Salamo 118
1 Andriaño t’Iehovà amy te Ie ro soa! nainai’e ty fiferenaiña’e.
Halleluja! Tak HERREN, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig.
2 Anò ty hoe ry Israele: nainai’e ty fiferenaiña’e.
Israel sige: »Thi hans Miskundhed varer evindelig!«
3 Anò ty hoe ry anjomba’ i Aharoneo: nainai’e ty fiferenaiña’e.
Arons Hus sige: »Thi hans Miskundhed varer evindelig!«
4 Anò ty hoe ry mpañeveñe am’ Iehovà: nainai’e ty fiferenaiña’e.
De, som frygter HERREN, sige: »Thi hans Miskundhed varer evindelig!«
5 Nalovilovy iraho, le nitoreo am’ Ià; nanoiñe ahiko t’Ià, le navotra’e an-gadagadañe eo.
Jeg paakaldte HERREN i Trængslen, HERREN svared og førte mig ud i aabent Land.
6 Amako t’Iehovà, tsy ho hemban-draho, ino ty hanoa’ondatio?
HERREN er med mig, jeg frygter ikke, hvad kan Mennesker gøre mig?
7 Amako t’Iehovà, mpañolotse ahiko, le ho sambaeko o malaiñ’ ahio.
HERREN, han er min Hjælper, jeg skal se med Fryd paa dem, der hader mig.
8 Hamake t’ie mipalitse am’ Iehovà, ta te misazok’ am’ ondatio.
At ty til HERREN er godt fremfor at stole paa Mennesker;
9 Kitra’e mitsolok’ am’ Iehovà, ta te mirampy amo roandriañeo.
at ty til HERREN er godt fremfor at stole paa Fyrster.
10 Hene miarikoboñe ahy o fifeheañeo fe iatoako ty tahina’ Iehovà.
Alle Folkeslag flokkedes om mig, jeg slog dem ned i HERRENS Navn;
11 Miarikatok’ ahy iereo, eka, toe misambory amako, fe iatoko ty tahina’ Iehovà.
de flokkedes om mig fra alle Sider, jeg slog dem ned i HERRENS Navn;
12 Niropak’ amako hoe rene-tantele iereo, f’ie hakipike hoe fatike mirehetse; toe iatoako ty tahina’Iehovà.
de flokkedes om mig som Bier, blussed op som Ild i Torne, jeg slog dem ned i HERRENS Navn.
13 Nanafasiotse ahy iereo hikorovohako, fe nañimb’ ahy t’Iehovà.
Haardt blev jeg ramt, saa jeg faldt, men HERREN hjalp mig.
14 Iehovà ro haozarako naho saboko, ie ro fandrombahañe ahy henane zao.
Min Styrke og Lovsang er HERREN, han blev mig til Frelse.
15 Inao ty feom-pirebehañe naho fandrombahañe an-kivoho’ o vañoñeo ao: mavitrike ty fitoloñam-pitàn-kavana’ Iehovà.
Jubel og Sejrsraab lyder i de retfærdiges Telte: »HERRENS højre øver Vælde,
16 Mizonjoñe ty fitàn-kavana’ Iehovà; mahimbañe ty fitàn-kavana’ Iehovà.
HERRENS højre er løftet, HERRENS højre øver Vælde!«
17 Tsy hikenkan-draho fa ho veloñe, hataliliko o sata’ Iehovào.
Jeg skal ikke dø, men leve og kundgøre HERRENS Gerninger.
18 Nanilofe’ Ià am-pandilovan-draho, fe tsy natolo’e an-kavilasy.
HERREN tugted mig haardt, men gav mig ej hen i Døden.
19 Sokafo ho ahy o lalam-bein-kavantañañeo, hizilihako, hañandriañako Iehovà.
Oplad mig Retfærdigheds Porte, ad dem gaar jeg ind og lovsynger HERREN!
20 Intoy ty lalam-bei’ Iehovà, hiziliha’o vañoñeo.
Her er HERRENS Port, ad den gaar retfærdige ind.
21 Andriañekoo amy te tinoi’o, fa Ihe ro fandrombahañe ahy.
Jeg vil takke dig, thi du bønhørte mig, og du blev mig til Frelse.
22 I vato nado’ o mpandrafitseoy le fa talèm-batolahy.
Den Sten, Bygmestrene forkastede, er blevet Hovedhjørnesten.
23 Sata’ Iehovà izay, le fiain-tane am-pihainon-tikañe.
Fra HERREN er dette kommet, det er underfuldt for vore Øjne.
24 Itoy ty andro tsinene’ Iehovà, antao hirebeke naho hifale ama’e.
Denne er Dagen, som HERREN har gjort, lad os juble og glæde os paa den!
25 Ry Iehovà, Ehe, rombaho zahay henaneo! ry Iehovà, Ehe, ampiraoraò henane zao!
Ak, HERRE, frels dog, ak, HERRE, lad det dog lykkes!
26 Andriañeñe ty mitotsak’ ami’ty tahina’ Iehovà! mañandriañe azo zahay boak’añ’anjomba’Iehovà ao.
Velsignet den, der kommer, i HERRENS Navn; vi velsigner eder fra HERRENS Hus!
27 Andrianañahare t’Iehovà, Ie ty nanolotse hazavàñe amantika; mireketa reke-tsampañe amo mpamonje sabadidakeo, mivovotse mb’ an-tsifa’ i kitreliy mb’eo.
HERREN er Gud, og han lod det lysne for os. Festtoget med Grenene slynge sig frem, til Alterets Horn er naaet!
28 Ihe ro Andrianañahareko, le andriañekoo; Andrianañahareko irehe, ho zonjoñeko.
Du er min Gud, jeg vil takke dig, min Gud, jeg vil ophøje dig!
29 Andriaño t’Iehovà amy te ie ro soa! nainai’e ty fiferenaiña’e.
Tak HERREN, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!
