< Salamo 137 >

1 Tañ’olon-tsaka e Bavele eo, ty nitoboha’ay naho nirovetse, t’ie nahatiahy i Tsiône.
Ved Babylons Floder, der sad vi, og vi græd, naar vi kom Zion i Hu.
2 Amo sohihy añivo’eo ty nandradoradoa’ay o marovani’aio,
Paa Vidierne i Landet havde vi hængt vore Harper.
3 Teo ty nihalalia’ o mpanese anaio sabo, naho nipaia’ o mpampisoañ’ anaio rebeke, ami’ty hoe: Isabò o sabo’ i Tsiôneo.
Thi der begærede de, som holdt os fangne, at vi skulde synge; og de, som plagede os, begærede, at vi skulde være glade: „Synger for os af Zions Sange!‟
4 Aa vaho akore ty hisaboentika ty sabo’ Iehovà an-tanen’ ambahiny atoy?
Hvorledes skulde vi synge Herrens Sang i et fremmed Land?
5 Naho haliñoko irehe ry Ierosalaime, le angao ho kombimba ty sirako havana.
Dersom jeg glemmer dig, Jerusalem, da glemme mig min højre Haand!
6 Adono hipitek’ ami’ty lañilañiko ty lelako, naho tsy mahatiahy azo iraho, lehe tsy aonjoko ambone’ ze mahafale ahiko iaby t’Ierosalaime.
Min Tunge hænge ved min Gane, hvis jeg ikke kommer dig i Hu, hvis jeg ikke ophøjer Jerusalem over min højeste Glæde.
7 Tiahio ry Iehovà ty kabò’o amo nte Edomeo tañ’andro’ Ierosalaime: Rotsaho! hoe iereo, akoromaho pak’amo mananta’eo!
Herre! kom Edoms Børn i Hu efter, hvad de gjorde paa Jerusalems Dag, da de sagde: „Gører bart, gører bart indtil Grundvolden i den.‟
8 Ry anak-ampela’ i Bavele, harotsake irehe, haha ty hañavak’azo amy nañondroha’o ama’aio.
Babels Datter, du ødelagte! lyksalig den, som betaler dig din Løn for, hvad du lønnede os med.
9 Fale ty handrambe o anak’ajaja’oo, handretsake iareo an-damilamy eo.
Lyksalig den, som griber og knuser dine spæde Børn imod Klippen.

< Salamo 137 >