Salamo 147

1 Treño t’Ià! Amy te soa ty fijejoañe aman’ Añaharentika; toe fanjàka naho mañeva ty fandrengeañe Aze.

Lov Herren! For det er godt å lovsynge vår Gud, det er liflig, lovsang sømmer sig.

2 Ampitomboe’ Iehovà t’Ierosalaime: atonto’e o añombelahi-mavo’ o nte-Israeleoo.

Herren bygger Jerusalem, de bortdrevne av Israel samler han.

3 Jangane’e ty mikoretse añ’arofo, ho bandie’e o fere’eo.

Han helbreder dem som har et sønderknust hjerte, og forbinder deres smertefulle sår.

4 Volilie’e ty ia’ o vasiañeo; songa kanjie’e ami’ty añara’e.

Han fastsetter stjernenes tall, han gir dem alle navn.

5 Jabahinake i Talèn-tikañey, ra’elahy an-kafatrarañe; tsy taka-jehèñe ty hilala’e.

Vår Herre er stor og rik på kraft; på hans forstand er det intet mål.

6 Tohaña’ Iehovà o mirèkeo, gorè’e an-tane ty lo-tsereke.

Herren holder de saktmodige oppe, bøier de ugudelige ned til jorden.

7 Sabò am-pañandriañañe t’Iehovà; Rengeo t’i Andrianañahare am-piarahañe marovany,

Svar Herren med takksigelse, lovsyng vår Gud til citar,

8 Ie ty mpandafike rahoñe an-dikerañe eñe, naho mpañajary orañe an-tane atoy, naho mampitiry ahetse am-bohitse ey.

ham som dekker himmelen med skyer, som lager regn for jorden, som lar gress spire frem på fjellene!

9 Fahana’e hàneñe o bibio, naho o ana-koàke migagakeo.

Han gir feet dets føde, ravneungene som roper.

10 Tsy ty haozara’ o soavalao ty mahahaha Aze, tsy ty kitson-dahilahy ro ifalea’e.

Han har ikke lyst til hestens styrke, han har ikke behag i mannens ben.

11 Ondaty mañeveñe ama’eo ro noro’ Iehovà, o mpitamà ty hafatram-pikokoa’eo.

Herren har behag i dem som frykter ham, som venter på hans miskunnhet.

12 Rengeo t’Iehovà, ry Ierosalaime; onjono t’i Andrianañahare’o, ry Tsiône.

Pris Herren, Jerusalem, lov din Gud, Sion!

13 Fa nampifatrare’e o sikadan-dalam-bei’oo; tahie’e o ajalahy ama’oo.

For han har gjort dine portstenger faste, han har velsignet dine barn i dig.

14 Ampierañerañe’e o efe-tane’oo, vaho ampieneña’e ampemba soa.

Han er den som gir dine grenser fred, metter dig med den beste hvete.

15 Ahitri’e mb’an-tane atoy o fetse’eo, mipirirìtse o taro’eo.

Han er den som sender sin tale til jorden; såre hastig løper hans ord.

16 Anjotsoa’e oram-panala hoe volon’ añondry; afiafia’e hoe lavenoke ty fanala.

Han er den som gir sne som ull, strør ut rim som aske.

17 Afitse’e ami’ty minjikio’e ty havandra’e, ia ty mahafijohañe miatreke ty fangoratsaha’e.

Han kaster sin is ut som småstykker; hvem kan stå for hans kulde?

18 Irahe’e mb’eo o tsara’eo le mitranake iereo; ampitiofe’e o tio’eo, vaho ampidoañe’e rano.

Han sender sitt ord og smelter dem; han lar sin vind blåse, da rinner vannene.

19 Talilie’e am’ Iakobe ty tsara’e; am’ Israele o fañè’eo naho o fepè’eo.

Han kunngjorde Jakob sitt ord, Israel sine bud og sine lover;

20 Tsy nanoe’e izay o tane ila’eo; tsy fohi’ iereo o nafè’eo. Treño t’Ià.

så har han ikke gjort mot noget hedningefolk, og lover kjenner de ikke. Halleluja!