< Salamo 146 >
1 Treño t’Ià! Rengeo t’Iehovà, ty troko.
Halleluja! Pris HERREN, min Sjæl!
2 Ho rengeko t’Iehovà kanao veloñe; hisabo an’Andrianañahareko te izaho mbe atoy.
Jeg vil prise HERREN hele mit Liv, lovsynge min Gud, saa længe jeg lever.
3 Ko iatoa’ areo o roandriañeo, naho o ana-ondatio fa tsy maha-rombake.
Sæt ikke eders Lid til Fyrster, til et Menneskebarn, der ikke kan hjælpe!
4 Miakatse mb’eo ty kofò’e, mimpoly mb’an-tane ao; modo amy andro zay avao ty fañereñerea’e.
Hans Aand gaar bort, han bliver til Jord igen, hans Raad er bristet samme Dag.
5 Haha naho t’i Andrianañahare’ Iakobe ro mpañimb’ aze. naho Iehovà Andrianañahare’e ro fisalalà’e,
Salig den, hvis Hjælp er Jakobs Gud, hvis Haab staar til HERREN hans Gud,
6 I nanao i likerañey naho ty tane toiy, i riakey, naho ze he’e ama’e ao, i mitan-ty hatò nainai’ey,
som skabte Himmel og Jord, Havet og alt, hvad de rummer, som evigt bevarer sin Trofasthed
7 I mpañomey to o volevoleñeoy, i manjotso mahakama amo salikoeñeoy. Iehovà ro mpañaha o mirohio,
og skaffer de undertrykte Ret, som giver de sultne Brød! HERREN løser de fangne,
8 Mampibeake ty goa t’Iehovà; onjone’ Iehovà o mivohotseo, kokoa’ Iehovà o vantañeo.
HERREN aabner de blindes Øjne, HERREN rejser de bøjede, HERREN elsker de retfærdige,
9 Ambena’ Iehovà o ambahinio, onjone’e ty bode-rae naho ty vantotse, fe akelokelo’e ty lala’ i lo-tserekey.
HERREN vogter de fremmede, opholder faderløse og Enker, men gudløses Vej gør han kroget.
10 Hifehe nainai’e t’Iehovà, Andrianañahare’o, ry Tsiône, mb’am-pigadoñan-tariratse añe, Treño t’Ià.
HERREN er Konge for evigt, din Gud, o Zion, fra Slægt til Slægt. Halleluja!