< Salamo 105 >
1 Andriaño t’Iehovà, kanjio ty tahina’e; ampahafohino ondatio o fitoloña’eo.
Pris HERREN, paakald hans Navn, gør hans Gerninger kendte blandt Folkeslag!
2 Isabò, rengeo an-tsabo; talilio o raha fanjaka nanoe’eo.
Syng og spil til hans Pris, tal om alle hans Undere;
3 Mitreña, amy tahina’e masiñey; ampirebehañ’ añ’arofo’ o mipay Iehovào.
ros jer af hans hellige Navn, eders Hjerte glæde sig, I, som søger HERREN;
4 Paiavo t’Iehovà naho ty haozara’e; tsoeho nainai’e ty lahara’e.
spørg efter HERREN og hans magt, søg bestandig hans Aasyn;
5 Tiahio o raha fanjaka nanoe’eo, o halatsañeo, naho o fizakam-palie’eo.
kom i Hu de Undere, han gjorde, hans Tegn og hans Munds Domme,
6 Ry tarira’ i Avrahame mpitoro’eo, ry ana’ Iakobe jinobo’eo;
I, hans Tjener Abrahams Sæd, hans udvalgte, Jakobs Sønner!
7 Ie t’Iehovà Andrianañaharentika; mahaatseke ty tane toy o fandilia’eo.
Han, HERREN, er vor Gud, hans Domme naar ud over Jorden;
8 Toe tiahi’e nainai’e i fañina’ey, i tsara linili’e pak’an-tarira’e fah’arivo’e,
han ihukommer for evigt sin Pagt, i tusind Slægter sit Tilsagn,
9 i nanoe’e amy Avrahamey, naho i nifantà’e am’ Ietsakey,
Pagten, han slutted med Abraham, Eden, han tilsvor Isak;
10 vaho niventè’e am’Iakobe ho fañè, amy Israele ho fañina nainai’e:
han holdt den i Hævd som Ret for Jakob, en evig Pagt for Israel,
11 ami’ty hoe: Hatoloko azo ty tane’ Kanàne, ty anjara lova’o.
idet han sagde: »Dig giver jeg Kana'ans Land som eders Arvelod.«
12 Ie ondaty mbe nitsiampeampe, toe nitsiampe, mbore nirenetane ama’e,
Da de kun var en liden Hob, kun faa og fremmede der,
13 ie nitsatsà-tane mb’an-tane, boak’am-pifeheañe raike sikal’am’ondaty ila’eo.
og vandrede fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet,
14 tsy nimetea’e ho lovilovie’ ondatio; le trinevo’e o mpanjakao ty am’ iereo:
tillod han ingen at volde dem Men, men tugted for deres Skyld Konger:
15 Ko mitsipaoke o norizakoo; le ko joie’ areo o mpitokikoo.
»Rør ikke mine Salvede, gør ikke mine Profeter ondt!«
16 Le nikanjie’e san-kerè o taneo, fonga nifolahe’e o tahon-kaneñeo;
Hungersnød kaldte han frem over Landet, hver Brødets Støttestav brød han;
17 Nirahe’e t’indaty hiaolo iareo, Iosefe naletake ho ondevo.
han sendte forud for dem en Mand, Josef solgtes som Træl;
18 Jinoi’ iareo am-bahotse o fandia’eo, najo am-po viñe ao i sandri’ey,
de tvang hans Fødder med Lænker, han kom i Lænker af Jern,
19 ampara’ ty andro nañenefañe i nitokia’ey, namente aze ty tsara’ Iehovà.
indtil hans Ord blev opfyldt; ved HERRENS Ord stod han Prøven igennem.
20 Nafanto’ i mpanjakay le nabalake re, hinaha’ ty mpifehe’ ondatio,
Paa Kongens Bud blev han fri, Folkenes Hersker lod ham løs;
21 Nanoe’e talèn’ anjomba’e naho mpamandroñe o vara’eo,
han tog ham til Herre for sit Hus, til Hersker over alt sit Gods;
22 nifehe o roandria’eo an-tsatri’e, nanoro hihitse amo androanavio.
han styred hans Øverster efter sin Vilje og viste hans Ældste til Rette.
23 Nimoake e Mitsraime ao ka t’Israele, nitaveañe an-tane’ i Kame añe t’Iakobe.
Og Israel kom til Ægypten, Jakob boede som Gæst i Kamiternes Land.
24 Le nampanaranahe’e ondati’eo; vaho nampaozare’e ambone’ o rafelahi’iareoo
Han lod sit Folk blive saare frugtbart og stærkere end dets Fjender;
25 Nampifotere’e ty arofo’ iareo halaiñe ondati’eo, hikinia o mpitoro’eo.
han vendte deres Sind til Had mod sit Folk og til Træskhed imod sine Tjenere.
26 Nirahe’e t’i Mosè mpitoro’e, i Aharone jinobo’ey.
Da sendte han Moses, sin Tjener, og Aron, sin udvalgte Mand;
27 Nanoe’ iereo añivo’ iareo eo o raha tsitantane’eo, naho halatsàñe an-tane’ i Kame ao.
han gjorde sine Tegn i Ægypten og Undere i Kamiternes Land;
28 Nañitrifa’e ieñe, le nampimoromoroñe’e, vaho tsy niolà’ iareo o tsara’eo.
han sendte Mørke, saa blev det mørkt, men de ænsede ikke hans Ord;
29 Novae’e ho lio ty rano’ iareo, naho zinama’e o fia’ iareoo.
han gjorde deres Vande til Blod og slog deres Fisk ihjel;
30 Nisamborian-tsahoñe ty tane’ iareo, añ’efem-pandrea’ o mpanjaka’ iareoo.
af Frøer vrimlede Landet, selv i Kongens Sale var de;
31 Nitsara re, le niropahen-daletse, naho nandrambañe ty tane’ iareo ty haon-doha.
han talede, saa kom der Bremser og Myg i alt deres Land;
32 Tinolo’e havandra hisolo orañe, naho afo nilebaleba an-tane’ iareo.
han sendte dem Hagl for Regn og luende Ild i Landet;
33 Finofo’e o vahe’eo naho o sakoa’eo, vaho tsineratsera’e o hatae an-tane’iareoo.
han slog baade Vinstok og Figen og splintrede Træerne i deres Land;
34 Nisaontsie’e, le nimb’eo o betratrao, naho ty kijeja tsy fotofoto;
han talede, saa kom der Græshopper, Springere uden Tal,
35 hene navorembore’ iereo ze naindoñe an-tane’ iareo ao, fonga nabotseke ty vokan-tane’ iareo.
de aad alt Græs i Landet, de aad deres Jords Afgrøde;
36 Nampivetrahe’e iaby ka o tañoloñoloñan-tane’ iareoo, ze hene lengom-boan- kaozara’iareo.
alt førstefødt i Landet slog han, Førstegrøden af al deres Kraft;
37 Le nakare’e reketse volafoty naho volamena t’Israele, leo raike tsy nitsikapy amo rofoko’eo.
han førte dem ud med Sølv og Guld, ikke een i hans Stammer snubled;
38 Nifale t’i Mitsraime t’ie niakatse, fa nivotraha’ ty fihembañañe.
Ægypterne glæded sig, da de drog bort, thi de var grebet af Rædsel for dem.
39 Nandafiha’e rahoñe ho fialofañe, naho afo ho fañazavàn-kaleñe.
Han bredte en Sky som Skjul og Ild til at lyse i Natten;
40 Nihalaly iereo le nanjotsoa’e hatrakatrake, nampieneña’e mahakaman-dikerañe.
de krævede, han bragte Vagtler, med Himmelbrød mættede han dem;
41 Sinoka’e i lamilamiy, le nidoandoañe ty rano nikararake an-dratraratra ao hoe saka.
han aabnede Klippen, og Vand strømmed ud, det løb som en Flod i Ørkenen.
42 Fa nitiahi’e i tsara’e masiñe amy Avrahame mpitoro’ey.
Thi han kom sit hellige Ord i Hu til Abraham, sin Tjener;
43 Le naaka’e am-pirebehañe ondati’eo, am-pazake o jinobo’eo;
han lod sit Folk drage ud med Fryd, sine udvalgte under Jubel;
44 natolo’e ty tane’ o kilakila ondatio, vaho rinambe’ iareo ho lova o nimokora’ ondatioo:
han gav dem Folkenes Lande, de fik Folkeslags Gods i Eje.
45 soa t’ie hañambeñe o fañè’eo vaho hañorike i Tsara’ey. Treño t’Ià!
Derfor skulde de holde hans Bud og efterkomme hans Love. Halleluja!