Salamo 120

1 Izaho niampoheke, le nikanjy Iehovà, vaho tinoi’e.

Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.

2 O ry Iehovà, apitsoho an-tsoñin-dremborake ty fiaiko, boak’ ami’ty lela mamañahy.

Herre! fri min Sjæl fra Løgnens Læbe, fra en svigefuld Tunge.

3 Inon-ty homeañ’ azo, ino ka ty hanoeñe ama’o ty lela letra’e tia?

Hvad giver han dig, og hvad giver han dig ydermere, du svigefulde Tunge?

4 ana-pale masiom-panalolahy, naho forohan’ andrabey!

Den vældiges skærpede Pile med Gløder af Enebærtræ!

5 Hankàñe amako te mañialo e Mèseke añe, naho ty fimoneñako an-kiboho’ i Kedàre ao!

Ve mig! thi jeg har været som fremmed iblandt Mesek, jeg har boet ved Kedars Telte.

6 Loho hatr’ela’e ty nitraofam-piaiko ami’ty kivoho’ o malaim-pilongoañeo.

Min Sjæl har længe nok boet hos dem, som hade Fred.

7 Toe mpitea filongoan-draho; fa ie ivolañako, aly avao ty onjone’ iereo.

Jeg er fredsommelig; men naar jeg taler, da ere disse færdige til Krig.