Salamo 105
1 Andriaño t’Iehovà, kanjio ty tahina’e; ampahafohino ondatio o fitoloña’eo.
Priser Herren, paakalder hans Navn, kundgører hans Gerninger iblandt Folkene!
2 Isabò, rengeo an-tsabo; talilio o raha fanjaka nanoe’eo.
Synger for ham, spiller for ham, taler om alle hans underfulde Gerninger!
3 Mitreña, amy tahina’e masiñey; ampirebehañ’ añ’arofo’ o mipay Iehovào.
Roser eder af hans hellige Navn; deres Hjerte glæder sig, som søge Herren!
4 Paiavo t’Iehovà naho ty haozara’e; tsoeho nainai’e ty lahara’e.
Spørger efter Herren og hans Magt, søger hans Ansigt alle Tider!
5 Tiahio o raha fanjaka nanoe’eo, o halatsañeo, naho o fizakam-palie’eo.
Ihukommer hans underfulde Gerninger, som han har gjort, hans Jærtegn og hans Munds Domme.
6 Ry tarira’ i Avrahame mpitoro’eo, ry ana’ Iakobe jinobo’eo;
I, hans Tjener Abrahams Sæd! Jakobs Børn, hans udvalgte!
7 Ie t’Iehovà Andrianañaharentika; mahaatseke ty tane toy o fandilia’eo.
Han er Herren vor Gud; hans Domme ere over al Jorden.
8 Toe tiahi’e nainai’e i fañina’ey, i tsara linili’e pak’an-tarira’e fah’arivo’e,
Han kommer evindelig sin Pagt i Hu, det Ord, som han har befalet til tusinde Slægter,
9 i nanoe’e amy Avrahamey, naho i nifantà’e am’ Ietsakey,
som han har indgaaet med Abraham, og sin Ed til Isaak,
10 vaho niventè’e am’Iakobe ho fañè, amy Israele ho fañina nainai’e:
hvilken han opstillede for Jakob til en Skik, for Israel til en evig Pagt
11 ami’ty hoe: Hatoloko azo ty tane’ Kanàne, ty anjara lova’o.
sigende: Dig vil jeg give Kanaans Land til eders Arvs Lod;
12 Ie ondaty mbe nitsiampeampe, toe nitsiampe, mbore nirenetane ama’e,
der de vare en liden Hob, faa og fremmede deri;
13 ie nitsatsà-tane mb’an-tane, boak’am-pifeheañe raike sikal’am’ondaty ila’eo.
og de vandrede fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet Folkefærd.
14 tsy nimetea’e ho lovilovie’ ondatio; le trinevo’e o mpanjakao ty am’ iereo:
Han tillod intet Menneske at gøre dem Vold og revsede Konger for deres Skyld:
15 Ko mitsipaoke o norizakoo; le ko joie’ areo o mpitokikoo.
„Rører ikke mine salvede og gører ikke mine Profeter noget ondt‟.
16 Le nikanjie’e san-kerè o taneo, fonga nifolahe’e o tahon-kaneñeo;
Og han kaldte Hunger over Landet, han formindskede alt Brøds Forraad.
17 Nirahe’e t’indaty hiaolo iareo, Iosefe naletake ho ondevo.
Han sendte en Mand forud for dem; til Træl blev Josef solgt.
18 Jinoi’ iareo am-bahotse o fandia’eo, najo am-po viñe ao i sandri’ey,
De plagede hans Fødder i Stokken; han selv kom i Jern
19 ampara’ ty andro nañenefañe i nitokia’ey, namente aze ty tsara’ Iehovà.
indtil den Tid, da hans Ord traf ind, da Herrens Tale havde lutret ham.
20 Nafanto’ i mpanjakay le nabalake re, hinaha’ ty mpifehe’ ondatio,
Kongen sendte hen og lod ham løs; han, som herskede over Folkene, gav ham fri.
21 Nanoe’e talèn’ anjomba’e naho mpamandroñe o vara’eo,
Han satte ham til Herre over sit Hus og til Hersker over alt sit Gods,
22 nifehe o roandria’eo an-tsatri’e, nanoro hihitse amo androanavio.
at han kunde binde hans Fyrster efter sin Villie og lære hans Ældste Visdom.
23 Nimoake e Mitsraime ao ka t’Israele, nitaveañe an-tane’ i Kame añe t’Iakobe.
Saa kom Israel til Ægypten og Jakob boede som fremmed i Kams Land.
24 Le nampanaranahe’e ondati’eo; vaho nampaozare’e ambone’ o rafelahi’iareoo
Men sit Folk gjorde han saare frugtbart og mægtigere end dets Modstandere.
25 Nampifotere’e ty arofo’ iareo halaiñe ondati’eo, hikinia o mpitoro’eo.
Disses Sind omskiftede han, saa at de hadede hans Folk og handlede træskelig imod hans Tjenere.
26 Nirahe’e t’i Mosè mpitoro’e, i Aharone jinobo’ey.
Han sendte Mose, sin Tjener, Aron, som han havde udvalgt.
27 Nanoe’ iereo añivo’ iareo eo o raha tsitantane’eo, naho halatsàñe an-tane’ i Kame ao.
De kundgjorde hans Tegns Ord iblandt dem og hans Undere i Kams Land.
28 Nañitrifa’e ieñe, le nampimoromoroñe’e, vaho tsy niolà’ iareo o tsara’eo.
Han sendte Mørke og lod det blive mørkt, og de vare ikke genstridige imod hans Ord.
29 Novae’e ho lio ty rano’ iareo, naho zinama’e o fia’ iareoo.
Han vendte deres Vande om til Blod og dræbte deres Fisk.
30 Nisamborian-tsahoñe ty tane’ iareo, añ’efem-pandrea’ o mpanjaka’ iareoo.
Deres Land vrimlede af Frøer lige indtil i deres Kongers Kamre.
31 Nitsara re, le niropahen-daletse, naho nandrambañe ty tane’ iareo ty haon-doha.
Han talte, saa kom der Utøj, Lus, over hele deres Landemærke.
32 Tinolo’e havandra hisolo orañe, naho afo nilebaleba an-tane’ iareo.
Han lod deres Regnbyger blive til Hagel, til Ildslue i deres Land.
33 Finofo’e o vahe’eo naho o sakoa’eo, vaho tsineratsera’e o hatae an-tane’iareoo.
Og han slog deres Vinstokke og deres Figentræer og sønderbrød Træerne inden deres Landemærke.
34 Nisaontsie’e, le nimb’eo o betratrao, naho ty kijeja tsy fotofoto;
Han talte, saa kom der Græshopper og Høskrækker, og der var ikke Tal paa dem.
35 hene navorembore’ iereo ze naindoñe an-tane’ iareo ao, fonga nabotseke ty vokan-tane’ iareo.
Og de aade alle Urter i deres Land, og de aade Frugten paa deres Mark.
36 Nampivetrahe’e iaby ka o tañoloñoloñan-tane’ iareoo, ze hene lengom-boan- kaozara’iareo.
Han slog og alt førstefødt i deres Land, Førstegrøden af al deres Kraft.
37 Le nakare’e reketse volafoty naho volamena t’Israele, leo raike tsy nitsikapy amo rofoko’eo.
Men hine førte han ud med Sølv og Guld, og der var ingen skrøbelig iblandt deres Stammer.
38 Nifale t’i Mitsraime t’ie niakatse, fa nivotraha’ ty fihembañañe.
Ægypten blev glad, der de droge ud; thi Frygt for dem var falden paa det.
39 Nandafiha’e rahoñe ho fialofañe, naho afo ho fañazavàn-kaleñe.
Han udbredte en Sky til Skjul og en Ild til at lyse om Natten.
40 Nihalaly iereo le nanjotsoa’e hatrakatrake, nampieneña’e mahakaman-dikerañe.
De bade, saa lod han Vagtler komme og mættede dem med Himmelbrød.
41 Sinoka’e i lamilamiy, le nidoandoañe ty rano nikararake an-dratraratra ao hoe saka.
Han oplod en Klippe, og der flød Vand, det løb igennem de tørre Steder som en Flod.
42 Fa nitiahi’e i tsara’e masiñe amy Avrahame mpitoro’ey.
Thi han kom sit hellige Ord i Hu og sin Tjener Abraham.
43 Le naaka’e am-pirebehañe ondati’eo, am-pazake o jinobo’eo;
Og han førte sit Folk ud med Glæde, sine udvalgte med Frydeskrig.
44 natolo’e ty tane’ o kilakila ondatio, vaho rinambe’ iareo ho lova o nimokora’ ondatioo:
Og han gav dem Hedningernes Lande; og de arvede, hvad Folkene havde haft Møje for,
45 soa t’ie hañambeñe o fañè’eo vaho hañorike i Tsara’ey. Treño t’Ià!
paa det de skulde holde hans Skikke og bevare hans Love. Halleluja!
