< Salamo 112 >
1 Treño t’Ià. Haha t’indaty mañeveñe am’ Iehovà, mahafale aze o taro’eo.
Salig den Mand, som frygter Herren, som har stor Glæde ved hans Bud.
2 Hanjofak’ an-tane atoy o tarira’eo; Ho soa-tata ty taminga’ o vañoñeo.
Hans Sæd skal være mægtig paa Jorden; de oprigtiges Slægt skal velsignes.
3 Vara naho hanañañe ty añ’anjomba’e ao, vaho nainai’e ty havantaña’e.
Gods og Rigdom er i hans Hus, og hans Retfærdighed bestaar altid.
4 Anjirihan-kazavàñe añ’ieñe ao ty vañoñe, matarike re, lifo-tretrè vaho vantañe.
Der er opgaaet et Lys i Mørket for de oprigtige, for den, som er naadig og barmhjertig og retfærdig.
5 Tahie’e t’indaty matarike naho mampìndrañe, naho mandahatse o tolon-draha’eo an-kahiti’e;
Lyksalig den Mand, som forbarmer sig og udlaaner, som opholder sine Sager ved Retfærdighed.
6 Le lia’e tsy hasiotse re; ho tiahy nainai’e o vañoñeo.
Thi han skal ikke rokkes evindelig, en retfærdig skal være til en evig Ihukommelse.
7 Tsy hampitsonevotse aze ty talily raty; migahiñe ty arofo’e, Iehovà ro fatokisa’e.
Han skal ikke frygte for onde Tidender, hans Hjerte er fast, han forlader sig paa Herren.
8 Mioreñe ty arofo’e, tsy ho hemban-dre ampara’ te sambae’e o rafelahi’eo.
Hans Hjerte er grundfast, han skal ikke frygte, indtil han ser sin Glæde paa sine Fjender.
9 Fa nandiva’e mbeombeo, nanolora’e o rarakeo, nainai’e ty havantaña’e; haonjoñe an-kasiñe ty tsifa’e.
Han udspreder, han giver de fattige; hans Retfærdighed bestaar altid, hans Horn skal ophøjes med Ære.
10 Ho trea’ ty tsivokatse, le hitarik’aiñe, hivaza-kota vaho hitranake; ho mongotse ty fañiria’ o lo-tserekeo.
Den ugudelige skal se det og harmes; han skal skære Tænder og hensmeltes; de ugudeliges Ønske bliver til intet.