Salamo 115
1 Tsy zahay ry Iehovà, tsy zahay fa i tahina’oy, ro anolorañe engeñe, ty amy fiferenaiña’o naho ty figahiña’o.
Ikke os, Herre! ikke os, men dit Navn give du Ære for din Miskundhed, for din Sandheds Skyld.
2 Ino ty atao’ o kilakila ‘ndatio ty hoe: Aia t’i Andrianañahare’ iareo?
Hvorfor skulle Hedningerne sige: Hvor er nu deres Gud?
3 Andindiñe ao t’i Andrianañaharentika; anoe’e iaby ze satrin’ arofo’e.
Men vor Gud er i Himlene, han gør alt, hvad ham behager.
4 Volamena naho vola-foty ty fitalahoa’ iareo, satam-pità’ ondaty.
Deres Billeder ere Sølv og Guld, Menneskehænders Gerning.
5 Amam-bava iereo, fe tsy mivolañe, ama-maso, f’ie tsy mahatrea;
De have Mund, men kunne ikke tale; de have Øjne, men kunne ikke se.
6 aman-tsofy, f’ie tsy mahatsanoñe; aman’ oroñe, f’ie tsy mahaàntsoñe;
De have Øren, men kunne ikke høre; de have Næse, men kunne ikke lugte.
7 aman-taña, f’ie tsy maharambe, aman-tomboke, f’ie tsy mahalia; tsy mahalefe fiñeoñeoñañe o feo’eo.
De have Hænder, men kunne ikke føle; de have Fødder, men kunne ikke gaa; de kunne ikke tale med deres Strube.
8 Ho hambañe ama’e ty mamboatse aze, Eka! ze hene mpiato ama’e.
Ligesom de ere, saa vorde de, der gøre dem, hver den, som forlader sig paa dem.
9 Ry Israele, atokiso Iehovà! Ie ty mpañimba naho kalan-defo’ iareo.
Israel! forlad dig paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.
10 Ry tarira’ i Aharone, atokiso Iehovà! Ie ty mpañimba naho kalan-defo’ iareo.
Arons Hus! forlader eder paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.
11 Ry mañeveñe am’ Iehovà, atokiso Iehovà! Ie ty mpañimba naho kalan-defo’ iareo.
I, som frygte Herren, forlader eder paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.
12 Fa nitiahi’ Iehovà tika, ho tahie’e; ho soae’e ty anjomba’ Israele, ho soae’e ty anjomba’ i Aharone,
Herren kom os i Hu, han skal velsigne, han skal velsigne Israels Hus, han skal velsigne Arons Hus.
13 ho tahie’e o mañeveñe am’ Iehovào, ndra ty kede ndra ty bey.
Han skal velsigne dem, som frygte Herren, de smaa med de store.
14 Hampivangongoe’ Iehovà nahareo, inahareo naho o tiri’ areoo,
Herren formere eder, eder og eders Børn!
15 hampanintsiña’ Iehovà, Andrianamboatse i likerañey naho ty tane toy.
Velsignede være I for Herren, som har gjort Himmel og Jord.
16 O andikerañeo! a Iehovà o likerañeo, fe natolo’e amo ana’ i Dameo ty tane toy.
Himlene ere Herrens Himle, men Jorden gav han Menneskens Børn.
17 Tsy mandrenge Ià o vilasio, ndra ia ia mizotso mb’am-bangìñe ao;
De døde love ikke Herren, ej heller nogen af dem, som nedfare til det stille.
18 Fe hañandriañe Ià tika henane zao ho nainai’e nainai’e. Treño t’Ià!
Men vi, vi ville love Herren fra nu og indtil evig Tid. Halleluja!
