Salamo 106
1 Treño t’Iehovà; andriaño t’Iehovà, amy te Ie ro soa; nainai’e ty fiferenaiña’e.
Halleluja! Lov HERREN, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!
2 Ia ty mahatalily o sata fanjaka’ Iehovào? ndra hahafitsey o enge’e iabio?
Hvo kan opregne HERRENS vældige Gerninger, finde Ord til at kundgøre al hans Pris?
3 Haha ze mahafiambeñe ty hatò, naho mitolom-panao ty fahiti’e.
Salige de, der holder paa Ret, som altid øver Retfærdighed!
4 Tiahio iraho, ry Iehovà, naho isohe’o ondati’oo; itiliho amy fandrombaha’oy.
Husk os, HERRE, naar dit Folk finder Naade, lad os faa godt af din Frelse,
5 Hahatreavako ty firaoraoa’ o jinobo’oo, hirebeke ami’ty hafalea’ i fifehea’oy, hitrao-pitreñañe amy lova’oy.
at vi maa se dine Udvalgtes Lykke, glæde os ved dit Folks Glæde og med din Arvelod prise vor Lykke!
6 Nindre nandilatse amo roae’aio zahay; nanao hakeo, nitolon-karatiañe.
Vi syndede som vore Fædre, handlede ilde og gudløst.
7 Tsy nihaoñe’ o rae’ay e Mitsraimeo o halatsà’oo; tsy nitiahi’ iereo o fiferenaiña’o vokatseo, te mone niola amy Abo Tiañe, an-dRiake Mena añe.
Vore Fædre i Ægypten ænsede ej dine Undere, kom ikke din store Miskundhed i Hu, stod den Højeste imod ved det røde Hav.
8 Fe rinomba’e ty amy tahina’ey, hampaharofoana’e ty haozara’e.
Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at gøre sin Vælde kendt;
9 Trinevo’e i Riake Menay, le nimaike, vaho niaoloa’e, nitoañe o lalekeo hoe te fatram-bey.
han trued det røde Hav, og det tørrede ud, han førte dem gennem Dybet som gennem en Ørk;
10 Le rinomba’e boak’an-taña’ i malaiñe iareoy, naho jineba’e am-pità’ i rafelahiy.
han fried dem af deres Avindsmænds Haand og udløste dem fra Fjendens Haand;
11 Nopoe’ i ranoy o rafelahi’eo; tsy nanisàñe honka’e.
Vandet skjulte dem, som trængte dem, ikke een blev tilbage af dem;
12 Aa le natokisa’ iareo o tsara’eo, nisaboeñe ty enge’e.
da troede de paa hans Ord og kvad en Sang til hans Pris.
13 Fe nihaliño’ iereo anianike o sata’eo tsy nahaliñe o famerea’eo.
Men de glemte snart hans Gerninger, biede ej paa hans Raad;
14 Le niazo’ ty hasiji-mena an-jerezere tane añe; nazizi’ iereo am-babangoañe ao t’i Andrianañahare.
de grebes af Attraa i Ørkenen, i Ødemarken fristed de Gud;
15 Aa le nitolora’e i nihalalie’ iereoy, fe nañiraha’e haborokàñe ty fiai’iereo.
saa gav han dem det, de kræved, og sendte dem Lede i Sjælen.
16 Ie nitsikirike i Mosè an-tobe ao, naho i Aharone navahe’ Iehovày,
De bar Avind mod Moses i Lejren, mod Aron, HERRENS hellige;
17 le nisokake i taney niteleñe i Datane; naho nandembeke ty fehe’ i Abirame.
Jorden aabned sig, slugte Datan, lukked sig over Abirams Flok;
18 Nisolebare’ ty afo añivo’ i rimboñey; niforototoe’ i firebarebàñey o tsivokatseo.
Ilden rasede i deres Flok, Luen brændte de gudløse op.
19 Nitsene bania e Korebe añe iereo, naho nilokoloko amy sare trinanakey;
De laved en Kalv ved Horeb og tilbad det støbte Billed;
20 aa le natakalo’ iereo sare bania mivazakota ahetse, ty engen’ Añahare.
de bytted deres Herlighed bort for et Billed af en Okse, hvis Føde er Græs;
21 Nihaliño’ iereo t’i Andrianañahare mpandrombake iareo, I nanao raha fanjàka e Mitsraimey,
de glemte Gud, deres Frelser, som øvede store Ting i Ægypten,
22 raha tsitantane an-tane’ i Kame vaho raha naharevendreveñe an-dRiake Mena añe.
Undere i Kamiternes Land, frygtelige Ting ved det røde Hav.
23 Aa le nanao ty hoe t’ie harotsa’e: naho tsy te nijohañe an-jebañe añatrefa’e eo t’i Mosè jinobo’e, nampivioñe i haviñera’ey tsy hanjamana’e.
Da tænkte han paa at udrydde dem, men Moses, hans udvalgte Mand, stilled sig i Gabet for hans Aasyn for at hindre, at hans Vrede lagde øde.
24 Niheje’ iereo amy zao i tane nirieñey; tsy natokisañe o tsara’eo,
De vraged det yndige Land og troede ikke hans Ord,
25 f’ie niñeoñeoñe an-kijà ao, tsy hinao’ iereo ty fiarañanaña’ Iehovà.
men knurrede i deres Telte og hørte ikke paa HERREN;
26 Aa le nifanta te hampikorovohe’e an-jerezere tane ao,
da løfted han Haanden og svor at lade dem falde i Ørkenen,
27 naho havarakai’e amo fifeheañeo ty tarira’ iareo vaho haparatsà’e amo taneo.
splitte deres Sæd blandt Folkene, sprede dem rundt i Landene.
28 Mbore nireketse amy Baale-Peore iereo vaho nampibotseke haneñe nisoroñañe an-dolo.
De holdt til med Ba'al-Peor og aad af de dødes Ofre;
29 Aa le nampiviñere’ iereo amo fitoloña’ iareoo, vaho natorotosi’e an-kiria.
de krænked ham med deres Gerninger, og Plage brød løs iblandt dem.
30 Niongak’ amy zao t’i Pinekase le nijebañe, vaho nisebañeñe i angorosiy.
Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen blev bragt til at standse,
31 Nivolilien-ko havañonañe ama’e zay. ho a ze hene tarira’e mifandimbeo.
og det regnedes ham til Retfærdighed fra Slægt til Slægt, evindelig.
32 Nampiviñera’ iareo ka amo rano mpilie-drokoñeo, le niazom-boiñe ty am’iereo t’i Mosè;
De vakte hans Vrede ved Meribas Vand, og for deres Skyld gik det Moses ilde;
33 amy t’ie nikai-jaka amy arofo’ey, le kamaike ty niakatse am-pivimbi’e ao.
thi de stod hans Aand imod, og han talte uoverlagte Ord.
34 Tsy nifongore’ iareo ondatio, amy nandilia’ Iehovà hanoeñey,
De udrydded ikke de Folk, som HERREN havde sagt, de skulde,
35 Te mone nifañaoñe amo kilakila‘ndatio naho nizatse o sata’eo,
med Hedninger blanded de sig og gjorde deres Gerninger efter;
36 naho nitoroñe o saren-drahare’eo ze nanjare fandrik’ am’ iereo,
deres Gudebilleder dyrkede de, og disse blev dem en Snare;
37 naho nasoro’ iereo amo kokolampao o anadahi’iareoo naho o anak’ ampela’iareoo,
til Dæmonerne ofrede de, og det baade Sønner og Døtre;
38 vaho nampiorike lio-maliñe, ty lion’ anadahy naho anak’ampela, ie nasoro’ iereo amo saren-drahare’ i Kanànao, vaho vinetan-dio i taney.
de udgød uskyldigt Blod, deres Sønners og Døtres Blod, som de ofred til Kana'ans Guder, og Landet blev smittet ved Blod;
39 Aa le nihativa am-pitoloñañe, nañarapilo amo fisafiria’iareoo.
de blev urene ved deres Gerninger, bolede ved deres idrætter.
40 Toly ndra niviañe am’ondatio ty haviñera’ Iehovà, vaho niheje’e i lova’ey.
Da blev HERREN vred paa sit Folk og væmmedes ved sin Arv;
41 Natolo’e am-pità’ o fifeheañeo iereo, hifehea’ o rafelahi’eo.
han gav dem i Folkenes Haand, deres Avindsmænd blev deres Herrer;
42 Niforekeke’ o nifankalaiñe am’iereoo le nareke ambane’ fità’iareo.
deres Fjender voldte dem Trængsel, de kuedes under deres Haand.
43 Beteke rinomba’e, f’ie nizehatse an-tsafiry, vaho nilempotse an-kakeo.
Han frelste dem Gang paa Gang, men de stod egensindigt imod og sygnede hen i Brøden;
44 Ie nivazoho’e ty falovilovi’ iareo, naho jinanji’e o fitoreova’ iareoo,
dog saa han til dem i Trængslen, saa snart han hørte dem klage;
45 le nitiahi’e ty am’ iereo i fañina’ey naho niselekaiñe, ty amo hene fiferenaiña’eo;
han kom sin Pagt i Hu og ynkedes efter sin store Miskundhed;
46 ie nampitretreze’e amo nanese iareo am-pandrohizañeo.
han lod dem finde Barmhjertighed hos alle, der tog dem til Fange.
47 Rombaho zahay ry Iehovà Andrianañahare’ay, vaho atontono boak’ amo fifeheañeo, hañandriaña’ay ty tahina’o masiñe, vaho hitreñe amo enge’oo.
Frels os, HERRE vor Gud, du samle os sammen fra Folkene, at vi maa love dit hellige Navn, med Stolthed synge din Pris.
48 Andriañeñe t’Iehovà, Andrianañahare’ Israele, boak’an-kaehae’e pak’an-kaehae’e; vaho hene hiredoñe ami’ty hoe ondatio: Ie Izay, Treño t’Ià.
Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed! Og alt Folket svare Amen!
