Salamo 120

1 Izaho niampoheke, le nikanjy Iehovà, vaho tinoi’e.

En sang ved festreisene. Til Herren ropte jeg i min nød, og han svarte mig.

2 O ry Iehovà, apitsoho an-tsoñin-dremborake ty fiaiko, boak’ ami’ty lela mamañahy.

Herre, fri min sjel fra en løgnaktig lebe, fra en falsk tunge!

3 Inon-ty homeañ’ azo, ino ka ty hanoeñe ama’o ty lela letra’e tia?

Hvad vil han gi dig, og hvad mere vil han gi dig, du falske tunge?

4 ana-pale masiom-panalolahy, naho forohan’ andrabey!

Voldsmannens skarpe piler og glør av gyvelbusken.

5 Hankàñe amako te mañialo e Mèseke añe, naho ty fimoneñako an-kiboho’ i Kedàre ao!

Ve mig, at jeg lever som fremmed iblandt Mesek, at jeg bor ved Kedars telt!

6 Loho hatr’ela’e ty nitraofam-piaiko ami’ty kivoho’ o malaim-pilongoañeo.

Lenge nok har min sjel bodd hos dem som hater fred.

7 Toe mpitea filongoan-draho; fa ie ivolañako, aly avao ty onjone’ iereo.

Jeg er bare fred, men når jeg taler, er de ferdige til krig.