< Salamo 122 >

1 Nandia-taroba iraho, te nanoa’ iereo ty hoe: Antao hiheo mb’añ’anjomba’ Iehovà.
Sang til Festrejserne. Af David. Jeg frydede mig, da de sagde til mig: »Vi drager til HERRENS Hus!«
2 Fa mijohañe amo lalam-bei’oo ty fandia’ay, ry Ierosalaime!
Saa staar vore Fødder da i dine Porte, Jerusalem,
3 Hehe t’Ierosalaime, rova niranjieñe soa-fifamatotse.
Jerusalem bygget som Staden, hvor Folket samles;
4 Ie ty ionjona’ o rofòkoo, o rofòko’ Ià-o, ty amy nitaroñañe am’ Israeley, hañandriaña’iareo ty tahina’ Iehovà.
thi didop drager Stammerne, HERRENS Stammer: en Vedtægt for Israel om at prise HERRENS Navn.
5 Ao ty nampitroarañe fiambesam-pizakàñe, o fiambesa’ i tarira’ i Davideio.
Thi der staar Dommersæder, Sæder for Davids Hus.
6 Mihalalia fañanintsiñe am’Ierosalaime: hiraorao o mikoko Azoo.
Bed om Jerusalems Fred! Ro finde de, der elsker dig!
7 Fañanintsiñe ty ho an-kijoli’o ao, naho fierañerañañe amo anjomba’o mitiotiotseo.
Der raade Fred paa din Mur, Tryghed i dine Borge!
8 O longokoo naho o rañekoo, le hataoko ty hoe: Fañanintsiñe ama’o.
For Brødres og Frænders Skyld vil jeg ønske dig Fred,
9 I anjomba’ Iehovà Andrianañaharentikañey, ho paiako ty hampibodobodo azo.
for HERREN vor Guds Hus's Skyld vil jeg søge dit Bedste.

< Salamo 122 >