Salamo 140
1 Ho a i Talè, Sabo’ i Davide. Avotsoro am’ ondaty lo-tserekeo iraho, ry Iehovà; arovo am’ondaty piaroteñeo;
Til Sangmesteren; en Psalme, af David.
2 o mikilily añ’arofo’e ao naho mikitrok’aly lomoñandroo.
Herre! udfri mig fra onde Mennesker, bevar mig fra Voldsmænd!
3 Nisioñe’ iereo ty famele’ iareo hoe mereñe; an-tsoñi’iareo ty vorem-pandrefeala. Selà
de, som have optænkt ondt i Hjertet, hver Dag holde sig sammen til Krig.
4 Arovo tsy ho am-pità’ o lo-tserekeo iraho ry Iehovà; arovo amy ‘ndaty mitrotrofiakey, ty mikinia hampidorasitse o liakoo.
De have skærpet deres Tunge som en Slange, der er Øglegift under deres Læber. (Sela)
5 Nañetake fandrike ho ahy o mpikavokavokeo; naho taly; naho namelara’ iareo harato añ’olon-dalañeo vaho nampibitsoke fandri-boñe amako. Selà
Beskærm mig, Herre! imod den ugudeliges Hænder, bevar mig fra Voldsmænd, som tænke at lægge Stød for mine Trin.
6 Hoe iraho am’ Iehovà, Ihe ro Andrianañahareko. Janjiño, ry Iehovà, o feon-kalalikoo.
De hovmodige have skjult en Snare for mig og Reb, de have udspændt et Garn ved Siden af Vejen, de have lagt Fælder for mig. (Sela)
7 Ry Iehovà Talè, faozaram-pandrombahañe ahiko, Mpanaroñe ty lohako añ-andron-kotakotake.
Jeg har sagt til Herren: Du er min Gud; Herre! vend dine Øren til mine ydmyge Begæringers Røst.
8 Ko toiñe’o, ry Iehovà, ty fisalalà’ o tsy vokatseo, ko osihe’o ty fikililia’iareo tsy mone hirohake. Selà
Den Herre, Herre er min Frelses Styrke; du har dækket mit Hoved paa Rustningens Dag.
9 Le ty loha’ o miarikoboñ’ ahikoo: ho rongoñeñe ty fikotrihan-tsoñi’iareo,
Tilsted ikke, Herre! den ugudelige hans Begæringer, lad ikke hans onde Anslag faa Fremgang; de maatte ophøje sig deraf. (Sela)
10 naho hararadrarak’ am’ iereo ty foroha mirekake; vaho havokovoko añ’afo an-koboñe ao, tsy hitroatse ka.
Paa deres Hoved, som omringe mig, skal den Fortræd, deres Læber voldte, komme til at hvile.
11 Tsy hitoera’ ty mpikatramo ty tane toy; ho vandroñen-doza ondaty mpiloa-tiñakeo.
Der skal rystes Gløder over dem, han skal lade dem falde i Ilden, i dybe Grave, at de ikke skulle staa op igen.
12 Fantako te mpanozañe o misotrio t’Iehovà, naho ty zo’ o rarakeo.
En mundkaad Mand skal ikke bestaa paa Jorden; en Voldsmand skal Ulykken jage, indtil han er ganske fordreven.
13 Toe mañandriañe ty tahina’o o vantañeo, vaho himoneñe añatrefa’o eo o vañoñeo.
Jeg ved, at Herren skal udføre den elendiges Sag, de fattiges Ret. Ja, de retfærdige skulle prise dit Navn; de oprigtige skulle blive for dit Ansigt.
