< Salamo 107 >
1 Andriañeñe t’Iehovà, amy te Ie ro soa; nainai’e ty fiferenaiña’e.
Halleluja! Lov HERREN, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!
2 Ano izay ry jineba’ Iehovà— ry nijebañe’e am-pitàn-drafelahy,
Saa skal HERRENS genløste sige, de, han løste af Fjendens Haand
3 vaho hinoloholo’e hirik’ amo taneo, boak’atiñanañe naho ahandrefañ’ añe, boak’ avaratse vaho hirik’ amy riakey.
og samlede ind fra Landene, fra Øst og Vest, fra Nord og fra Havet.
4 Nirererere ambabangoañ’ añe iereo, an-dratraratra ao, tsy nahaonin-drova fimoneñañe.
I den øde Ørk for de vild, fandt ikke Vej til beboet By,
5 Nisalikoeñe naho taliñiereñe, nitoirañe añ’ova ao ty fiai’ iareo.
de led baade Sult og Tørst, deres Sjæl var ved at vansmægte;
6 Le nitoreo am’ Iehovà an-kaloviloviañe naho hinaha’e amo hasotria’iareoo,
men de raabte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler
7 Nindese’e mb’an-dalam-bantam-beo higodañe mb’an-drova fimoneñañe añe.
og førte dem ad rette Vej, saa de kom til beboet By.
8 Handriañe’ iereo t’Iehovà ty amy fiferenaiña’ey naho o fitoloña’e fanjaka amo ana’ondatioo,
Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.
9 fa nieneñe’e ty fiaiñe taliñiereñe, nanjañe’e raha soa ty troke nilimpoa.
Thi han mætted den vansmægtende Sjæl og fyldte den sultne med godt.
10 Teo ty nitozòke añ’ieñe ao naho an-talinjon-kavilasy ao, rinohy an-kasotriañe naho vý,
De sad i Mulm og Mørke, bundne i Pine og Jern,
11 amy t’ie niody amo fepèn’Añahareo, vaho nañovok’ i famerea’ i Andindimoneñey.
fordi de havde staaet Guds Ord imod og ringeagtet den Højestes Raad.
12 Aa le nampibokohe’e ty arofo’ iareo am-pitromahañe, nampidaleandaleañe tsy amam-pañimba.
Deres Hjerte var knuget af Kummer, de faldt, der var ingen, som hjalp;
13 Le nitoreo am’ Iehovà t’ie niankoheke, le rinomba’e amo fikoretañeo;
men de raabte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
14 naaka’e boak’ añ’ieñe naho an-talinjon-kavilasy ao, vaho nipoñafe’e o silisilio.
førte dem ud af Mørket og Mulmet og sønderrev deres Baand.
15 Handriañe’ iareo t’i Iehovà ty amy fiferenaiña’ey naho o halatsañe nanoe’e amo ana’ ondatioo,
Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.
16 amy te pinaratsà’e o lalam-bey torisìkeo naho pinozapoza’e o doda viñeo.
Thi han sprængte Døre af Kobber og sønderslog Slaaer af Jern.
17 Nampisotriañe o seretseo ty amo fiolà’eo, naho o tahi’eo.
De sygnede hen for Synd og led for Brødes Skyld,
18 Nampangori’ ty fiai’ iareo ze atao hàneñe, ie nitotoke o lalam-bein-kavilasio.
de væmmedes ved al Slags Mad, de kom Dødens Porte nær;
19 Le nitoreo am’ Iehovà t’ie niampoheke, vaho rinomba’e amo haemberañeo.
men de raabte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
20 Nahitri’e i tsara’ey nahajangañe iareo vaho navotso’e amy kiboriy.
sendte sit Ord og lægede dem og frelste deres Liv fra Graven.
21 Andriañe’ iereo t’Iehovà ty amy fiferenaiña’ey naho o halatsañe fanoe’e amo ana’ondatioo,
Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn
22 Ee t’ie hibanabana sorom- pañandriañañe naho hitalily o fitoloña’eo an-drebeke;
og ofre Lovprisningsofre og med Jubel forkynde hans Gerninger.
23 Ao ty mizotso mb’an-tsambo an-driake ey; o mpanao balibalik’ an-drano mieneneo,
De for ud paa Havet i Skibe, drev Handel paa vældige Vande,
24 Fa niisa’ iareo o sata’ Iehovào, o halatsàñe fanoe’e an-dalekeo.
blev Vidne til HERRENS Gerninger, hans Underværker i Dybet;
25 Amy tsara’ey, nitroatse ty tio-bey, nampitoabotse o alon-driakeo.
han bød, og et Stormvejr rejste sig, Bølgerne taarnedes op;
26 Nionjomb’an-dindimb’eo iereo, vaho nizotso mb’an-dalek’ ao; nitranak’ ami’ty hekoheko’e ty fiai’iareo.
mod Himlen steg de, i Dybet sank de, i Ulykken svandt deres Mod;
27 Nivembeñe, nisiotsiotse hoe jike; fonga nilesa ty hihi’ iareo.
de tumled og raved som drukne, borte var al deres Visdom;
28 Nitoreove’ iareo t’Iehovà an-kasosorañe, vaho natsoa’e an-kasotriañe.
men de raabte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
29 Nampipendreñe’e i tio-beiy, le nitsiñe o onjan-driakeo.
skiftede Stormen til Stille, saa Havets Bølger tav;
30 Niehake iereo te nibànatse, vaho nitehafe’e mb’amy fipalirañe nisalalaeñey.
og glade blev de, fordi det stilned; han førte dem til Havnen, de søgte.
31 Handriañe’ iereo t’Iehovà ty amy fiferenaiña’ey, naho o halatsañe fanoe’e amo ana’ ondatioo.
Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn,
32 Ee t’ie honjone’ iareo am-pivori’ ondatio vaho handrenge Aze ami’ty fiambesa’ o androanavio.
ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham i de Ældstes Kreds!
33 Afote’e ho ratraratra o sakao, naho ho tane kankañe o torahañeo;
Floder gør han til Ørken og Kilder til øde Land,
34 ho fatran-tsira ty tane kobokara, ty ami’ty tsihavokara’ o mpitobok’ ama’eo.
til Saltsteppe frugtbart Land for Ondskabens Skyld hos dem, som bor der.
35 Ampanginakinahe’e o tane mihedatseo, vaho ampanganahanae’e o kirikintañeo;
Ørken gør han til Vanddrag, det tørre Land til Kilder;
36 hampitobea’e o limpoañeo, hañoreña’iareo rova fimoneñañe.
der lader han sultne bo, saa de grunder en By at bo i,
37 Handrarake an-teteke ao iereo, naho hambole tetem-bahe, vaho hanonton-tsabo vokatse;
tilsaar Marker og planter Vin og høster Afgrødens Frugt.
38 Tahie’e ka iereo hanaranàha’e maro, le tsy apo’e hiha-rìtse o añombe’eo.
Han velsigner dem, de bliver mange, han lader det ikke skorte paa Kvæg.
39 Ie nitaketrake iereo, ninìke ami’ty famorekekeañe, naho fanilofañe, vaho anahelo;
De bliver faa og segner under Modgangs og Kummers Tryk,
40 ampidoaña’e ìnje o roandriañeo, ampiriorioe’e am-bangý tsy aman-dalañe añe,
han udøser Haan over Fyrster og lader dem rave i vejløst Øde.
41 toe aonjo’e ambone’ o hasotriañeo i rarakey, vaho anoe hoe lia-raike o hasavereña’eo.
Men han løfter den fattige op af hans Nød og gør deres Slægter som Hjorde;
42 Isa’ o vantañeo izay le mifale, fonga mamìm-bava ka ty hatsivokarañe.
de oprigtige ser det og glædes, men al Ondskab lukker sin Mund.
43 Ia ty mahihitse, hiharaharà’e? ie ro mahafohiñe ty fiferenaiña’ Iehovà.
Hvo som er viis, han mærke sig det og lægge sig HERRENS Naade paa Sinde!