Salamo 103

1 Andriaño t’Iehovà, ry troko; naho ze hene amako; bangò ty tahina’e masiñe!

Af David. Min Sjæl, lov HERREN, og alt i mig love hans hellige Navn!

2 Andriaño t’Iehovà ry troko, le ko haliño o hasoa’e iabio.

Min Sjæl, lov HERREN, og glem ikke alle hans Velgerninger!

3 I mpañaha ze hene hakeo’oy, ie mpanaha ze atao arete’oy.

Han, som tilgiver alle dine Misgerninger og læger alle dine Sygdomme,

4 I mijebañe ty fiai’o boak’an-koboñ’aoy, ie mañohò azo am-piferenaiñañe naho am-pitretrezañe,

han, som udløser dit Liv fra Graven og kroner dig med Miskundhed og Barmhjertighed,

5 ie mahaeneñe ty havelo’o an-draha soa, naho vaoe’e hoe vantio ty hajalahi’o.

han, som mætter din Sjæl med godt, saa du bliver ung igen som Ørnen!

6 Manao ty hahiti’e t’Iehovà naho mitolon-kavantañañe amy ze hene volevolèn-draha.

HERREN øver Retfærdighed og Ret mod alle fortrykte.

7 Nampahafohine’e amy Mosè o sata’eo o tolon-draha’eo amo ana’ Israeleo.

Han lod Moses se sine Veje, Israels Børn sine Gerninger;

8 Miferenaiñe naho mitretre t’Iehovà, malaon-kaviñerañe, vaho enem-pikokoa-migahiñe.

barmhjertig og naadig er HERREN, langmodig og rig paa Miskundhed;

9 Tsy handilo nainai’e re, tsy hangazoña’e kitro katroke ty fifombo’e.

han gaar ikke bestandig i Rette, gemmer ej evigt paa Vrede;

10 Tsy nanoe’e mañeva o tahin-tikañeo, tsy nililove’e ty amo hakeo’ tikañeo.

han handled ej med os efter vore Synder, gengældte os ikke efter vor Brøde.

11 Fa mira ami’ty haabo’ i likerañey ami’ty tane toy, ty hajabajaba’ ty fiferenaiña’e amo mañeveñ’ama’eo;

Men saa højt som Himlen er over Jorden, er hans Miskundhed stor over dem, der frygter ham.

12 Mira ami’ty halavi’ i atiñanañey amy ahandrefañey, ty halavi’ ty nampisitahe’e amantika o fiolàn-tikañeo.

Saa langt som Østen er fra Vesten, har han fjernet vore Synder fra os.

13 Hambañe ami’ty halèm-pon-drae amo ana’eo ty fitretreza’ Iehovà amo mañeveñe ama’eo,

Som en Fader forbarmer sig over sine Børn, forbarmer HERREN sig over dem, der frygter ham.

14 amy te arofoana’e ty vintan-tika; tiahi’e t’ie lemboke.

Thi han kender vor Skabning, han kommer i Hu, vi er Støv;

15 Aa naho ondaty, hoe ahetse o andro’eo hoe voñe an-kivok’ ao ty fandrevaha’e;

som Græs er Menneskets Dage, han blomstrer som Markens Blomster;

16 ie iarian-tioke, le tsy eo ka, vaho tsy mahatiahy aze i toe’ey.

naar et Vejr farer over ham, er han ej mere, hans Sted faar ham aldrig at se igen.

17 Fe boake haehae tsy amam-pipotora’e añe, sikal’ami’ty tsy modo añe, ty fiferenaiña’ Iehovà amy ze mañeveñe ama’e, naho i havantaña’ey amo ana’ o anakeo—

Men HERRENS Miskundhed varer fra Evighed og til Evighed over dem, der frygter ham, og hans Retfærd til Børnenes Børn

18 ho amy ze miambeñe i fañina’ey vaho mahatiahy o taro’eo hanoa’e.

for dem, der holder hans Pagt og kommer hans Bud i Hu, saa de gør derefter.

19 Fa naore’ Iehovà an-dindiñe ao ty fiambesa’e, vaho mamehe ze he’e i fifehea’ey.

HERREN har rejst sin Trone i Himlen, alt er hans Kongedømme underlagt.

20 Andriaño t’Iehovà, ry Anjeli’e, ra’elahy an-kaozarañe, mitoloñe amo tsarae’eo, mañaoñe ty fiarañanaña’ o tsara’eo.

Lov HERREN, I hans Engle, I vældige i Kraft, som gør, hvad han byder, saa snart I hører hans Røst.

21 Andriaño t’Iehovà, ry hene lahin-defo’eo, ry mpitoro’e mpanao o satrin’ arofo’eo.

Lov HERREN, alle hans Hærskarer, hans Tjenere, som fuldbyrder hans Vilje.

22 Andriaño t’Iehovà, ry hene sata’e tok’aia tok’aia amy fifehea’eio. Andriaño t’Iehovà, ry fiaiko.

Lov HERREN, alt, hvad han skabte, paa hvert eneste Sted i hans Rige! Min Sjæl, lov HERREN!