Salamo 107
1 Andriañeñe t’Iehovà, amy te Ie ro soa; nainai’e ty fiferenaiña’e.
Priser Herren! thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig.
2 Ano izay ry jineba’ Iehovà— ry nijebañe’e am-pitàn-drafelahy,
Det maa de sige, som ere genløste af Herren, de, han har genløst af Modstanderens Haand,
3 vaho hinoloholo’e hirik’ amo taneo, boak’atiñanañe naho ahandrefañ’ añe, boak’ avaratse vaho hirik’ amy riakey.
og de, som han har samlet hjem fra Landene, fra Øster og fra Vester, fra Norden og fra Havet.
4 Nirererere ambabangoañ’ añe iereo, an-dratraratra ao, tsy nahaonin-drova fimoneñañe.
De fore vild i Ørken, paa en øde Vej, de fandt ingen Stad, som de kunde bo udi;
5 Nisalikoeñe naho taliñiereñe, nitoirañe añ’ova ao ty fiai’ iareo.
de vare hungrige og tørstige tillige; deres Sjæl vansmægtede i dem.
6 Le nitoreo am’ Iehovà an-kaloviloviañe naho hinaha’e amo hasotria’iareoo,
Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han friede dem af deres Trængsler.
7 Nindese’e mb’an-dalam-bantam-beo higodañe mb’an-drova fimoneñañe añe.
Og han førte dem paa den rette Vej, at de gik til en Stad, som de kunde bo udi.
8 Handriañe’ iereo t’Iehovà ty amy fiferenaiña’ey naho o fitoloña’e fanjaka amo ana’ondatioo,
Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn;
9 fa nieneñe’e ty fiaiñe taliñiereñe, nanjañe’e raha soa ty troke nilimpoa.
thi han har mættet en tørstig Sjæl og har fyldt en hungrig Sjæl med godt.
10 Teo ty nitozòke añ’ieñe ao naho an-talinjon-kavilasy ao, rinohy an-kasotriañe naho vý,
De sade i Mørke, og i Dødens Skygge, bundne i Elendighed og Jern;
11 amy t’ie niody amo fepèn’Añahareo, vaho nañovok’ i famerea’ i Andindimoneñey.
thi de havde været genstridige imod Guds Ord og havde foragtet den Højestes Raad;
12 Aa le nampibokohe’e ty arofo’ iareo am-pitromahañe, nampidaleandaleañe tsy amam-pañimba.
og han ydmygede deres Hjerter ved Lidelse; de styrtede, og der var ingen Hjælper.
13 Le nitoreo am’ Iehovà t’ie niankoheke, le rinomba’e amo fikoretañeo;
Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han frelste dem af deres Trængsler.
14 naaka’e boak’ añ’ieñe naho an-talinjon-kavilasy ao, vaho nipoñafe’e o silisilio.
Han udførte dem af Mørket og Dødens Skygge og sønderrev deres Baand.
15 Handriañe’ iareo t’i Iehovà ty amy fiferenaiña’ey naho o halatsañe nanoe’e amo ana’ ondatioo,
Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn;
16 amy te pinaratsà’e o lalam-bey torisìkeo naho pinozapoza’e o doda viñeo.
thi han har sønderbrudt Kobberporte og sønderhugget Jernslaaer.
17 Nampisotriañe o seretseo ty amo fiolà’eo, naho o tahi’eo.
De Daarer! de bleve plagede for deres Overtrædelsers Vej og for deres Misgerningers Skyld.
18 Nampangori’ ty fiai’ iareo ze atao hàneñe, ie nitotoke o lalam-bein-kavilasio.
Deres Sjæl fik Vederstyggelighed til al Mad, og de kom nær til Dødens Porte.
19 Le nitoreo am’ Iehovà t’ie niampoheke, vaho rinomba’e amo haemberañeo.
Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han frelste dem af deres Trængsler.
20 Nahitri’e i tsara’ey nahajangañe iareo vaho navotso’e amy kiboriy.
Han sendte sit Ord og helbredede dem og reddede dem fra deres Grave.
21 Andriañe’ iereo t’Iehovà ty amy fiferenaiña’ey naho o halatsañe fanoe’e amo ana’ondatioo,
Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn
22 Ee t’ie hibanabana sorom- pañandriañañe naho hitalily o fitoloña’eo an-drebeke;
og ofre Takofre og fortælle hans Gerninger med Frydesang.
23 Ao ty mizotso mb’an-tsambo an-driake ey; o mpanao balibalik’ an-drano mieneneo,
De fore ud paa Havet i Skibe, de udrettede deres Gerning paa de store Vande,
24 Fa niisa’ iareo o sata’ Iehovào, o halatsàñe fanoe’e an-dalekeo.
de saa Herrens Gerninger og hans Underværker paa Dybet.
25 Amy tsara’ey, nitroatse ty tio-bey, nampitoabotse o alon-driakeo.
Han bød og lod et Stormvejr rejse sig, og det opløftede dets Bølger.
26 Nionjomb’an-dindimb’eo iereo, vaho nizotso mb’an-dalek’ ao; nitranak’ ami’ty hekoheko’e ty fiai’iareo.
De fore op imod Himmelen, de fore ned i Afgrundene, deres Sjæl forsagede under Ulykken.
27 Nivembeñe, nisiotsiotse hoe jike; fonga nilesa ty hihi’ iareo.
De dreves omkring og ravede som den drukne, og al deres Visdom var udtømt.
28 Nitoreove’ iareo t’Iehovà an-kasosorañe, vaho natsoa’e an-kasotriañe.
Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, og han udførte dem af deres Trængsler.
29 Nampipendreñe’e i tio-beiy, le nitsiñe o onjan-driakeo.
Han lod Stormen stille af, og Bølgerne lagde sig.
30 Niehake iereo te nibànatse, vaho nitehafe’e mb’amy fipalirañe nisalalaeñey.
Da bleve de glade, at disse vare blevne stille; og han førte dem i Havn efter deres Begæring.
31 Handriañe’ iereo t’Iehovà ty amy fiferenaiña’ey, naho o halatsañe fanoe’e amo ana’ ondatioo.
Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for alle hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn
32 Ee t’ie honjone’ iareo am-pivori’ ondatio vaho handrenge Aze ami’ty fiambesa’ o androanavio.
og ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham der, hvor de gamle sidde.
33 Afote’e ho ratraratra o sakao, naho ho tane kankañe o torahañeo;
Han gjorde Floder til en Ørk og Kildegrund til tørre Steder;
34 ho fatran-tsira ty tane kobokara, ty ami’ty tsihavokara’ o mpitobok’ ama’eo.
et frugtbart Land til Saltland for deres Ondskabs Skyld, som boede deri.
35 Ampanginakinahe’e o tane mihedatseo, vaho ampanganahanae’e o kirikintañeo;
Han gjorde Ørken til en vandrig Sø og tørt Land til Kildegrund.
36 hampitobea’e o limpoañeo, hañoreña’iareo rova fimoneñañe.
Og han lod de hungrige bo der, og de grundede en Stad, som de kunde bo udi.
37 Handrarake an-teteke ao iereo, naho hambole tetem-bahe, vaho hanonton-tsabo vokatse;
Og de besaaede Agre og plantede Vingaarde, og disse bare Frugt til Indtægt.
38 Tahie’e ka iereo hanaranàha’e maro, le tsy apo’e hiha-rìtse o añombe’eo.
Og han velsignede dem, og de bleve saare formerede, og han formindskede ikke deres Kvæg.
39 Ie nitaketrake iereo, ninìke ami’ty famorekekeañe, naho fanilofañe, vaho anahelo;
Derefter bleve de formindskede og nedbøjede af Trængsel, Ulykke og Bedrøvelse.
40 ampidoaña’e ìnje o roandriañeo, ampiriorioe’e am-bangý tsy aman-dalañe añe,
Han udøser Foragt over Fyrster og lader dem fare vild i den vejløse Ørk.
41 toe aonjo’e ambone’ o hasotriañeo i rarakey, vaho anoe hoe lia-raike o hasavereña’eo.
Men han ophøjede en fattig af Elendighed og satte Slægterne som Hjorde.
42 Isa’ o vantañeo izay le mifale, fonga mamìm-bava ka ty hatsivokarañe.
De oprigtige skulle se det og glæde sig; men al Uretfærdighed har lukket sin Mund til.
43 Ia ty mahihitse, hiharaharà’e? ie ro mahafohiñe ty fiferenaiña’ Iehovà.
Hvo er viis, at han bevarer disse Ting og forstaar Herrens Miskundhed!
