, thi du er med mig; din Kæp og din Stav, de skulle trøste mig.
5 Halànkañe’o fandambañañe aoloko añatrefan-drafelahiko eo; añiliña’o solike ty lohako, mandopatse ty fitoviko.
Du bereder et Bord for mig over for mine Fjender; du har salvet mit Hoved med Olie, mit Bæger flyder over.
6 Toe hañorik’ ahy amo hene andro hivelomakoo ty hasoa naho ty fiferenaiñañe; le hitobok’ añ’anjomba’ Iehovà ao nainai’e.
Ikkun godt og Miskundhed skal følge mig alle mine Livsdage, og jeg skal blive i Herrens Hus igennem lange Tider.