Salamo 108

1 Migahiñe ty troko, ry Andrianañahare, hisaboako; handrengeako, eka, boak’ añovako ao.

En Sang, en Psalme af David.

2 Mibarakaoha ry valiha naho jejo-bory! hitsekafako ty manjirik’ andro.

Trøstigt er mit Hjerte, o Gud! jeg vil synge, jeg vil lege paa Harpe, ogsaa min Ære skal juble.

3 Hañandriañe Azo iraho ry Iehovà, añivo’ o fifeheañeo; ho rengeko an-tsabo aivo’ ondatio.

Vaagn op, Psalter og Harpe! jeg vil vække Morgenrøden.

4 Amy te abo te amy likerañe eñey ty fiferenaiña’o; vaho mb’an-drahoñe ey ty figahiña’o.

Jeg vil takke dig, Herre! iblandt Folkene og lege paa Harpe for dig iblandt Folkestammer.

5 Mionjona! ry Andrianañahare, mb’andindìn-dikerañe añe, naho ty enge’o mb’ ambone’ ty tane toy.

Thi din Miskundhed er stor over Himlene og din Sandhed indtil Skyerne.

6 Soa te hahàñe o kokoa’oo, rombaho am-pità’o havana, vaho toiño iraho.

Ophøj dig, Gud! over Himlene, og din Ære være over al Jorden!

7 Nitsara ami’ty hamasiña’e t’i Andrianañahare: Hitreñe iraho, ho zaraeko ty Sekeme ho tsahareko ty vavatane’ i Sokote.

Paa det dine elskelige maa udfries, saa frels med din højre Haand og bønhør os!

8 Ahy t’i Gilade, Ahiko t’i Menasè; naho fikalan-dohako t’i Efraime, vaho kobaiko t’Iehodà;

Gud har talt i sin Helligdom, jeg vil fryde mig; jeg vil uddele Sikem og opmaale Sukots Dal.

9 Sajoa fisasàko t’i Moabe, apoko amy Edome ty hànako; ambone’ i Pilistý ey ty hitreñako.

Mig hører Gilead til, mig hører Manasse til, og Efraim er mit Hoveds Værn, Juda er min Herskerstav.

10 Ia ty hinday ahy mb’amy rova fatratsey ao? Ia ty hiaolo ahy mb’ Edome mb’eo?

Moab er mit Vadskefad; jeg vil kaste min Sko til Edom; bryd ud i Jubel over mig, du Filisterland!

11 Fa naforintse’o hao zahay, ry Andrianañahare? Tsy hitraofe’o fionjoñe hao o lahin-defo’aio, ry Andrianañahare?

Hvo vil føre mig tilden faste Stad? hvo har ledet mig til Edom?

12 Ehe oloro amo rafelahio, fa tsy vente’e ty fandrombaha’ ondatio.

Mon ikke du, Gud, som har forkastet os? og vil du, Gud, ikke uddrage med vore Hære?

13 Hampanjofak’anay t’i Andrianañahare, ie ty handialia o rafelahi’aio.

Fly os Hjælp af Nød; thi Menneskers Hjælp er Forfængelighed. Ved Gud ville vi vinde Kraft; og han skal nedtræde vore Fjender.