< Salamo 118 >

1 Andriaño t’Iehovà amy te Ie ro soa! nainai’e ty fiferenaiña’e.
Priser Herren; thi han er god; thi hans Miskundhed er evindelig.
2 Anò ty hoe ry Israele: nainai’e ty fiferenaiña’e.
Israel sige: Hans Miskundhed er evindelig.
3 Anò ty hoe ry anjomba’ i Aharoneo: nainai’e ty fiferenaiña’e.
De af Arons Hus sige: Hans Miskundhed er evindelig.
4 Anò ty hoe ry mpañeveñe am’ Iehovà: nainai’e ty fiferenaiña’e.
De, som frygte Herren, sige: Hans Miskundhed er evindelig.
5 Nalovilovy iraho, le nitoreo am’ Ià; nanoiñe ahiko t’Ià, le navotra’e an-gadagadañe eo.
I Trængselen kaldte jeg paa Herren; Herren bønhørte mig i det fri.
6 Amako t’Iehovà, tsy ho hemban-draho, ino ty hanoa’ondatio?
Herren er med mig, jeg vil ikke frygte, hvad kan et Menneske gøre mig?
7 Amako t’Iehovà, ­mpañolotse ahiko, le ho sambaeko o malaiñ’ ahio.
Herren er med mig, han er min Hjælper; og jeg skal se min Glæde paa mine Avindsmænd.
8 Hamake t’ie mipalitse am’ Iehovà, ta te misazok’ am’ ondatio.
Det er bedre at sætte Lid til Herren end at forlade sig paa Mennesker.
9 Kitra’e mitsolok’ am’ Iehovà, ta te mirampy amo roandriañeo.
Det er bedre at sætte Lid til Herren end at forlade sig paa Fyrster.
10 Hene miarikoboñe ahy o fifeheañeo fe iatoako ty tahina’ Iehovà.
Alle Hedninger have omringet mig; i Herrens Navn vil jeg nedhugge dem.
11 Miarikatok’ ahy iereo, eka, toe misambory amako, fe iatoko ty tahina’ Iehovà.
De have omringet mig, ja, de have omringet mig; i Herrens Navn vil jeg nedhugge dem.
12 Niropak’ amako hoe rene-tantele iereo, f’ie hakipike hoe fatike mirehetse; toe iatoako ty tahina’Iehovà.
De have omringet mig som Bier, de ere udslukte som Ild i Torne; i Herrens Navn vil jeg nedhugge dem.
13 Nanafasiotse ahy iereo hikorovohako, fe nañimb’ ahy t’Iehovà.
Du stødte mig haardt, at jeg skulde falde; men Herren hjalp mig.
14 Iehovà ro haozarako naho saboko, ie ro ­fandrombahañe ahy henane zao.
Herren er min Styrke og min Sang, og han blev mig til Frelse.
15 Inao ty feom-pirebehañe naho fandrombahañe an-kivoho’ o vañoñeo ao: mavitrike ty fitoloñam-pitàn-kavana’ Iehovà.
Fryds og Frelses Røst er i de retfærdiges Telte; Herrens højre Haand skaber Kraft.
16 Mizonjoñe ty fitàn-kavana’ Iehovà; mahimbañe ty fitàn-kavana’ Iehovà.
Herrens højre Haand er ophøjet, Herrens højre Haand skaber Kraft.
17 Tsy hikenkan-draho fa ho veloñe, hataliliko o sata’ Iehovào.
Jeg skal ikke dø, men jeg skal leve, og jeg skal fortælle Herrens Gerninger.
18 Nanilofe’ Ià am-pandilovan-draho, fe tsy natolo’e an-kavilasy.
Herren tugtede mig vel, men gav mig ikke hen i Døden.
19 Sokafo ho ahy o lalam-bein-kavantañañeo, hizilihako, hañandriañako Iehovà.
Lader Retfærdigheds Porte op for mig, jeg vil gaa ind ad dem, jeg vil takke Herren.
20 Intoy ty lalam-bei’ Iehovà, hiziliha’o vañoñeo.
Denne er Herrens Port, de retfærdige skulle gaa ind ad den.
21 Andriañekoo amy te tinoi’o, fa Ihe ro fandrombahañe ahy.
Jeg vil takke dig; thi du bønhørte mig, og du blev mig til Frelse.
22 I vato nado’ o mpandrafitseoy le fa talèm-batolahy.
Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, er bleven til en Hovedhjørnesten.
23 Sata’ Iehovà izay, le fiain-tane am-pihainon-tikañe.
Af Herren er dette sket, det er underligt for vore Øjne.
24 Itoy ty andro tsinene’ Iehovà, antao hirebeke naho hifale ama’e.
Denne er Dagen, som Herren har beredt; lader os fryde og glæde os paa den!
25 Ry Iehovà, Ehe, rombaho zahay henaneo! ry Iehovà, Ehe, ampiraoraò henane zao!
Kære Herre! frels dog; kære Herre! lad det dog lykkes.
26 Andriañeñe ty mitotsak’ ami’ty tahina’ Iehovà! mañandriañe azo zahay boak’añ’anjomba’Iehovà ao.
Velsignet være den, som kommer i Herrens Navn; vi velsigne eder fra Herrens Hus.
27 Andrianañahare t’Iehovà, Ie ty nanolotse hazavàñe amantika; mireketa reke-tsampañe amo mpamonje sabadidakeo, mivovotse mb’ an-tsifa’ i kitreliy mb’eo.
Herren er Gud, og han lod lyse for os; binder Højtidsofferet med Reb, indtil det bringes til Alterets Horn.
28 Ihe ro Andrianañahareko, le andriañekoo; Andrianañahareko irehe, ho zonjoñeko.
Du er min Gud, og jeg vil takke dig; min Gud, jeg vil ophøje dig.
29 Andriaño t’Iehovà amy te ie ro soa! nainai’e ty fiferenaiña’e.
Priser Herren; thi han er god; thi hans Miskundhed varer evindelig.

< Salamo 118 >