Salamo 106

1 Treño t’Iehovà; andriaño t’Iehovà, amy te Ie ro soa; nainai’e ty fiferenaiña’e.

Priser Herren! thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig.

2 Ia ty mahatalily o sata fanjaka’ Iehovào? ndra hahafitsey o enge’e iabio?

Hvo kan udsige Herrens vældige Gerninger, forkynde al hans Pris?

3 Haha ze mahafiambeñe ty hatò, naho mitolom-panao ty fahiti’e.

Salige ere de, som holde over Ret, og den, som øver Retfærdighed alle Tider.

4 Tiahio iraho, ry Iehovà, naho isohe’o ondati’oo; itiliho amy fandrombaha’oy.

Herre! kom mig i Hu med din Kærlighed til dit Folk, besøg mig med din Frelse,

5 Hahatreavako ty firaoraoa’ o jinobo’oo, hirebeke ami’ty hafalea’ i fifehea’oy, hitrao-pitreñañe amy lova’oy.

at jeg maa skue dine udvalgtes Lykke, glæde mig ved dit Folks Glæde, prise mig lykkelig i Samfund med din Arv.

6 Nindre nandilatse amo roae’aio zahay; nanao hakeo, nitolon-karatiañe.

Vi have syndet med vore Fædre, vi have handlet ilde og gjort Ugudelighed.

7 Tsy nihaoñe’ o rae’ay e Mitsraimeo o halatsà’oo; tsy nitiahi’ iereo o fiferenaiña’o vokatseo, te mone niola amy Abo Tiañe, an-dRiake Mena añe.

Vore Fædre i Ægypten vilde ikke forstaa dine underfulde Gerninger, de kom ikke din store Miskundhed i Hu, men vare genstridige ved Havet, ved det røde Hav.

8 Fe rinomba’e ty amy tahina’ey, hampaharofoana’e ty haozara’e.

Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at kundgøre sin Magt.

9 Trinevo’e i Riake Menay, le nimaike, vaho niaoloa’e, nitoañe o lalekeo hoe te fatram-bey.

Og han truede det røde Hav, og det blev tørt, og han lod dem gaa igennem Dybet som igennem Ørken.

10 Le rinomba’e boak’an-taña’ i malaiñe iareoy, naho jineba’e am-pità’ i rafelahiy.

Og han frelste dem af Avindsmandens Haand og genløste dem af Fjendens Haand.

11 Nopoe’ i ranoy o rafelahi’eo; tsy nanisàñe honka’e.

Og Vandene skjulte deres Modstandere, der blev ikke een tilovers af dem.

12 Aa le natokisa’ iareo o tsara’eo, nisaboeñe ty enge’e.

Da troede de paa hans Ord, de sang hans Pris.

13 Fe nihaliño’ iereo anianike o sata’eo tsy nahaliñe o famerea’eo.

Dog glemte de hans Gerninger snart, de biede ikke paa hans Raad.

14 Le niazo’ ty hasiji-mena an-jerezere tane añe; nazizi’ iereo am-babangoañe ao t’i Andrianañahare.

Men de fik stor Begærlighed i Ørken og fristede Gud i det øde Land.

15 Aa le nitolora’e i nihalalie’ iereoy, fe nañiraha’e haborokàñe ty fiai’iereo.

Da gav han dem det, de begærede, men lod deres Liv tæres hen.

16 Ie nitsikirike i Mosè an-tobe ao, naho i Aharone navahe’ Iehovày,

Og de bare Avind imod Mose i Lejren, imod Aron, Herrens hellige.

17 le nisokake i taney niteleñe i Datane; naho nandembeke ty fehe’ i Abirame.

Jorden oplod sig og opslugte Dathan, og den skjulte Abirams Hob.

18 Nisolebare’ ty afo añivo’ i rimboñey; niforototoe’ i firebarebàñey o tsivokatseo.

Og Ild flammede op iblandt deres Hob, en Lue fortærede de ugudelige.

19 Nitsene bania e Korebe añe iereo, naho nilokoloko amy sare trinanakey;

De dannede en Kalv ved Horeb og tilbade et støbt Billede.

20 aa le natakalo’ iereo sare bania mivazakota ahetse, ty engen’ Añahare.

Og de ombyttede deres Herlighed med Billedet af en Okse, som æder Urter.

21 Nihaliño’ iereo t’i Andrianañahare mpandrombake iareo, I nanao raha fanjàka e Mitsraimey,

De glemte Gud, deres Frelser, som havde gjort store Ting i Ægypten,

22 raha tsitantane an-tane’ i Kame vaho raha naharevendreveñe an-dRiake Mena añe.

underfulde Gerninger i Kams Land, forfærdelige Ting ved det røde Hav.

23 Aa le nanao ty hoe t’ie harotsa’e: naho tsy te nijohañe an-jebañe añatrefa’e eo t’i Mosè jinobo’e, nampivioñe i haviñera’ey tsy hanjamana’e.

Og han sagde, at han vilde ødelægge dem; dersom Mose, hans udvalgte, ikke havde stillet sig i Gabet for hans Ansigt, at afvende hans Vrede fra at ødelægge dem —!

24 Niheje’ iereo amy zao i tane nirieñey; tsy natokisañe o tsara’eo,

De foragtede ogsaa det yndige Land, de troede ikke hans Ord.

25 f’ie niñeoñeoñe an-kijà ao, tsy hinao’ iereo ty fiarañanaña’ Iehovà.

Men de knurrede i deres Telte, de hørte ikke paa Herrens Røst.

26 Aa le nifanta te hampikorovohe’e an-jerezere tane ao,

Og han svor dem med oprakt Haand, at han vilde lade dem falde i Ørken,

27 naho havarakai’e amo fifeheañeo ty tarira’ iareo vaho haparatsà’e amo taneo.

og at han vilde lade deres Afkom falde iblandt Hedningerne og bortstrø dem i Landene.

28 Mbore nireketse amy Baale-Peore iereo vaho nampibotseke haneñe nisoroñañe an-dolo.

Og de bandt sig til Baal-Peor og aade af Ofrene til de døde Afguder.

29 Aa le nampiviñere’ iereo amo fitoloña’ iareoo, vaho natorotosi’e an-kiria.

Og de opirrede ham med deres Idrætter, saa at en Plage brød løs paa dem,

30 Niongak’ amy zao t’i Pinekase le nijebañe, vaho nisebañeñe i angorosiy.

Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen hørte op.

31 Nivolilien-ko havañonañe ama’e zay. ho a ze hene tarira’e mifandimbeo.

Og det blev regnet ham til Retfærdighed fra Slægt til Slægt evindelig.

32 Nampiviñera’ iareo ka amo rano mpilie-drokoñeo, le niazom-boiñe ty am’iereo t’i Mosè;

De fortørnede ham ogsaa ved Meribas Vand, og det gik Mose ilde for deres Skyld.

33 amy t’ie nikai-jaka amy arofo’ey, le kamaike ty niakatse am-pivimbi’e ao.

Thi de vare genstridige imod hans Aand, og han talte ubetænksomt med sine Læber.

34 Tsy nifongore’ iareo ondatio, amy nandilia’ Iehovà hanoeñey,

De ødelagde ikke Folkene, om hvilke Herren havde sagt det til dem.

35 Te mone nifañaoñe amo kilakila‘ndatio naho nizatse o sata’eo,

Men de blandede sig med Hedningerne og lærte deres Gerninger.

36 naho nitoroñe o saren-drahare’eo ze nanjare fandrik’ am’ iereo,

Og de tjente deres Afguder, og disse bleve dem til en Snare.

37 naho nasoro’ iereo amo kokolampao o anadahi’iareoo naho o anak’ ampela’iareoo,

Og de ofrede deres Sønner og deres Døtre til Magterne.

38 vaho nampiorike lio-maliñe, ty lion’ anadahy naho anak’ampela, ie nasoro’ iereo amo saren-drahare’ i Kanànao, vaho vinetan-dio i taney.

Og de udøste uskyldigt Blod, deres Sønners og deres Døtres Blod, som de ofrede til Kanaans Afguder, og Landet vanhelligedes af Blodet.

39 Aa le nihativa am-pitoloñañe, nañarapilo amo fisafiria’iareoo.

Og de besmittede sig ved deres Gerninger, og de bolede ved deres Idrætter.

40 Toly ndra niviañe am’ondatio ty haviñera’ Iehovà, vaho niheje’e i lova’ey.

Da optændtes Herrens Vrede imod hans Folk, og han fik en Vederstyggelighed til sin Arv.

41 Natolo’e am-pità’ o fifeheañeo iereo, hifehea’ o rafelahi’eo.

Og han gav dem i Hedningernes Haand, og deres Avindsmænd herskede over dem.

42 Niforekeke’ o nifankalaiñe am’iereoo le nareke ambane’ fità’iareo.

Og deres Fjender trængte dem, og de bleve ydmygede under deres Haand.

43 Beteke rinomba’e, f’ie nizehatse an-tsafiry, vaho nilempotse an-kakeo.

Han friede dem mange Gange; men de satte sig op imod ham i deres Raad, og de bleve nedtrykte for deres Misgerningers Skyld.

44 Ie nivazoho’e ty falovilovi’ iareo, naho jinanji’e o fitoreova’ iareoo,

Dog saa han til dem, da de vare i Angest, idet han hørte deres Raab.

45 le nitiahi’e ty am’ iereo i fañina’ey naho niselekaiñe, ty amo hene fiferenaiña’eo;

Og han kom sin Pagt i Hu, dem til Bedste, og det angrede ham efter hans store Miskundhed.

46 ie nampitretreze’e amo nanese iareo am-pandrohizañeo.

Og han lod dem finde Barmhjertighed hos alle dem, som havde bortført dem.

47 Rombaho zahay ry Iehovà Andrianañahare’ay, vaho atontono boak’ amo fifeheañeo, hañandriaña’ay ty tahina’o masiñe, vaho hitreñe amo enge’oo.

Frels os, Herre, vor Gud! og saml os fra Hedningerne, at vi kunne takke dit hellige Navn, rose os af din Pris!

48 Andriañeñe t’Iehovà, Andrianañahare’ Israele, boak’an-kaehae’e pak’an-kaehae’e; vaho hene hiredoñe ami’ty hoe ondatio: Ie Izay, Treño t’Ià.

Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed og indtil Evighed; og alt Folket siger: Amen. Halleluja!