Salamo 124

1 Naho tsy Iehovà ty nañimba antika —ano ty hoe r’Israele—

Dersom Herren ikke havde været med os — saa sige Israel! —

2 Naho tsy nañolotse’ antika t’Iehovà, ie naname an-tikañe ondatio,

dersom Herren ikke havde været med os, der Menneskene opstode imod os;

3 le ho nagodra’ iereo veloñe ami’ty fisolebaran-kabosehañe;

da havde de opslugt os levende, idet deres Vrede var optændt imod os;

4 le ho ­nandempotse antika o ranoo, ho nisorotombak’ amo ain-tikañeo i torahañey,

da havde Vandene overskyllet os, Strømmen var gaaet over vor Sjæl;

5 Eka ho nalipo’ o rano mitroñeo o ain-tikañeo,

da vare de gaaede over vor Sjæl, de stolte Vande!

6 Andriaño t’Iehovà, fa tsy napò’e tika ho fitsatsàm-pamotsi’ iareo.

Lovet være Herren, som ikke gav os til Rov for deres Tænder!

7 Niborofotse tika hoe voroñe am-­bitsom-pitsindro-boroñe, nipototse i fandrikey, le nibotafotse tika.

Vor Sjæl er undkommen som en Fugl af Fuglefængernes Snare; Snaren er sønderreven, og vi ere undkomne.

8 Fañimbàn-tikañe ty tahina’ Iehovà, Andrianamboatse i likerañey naho ty tane toy.

Vor Hjælp er i Herrens Navn, hans, som skabte Himmel og Jord.