Salamo 121

1 Andrandrako mb’amo vohitseo o masokoo, aia ty hiboaha’ ty fañimbañ’ ahiko?

Jeg opløfter mine Øjne til Bjergene; hvorfra skal min Hjælp komme?

2 Hirik’am’ Iehovà o fañolorañ’ ahikoo, I namboatse i likerañey naho ty tane toiy.

Min Hjælp kommer fra Herren, som skabte Himmelen og Jorden.

3 Tsy henga’e hasitse o fandia’oo, tsy hirotse i Mpañaro azoy;

Han tillade ikke din Fod at snuble, og han, som bevarer dig, slumre ikke!

4 Eka, tsy hidròdreke, tsy hirotse ty Mpitamiri’ Israele.

Se, han slumrer ikke og sover ikke, han, som bevarer Israel!

5 Iehovà ro Mpañambeñ’ azo, Iehovà ro fialofa’ ty fitàn-kavana’o;

Herren er den, der bevarer dig; Herren er din Skygge ved din højre Haand.

6 Tsy hipisañe ama’o i tariñandrokey, ndra i volañey te haleñe.

Solen skal ikke stikke dig om Dagen eller Maanen om Natten.

7 Hañaro azo amy ze fonga haratiañe t’Iehovà; vaho ho tamirie’e ty fiai’o.

Herren skal bevare dig fra alt ondt, han skal bevare din Sjæl.

8 Harova’ Iehovà ty fiengà’o naho ty fiziliha’o henane zao vaho nainai’e donia.

Herren skal bevare din Udgang og din Indgang fra nu af og indtil evig Tid.