Salamo 144
1 a i Davide Andriañeñe t’Iehovà lamilamiko, mpañoke o tañakoo hialy, ty rambon-tañako hihotakotake,
Lovet være Herren, min Klippe! han, som lærer mine Hænder til Striden, mine Fingre til Krigen,
2 i mpiferenaiñe ahy naho rovakoy, ie tambohoko abo naho ty Mpañahañ’ahy, ty kalan-defoko naho fipalirako, mpampiambàne’ ondatikoo amako.
han, som er Miskundhed imod mig og min Befæstning, min faste Borg og min Befrier, mit Skjold og den, paa hvem jeg har forladt mig; han, som tvinger mit Folk under mig.
3 O ry Iehovà, inoñ’ ondatio te haoñe’o, naho o ana’ondatio t’ie tsakorè’o?
Herre! hvad er et Menneske, at du kendes ved ham? et Menneskes Barn, at du agter paa ham?
4 Fa hoe kofòke t’indaty; talinjo mihelañe o andro’eo.
Mennesket er ligt et Aandepust, hans Dage ere som en Skygge, der farer forbi.
5 Avohoro o likera’oo ry Iehovà le mizotsoa; paoho o vohitseo hahatoeñe.
Herre! bøj dine Himle og far ned, rør ved Bjergene, saa at de ryge.
6 Ahiririño mb’eo ty helatse hampiparatsiahe’o, iraho mb’eo o ana-pale’oo hampibaibay iareo.
Lad Lynet lyne og adspred dem, udskyd dine Pile og forfærd dem!
7 Ahitsio hirik’añ’abo añe ty fità’o; avotsoro iraho naho hahao amo alon-driake ra’elahio, naho am-pità’ o ambahinio,
Udræk dine Hænder fra det høje, udfri mig og red mig af de store Vande, af de fremmedes Haand,
8 fa bodiak’ avao ty falie’ iareo, vaho fitàn-kavanam-pamañahy ty fitàn-kavana’ iareo.
hvis Mund taler Falskhed, og hvis højre Haand er Løgnens højre Haand.
9 Ho saboeko sabo vao irehe ry Andrianañahare; hititihako marovany folo-taly hibekobekoako fandrengeañe,
Gud! jeg vil synge dig en ny Sang, jeg vil synge Psalmer for dig til Psalteren med ti Strenge,
10 ie tolora’o rombake o Mpanjakao, naho mamotsotse i Davide mpitoro’oy ami’ty fibara mijoy.
ham, som giver Konger Frelse, som udriver sin Tjener David fra det grumme Sværd!
11 Hahao iraho naho avotsoro am-pità’ ondaty alik’amakoo, fa mandañitse avao ty falie’ iareo, vaho ty fitàn-kavana’ iareo ro fitan-kavanam-bìlañe.
Udfri mig og red mig af de fremmedes Haand, hvis Mund taler Falskhed, og hvis højre Haand er Løgnens højre Haand,
12 Soa te ho hatae toratora’e o anadahin-tikañeo ami’ty hatora’ iareo vaho ho fahan-kotsoke niranjieñe ami’ty satan’ anjomba o anak-ampelan-tikañeo.
at vore Sønner maa være som Planter, der ere komne til Frodighed i deres Ungdom; vore Døtre som Hjørnepiller, der ere udhuggede efter Templets Stil;
13 Le ho pea o rihantikañeo, mañakatse ze hene karazam-bokatse, naho hitombo añ’arivo o añondrin-tikañeo, le añ’aleale ty an-teten-tikañ’ao;
at vore Forraadskamre maa være fulde, at de kunne frembyde baade det ene og det andet Slags; at vore Faar kunne føde tusinde, ja, ti Tusinde paa vore Gader;
14 Le hitohetse iaby ty añomben-tika, naho tsy ho an-keba’e o kijolio, tsy ama’e ao ty hasese añe, vaho tsy ho an-dalan-tikañe ey ty koi-doza.
at vore Øksne maa være kraftige, at der intet Brud og ingen Afgang maa være, ej heller Klagemaal paa vore Gader.
15 Haha t’indaty mitoetse hoe izay; fale t’indaty naho Iehovà ro Andrianañahare’e.
Saligt er det Folk, som det gaar saaledes; saligt er det Folk, hvis Gud Herren er!
