Salamo 116

1 Kokoako t’Iehovà amy te janji’e ty feoko naho o halalikoo,

Halleluja! Jeg elsker Herren, thi han hører min røst, min tryglende bøn,

2 Amy te nanokilaña’e ravembia, le ho tokaveko Amy ze hene androko.

ja, han bøjed sit Øre til mig, jeg påkaldte HERRENs Navn.

3 Nivandire’ o talin-kavilasio iraho, nazi’ i tsikeokeokey; nizò fikoretañe naho anahelo. (Sheol h7585)

Dødens Bånd omspændte mig, Dødsrigets Angster greb mig, i Trængsel og Nød var jeg stedt. (Sheol h7585)

4 Le nikanjieko ty tahina’ Iehovà: Ehe, r’Iehovà, hahao ty fiaiko!

Jeg påkaldte HERRENs Navn: "Ak, HERRE, frels min Sjæl!"

5 Matarike t’Iehovà naho mahity; Eka, mpitretrè t’i Andrianañaharentika.

Nådig er HERREN og retfærdig, barmhjertig, det er vor Gud;

6 Arova’ Iehovà o trentrañeo, nizo havoretra iraho fe rinomba’e.

HERREN vogter enfoldige, jeg var ringe, dog frelste han mig.

7 Mimpolia mb’am-pitofà’o ao ry fiaiko, fa nampiraorao azo t’Iehovà.

Vend tilbage, min Sjæl, til din Ro, thi HERREN har gjort vel imod dig!

8 Fa navotso’o an-kavetrahañe ty fiaiko, tsy ho foy rano o masokoo, tsy hitsikapy o tombokoo,

Ja, han fried min Sjæl fra Døden, mit Øje fra Gråd, min Fod fra Fald.

9 t’ie hitsontik’ añatrefa’ Iehovà, an-tanen-kaveloñe ao.

Jeg vandrer for HERRENs Åsyn udi de levendes Land;

10 Nahatoky avao ndra te nataoko ty hoe: Mafe ty fisotriako.

jeg troede, derfor talte jeg, såre elendig var jeg,

11 Hoe iraho te nianifañe: Fonga Remborake ondatio.

sagde så i min Angst: "Alle Mennesker lyver!"

12 Akore ty hañavahako am’ Iehovà? ami’ty habein-kasoa’e amako?

Hvorledes skal jeg gengælde HERREN alle hans Velgerninger mod mig?

13 Ho zonjoñeko ty fitovim-pandrombahañe vaho hikanjy ty tahina’ Iehovà.

Jeg vil løfte Frelsens Bæger og påkalde HERRENs Navn.

14 Havahako o nifantàko am’ Iehovào, añatrefa’ ondati’e iabio.

Jeg vil indfri HERREN mine Løfter i Påsyn af alt hans Folk.

15 Sarotse am-pihaino’ Iehovà ty havilasi’ o noro’eo.

Kostbar i HERRENs Øjne er hans frommes Død.

16 Ry Iehovà, toe mpitoro’o iraho, fetrek’oro’o, ty anan’ anak’ampata’o; fa nabala’o o rohikoo.

Ak, HERRE, jeg er jo din Tjener, din Tjener, din Tjenerindes Søn, mine Lænker har du løst.

17 Hengaeko sorom-pañandriañañe, vaho ho kanjieko ty tahina’ Iehovà.

Jeg vil ofre dig Lovprisningsoffer og påkalde HERRENs Navn;

18 Hondrohako am’ Iehovà o nifantàkoo, Eka, añatrefa’ ondati’e iabio.

mine Løfter vil jeg indfri HERREN i Påsyn af alt hans Folk

19 An-kiririsan’anjomba’ Iehovà eo, añivo’o ao, ry Ierosalaime. Treño t’Ià!

i HERRENs Hus's Forgårde og i din Midte, Jerusalem!