Salamo 103
1 Andriaño t’Iehovà, ry troko; naho ze hene amako; bangò ty tahina’e masiñe!
Min Sjæl! lov Herren, og alt det, som i mig er, love hans hellige Navn.
2 Andriaño t’Iehovà ry troko, le ko haliño o hasoa’e iabio.
Min Sjæl! lov Herren og glem ikke alle hans Velgerninger,
3 I mpañaha ze hene hakeo’oy, ie mpanaha ze atao arete’oy.
ham, som forlader dig alle dine Misgerninger; ham, som læger alle dine Sygdomme;
4 I mijebañe ty fiai’o boak’an-koboñ’aoy, ie mañohò azo am-piferenaiñañe naho am-pitretrezañe,
ham, som genløser dit Liv fra Graven; ham, som kroner dig med Miskundhed og Barmhjertighed;
5 ie mahaeneñe ty havelo’o an-draha soa, naho vaoe’e hoe vantio ty hajalahi’o.
ham, som mætter din Sjæl med det gode, at du bliver ung igen som Ørnen.
6 Manao ty hahiti’e t’Iehovà naho mitolon-kavantañañe amy ze hene volevolèn-draha.
Herren øver Retfærdighed og Ret for alle fortrykte.
7 Nampahafohine’e amy Mosè o sata’eo o tolon-draha’eo amo ana’ Israeleo.
Han lod Mose vide sine Veje, Israels Børn sine Gerninger.
8 Miferenaiñe naho mitretre t’Iehovà, malaon-kaviñerañe, vaho enem-pikokoa-migahiñe.
Herren er barmhjertig og naadig, langmodig og af megen Miskundhed.
9 Tsy handilo nainai’e re, tsy hangazoña’e kitro katroke ty fifombo’e.
Han skal ikke bestandig gaa i Rette, ej heller beholde Vrede evindelig.
10 Tsy nanoe’e mañeva o tahin-tikañeo, tsy nililove’e ty amo hakeo’ tikañeo.
Han har ikke gjort imod os efter vore Synder og ikke betalt os efter vore Misgerninger.
11 Fa mira ami’ty haabo’ i likerañey ami’ty tane toy, ty hajabajaba’ ty fiferenaiña’e amo mañeveñ’ama’eo;
Thi saa høj Himmelen er over Jorden, har hans Miskundhed været mægtig over dem, som frygte ham.
12 Mira ami’ty halavi’ i atiñanañey amy ahandrefañey, ty halavi’ ty nampisitahe’e amantika o fiolàn-tikañeo.
Saa langt som Østen er fra Vesten, har han ladet vore Overtrædelser være langt fra os.
13 Hambañe ami’ty halèm-pon-drae amo ana’eo ty fitretreza’ Iehovà amo mañeveñe ama’eo,
Ligesom en Fader forbarmer sig over Børn, saa forbarmer Herren sig over dem, som frygte ham.
14 amy te arofoana’e ty vintan-tika; tiahi’e t’ie lemboke.
Thi han kender vor Skabning, han kommer i Hu, at vi ere Støv.
15 Aa naho ondaty, hoe ahetse o andro’eo hoe voñe an-kivok’ ao ty fandrevaha’e;
Et Menneskes Dage ere som Græs; som et Blomster paa Marken, saa blomstrer han.
16 ie iarian-tioke, le tsy eo ka, vaho tsy mahatiahy aze i toe’ey.
Naar et Vejr farer over det, da er det ikke mere, og dets Sted kender det ikke længere.
17 Fe boake haehae tsy amam-pipotora’e añe, sikal’ami’ty tsy modo añe, ty fiferenaiña’ Iehovà amy ze mañeveñe ama’e, naho i havantaña’ey amo ana’ o anakeo—
Men Herrens Miskundhed er fra Evighed og indtil Evighed over dem, som frygte ham, og hans Retfærdighed med Børnebørn,
18 ho amy ze miambeñe i fañina’ey vaho mahatiahy o taro’eo hanoa’e.
med dem, som holde hans Pagt, og med dem, som komme hans Befalinger i Hu for at gøre derefter.
19 Fa naore’ Iehovà an-dindiñe ao ty fiambesa’e, vaho mamehe ze he’e i fifehea’ey.
Herren har befæstet sin Trone i Himmelen, og hans Rige behersker alt.
20 Andriaño t’Iehovà, ry Anjeli’e, ra’elahy an-kaozarañe, mitoloñe amo tsarae’eo, mañaoñe ty fiarañanaña’ o tsara’eo.
Lover Herren, I hans Engle! I vældige i Magt, som udrette hans Ord, idet I høre paa hans Ords Røst!
21 Andriaño t’Iehovà, ry hene lahin-defo’eo, ry mpitoro’e mpanao o satrin’ arofo’eo.
Lover Herren, alle hans Hærskarer! I hans Tjenere, som gøre hans Villie!
22 Andriaño t’Iehovà, ry hene sata’e tok’aia tok’aia amy fifehea’eio. Andriaño t’Iehovà, ry fiaiko.
Lover Herren, I hans Gerninger alle til Hobe! i alle hans Herredømmes Steder: Min Sjæl, lov Herren!
