< Salamo 135 >

1 Treño t’Ià. Bangò ty tahina’ Iehovà; mandrengea, ry mpitoro’Iehovà,
Halleluja! Pris HERRENS Navn, pris det, I HERRENS Tjenere,
2 Ry mpijohañe añ’anjomba’Iehovà, an-kiririsan’ anjomban’ Añahareo,
som staar i HERRENS Hus, i vor Guds Huses Forgaarde!
3 Rengeo, t’Ià, amy te soa t’Iehovà; sabò i tahina’ey ty amy volonahe’ey.
Pris HERREN, thi god er HERREN, lovsyng hans Navn, thi lifligt er det.
4 Amy te jinobo’ Ià ho am-bata’e t’Iakobe, ho vara’e t’Israele.
Thi HERREN udvalgte Jakob, Israel til sin Ejendom.
5 Fantako te ra’elahy t’Iehovà, le mandikoatse ze atao ‘ndrahare iaby t’i Talè.
Ja, jeg ved, at HERREN er stor, vor Herre er større end alle Guder.
6 Manao ze satri’e t’Iehovà, an-dindiñe añe naho an-tane atoy, amy riakey vaho an-tsikeokeoke ao.
HERREN gør alt, hvad han vil, i Himlene og paa Jorden, i Have og alle Verdensdyb.
7 Ampionjone’e hirik’ añ’olon-tane añe ty mika; anoa’e helatse o orañeo vaho akare’e boak’an-driha’e ao ty tioke.
Han lader Skyer stige op fra Jordens Ende, faar Lynene til at give Regn, sender Stormen ud fra sine Forraadskamre;
8 Zinama’e o tañoloñoloña’ i Mitsraimeo, ndra ondaty ndra biby.
han, som slog Ægyptens førstefødte, baade Mennesker og Kvæg,
9 Nañiraha’e viloñe naho halatsàñe mb’añivo’areo ao, ihe ‘nio, ry Mitsraime, amy Parò vaho amo mpitoro’e iabio.
og sendte Tegn og Undere i din Midte, Ægypten, mod Farao og alle hans Folk;
10 Narotsa’e ty fifeheañe maro, binaibai’e o mpanjaka fanalolahio,
han, som fældede store Folk og vog saa mægtige Konger,
11 i Sikone, mpanjaka’ o nte Emoreo, naho i Oge, mpanjaka’ i Basane, vaho o fonga fifeleha’ i Kanàneo;
Amoriternes Konge Sihon og Basans Konge Og og alle Kana'ans Riger
12 Le natolo’e ho lova ty tane’ iareo, ho lova’ Israele, ondati’eo.
og gav deres Land i Eje, i Eje til Israel, hans Folk.
13 Ry Iehovà, tsy modo ty tahina’o, ty fitiahiañ’ azo ry Iehovà, le nainai’e donia.
HERRE, dit Navn er evigt, din Ihukommelse, HERRE, fra Slægt til Slægt,
14 Fa homei’ Iehovà to ondati’eo le ho tretreze’e o mpitoro’eo.
thi Ret skaffer HERREN sit Folk og ynkes over sine Tjenere.
15 Volafoty naho volamena o raham-pahasive’ o kilakila ‘ndatioo, ty sata-pità’ ondaty.
Folkenes Billeder er Sølv og Guld, Værk af Menneskehænder;
16 Ie manam-bava, fe tsy mirehake, ama-maso, fe tsy mahatrea;
de har Mund, men taler ikke, Øjne, men ser dog ej;
17 aman-tsofy, fe tsy mahatsanoñe, vaho tsy mahakofòke o vava’iareoo.
de har Ører, men hører ikke, ej heller er der Aande i deres Mund.
18 Ho hambañe am’iereo o mpanao iareoo, Eka, ze hene miato am’iereo.
Som dem skal de, der laved dem, blive enhver, som stoler paa dem.
19 Ry anjomba’ Israele, Andriaño t’Iehovà; ry akiba’ i Aharone, andriaño t’Iehovà;
Lov HERREN, Israels Hus, lov HERREN, Arons Hus,
20 ry kivoho’ i Levio, andriaño t’Iehovà; ry mpañeveñe am’Iehovà, andriaño t’Iehovà.
lov HERREN, Levis Hus, lov HERREN, I, som frygter HERREN!
21 Andriaño boak’e Tsiône ao t’Iehovà, ry mpimoneñe e Ierosalaimeo. Treño t’Ià.
Fra Zion være HERREN lovet, han, som bor i Jerusalem!

< Salamo 135 >