Salamo 102

1 ie andeme’e vaho mandoa toreo aman’Añahare. Ry Iehovà, janjiño ty halaliko; le ampomb’ama’o ty toreoko.

Bøn af en elendig, naar hans Kraft svigter, og han udøser sin Klage for HERREN.

2 Ko aeta’o amako ty lahara’o añ’andron-kaloviloviañe. atokilaño amako ty ravembia’o; malisà hanoiñe ahy ami’ty andro ikanjiako.

HERRE, lyt til min Bøn, lad mit Raab komme til dig,

3 Mihelañe hoe hatoeñe o androkoo; miforehetse hoe an-toñak’ ao o taolakoo.

skjul dog ikke dit Aasyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; naar jeg kalder, saa skynd dig og svar mig!

4 Pinaoke hoe ahetse ty troko vaho miheatse toe andikofako ty mitozin-kaneñe.

Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;

5 Mipitek’ an-taolako ao ty holiko ty ami’ty volam-piselekaiñako.

mit Hjerte er svedet og visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.

6 Hoe tangongo am-patrañe añe iraho, hoe vorondolon-dratraratra.

Under min Stønnen klæber mine Ben til Huden;

7 Mandre an-tsareke iraho; manahake ty tivoke miereñereñe an-tampènake ey.

jeg ligner Ørkenens Pelikan, er blevet som Uglen paa øde Steder;

8 Mañinje ahy lomoñandro o rafelahikoo; mamàtsy ahiko o mpirengevok’amakoo,

om Natten ligger jeg vaagen og jamrer saa ensom som Fugl paa Taget;

9 Fa nihaneko hoe ampemba ty lavenoke, vaho linaroko firovetse ty finomako,

mine Fjender haaner mig hele Dagen; de, der spotter mig, sværger ved mig.

10 ty ami’ty haviñera’o naho ty fifombo’o, fa rinambe’o iraho le nahifi’o añe.

Thi Støv er mit daglige Brød, jeg blander min Drik med Taarer

11 Manahake ty fipononòran-talinjo o androkoo; vaho miheatse hoe boka iraho.

over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort;

12 Nainai’e eo irehe ry Iehovà, ty Tahina’o an-tarirats’ an-tariratse.

mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.

13 Hiongake irehe hitretre i Tsiône, fa tsatoke te hisohe’o, ie tondroke i nifantañañey.

Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Slægt til Slægt;

14 No’ o mpitoro’oo o vato’eo; mbore kokoa’ iereo o lembo’eo.

du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, naar Naadens Tid, naar Timen er inde;

15 Soa te hañeveña’ o fifeheañeo ty tahina’ Iehovà, naho ze hene mpanjaka’ ty tane toy ty enge’o;

thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.

16 fa nitratrañàhe’ Iehovà ty Tsiône ie niboak’ amy enge’ey.

Og HERRENS Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger;

17 Nihaoñe’e ty halali’ o poi’eo; vaho tsy niambohoa’e ty toreo’ iareo

thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;

18 Ho patereñe ho a ty tariratse mandimbe, soa te handrenge Ià ondaty mboe tsy nanoeñeo:

han vender sig til de hjælpeløses Bøn, lader ej deres Bøn uænset.

19 Nivazohoe’e boak’an-toe’e masiñe ankaboañ’ añe, nisary ty tane toy boak’ an-dikerañe eñe t’Iehovà,

For Efterslægten skal det optegnes, et Folk, der skal fødes, skal prise HERREN;

20 hijanjiñe ty fiñeoñeom-pirohy, hañaha o nafatse havetrakeo

thi han ser ned fra sin hellige Højsal, HERREN skuer ned fra Himmel til Jord

21 soa te ho talilie’ ondaty e Tsiône ao ty tahina’ Iehovà, naho ty enge’e e Ierosalaime ao,

for at høre de fangnes Stønnen og give de dødsdømte Frihed,

22 ie mifanontoñe ondatio, naho o fifeheañeo hitoroñe Iehovà.

at HERRENS Navn kan forkyndes i Zion, hans Pris i Jerusalem,

23 Nado’e deme’e iraho añivon-dalañe eo; nitomore’e o androkoo.

naar Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN.

24 Hoe iraho, Ry Andrianañahareko, ehe, ko ampisintahe’o añivo’ o androkoo iraho; mitakatse ze kila tariratse o tao’oo.

Han lammed min Kraft paa Vejen, forkorted mit Liv.

25 Haehae irehe ro nañoreñe ty tane toy, satam-pità’o o likerañeo.

Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine Aar er fra Slægt til Slægt.

26 Ho momoke iereo, fa nainai’e eo irehe; fonga hikoneatse hoe sikiñe hambo’e, ampilimbeze’o hoe sarimbo vaho ho vaoe’o iereo.

Du grundfæsted fordum Jorden, Himlene er dine Hænders Værk;

27 Fe tsy mihotike irehe, tsy mbia higadoñe o tao’oo.

de falder, men du bestaar, alle slides de op som en Klædning;

28 Le lia’e ho eo o anam-pitoro’oo, le hijadoñe añatrefa’o eo o tiri’eo.

som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine Aar faar aldrig Ende! Dine Tjeneres Børn fæster Bo, deres Sæd skal bestaa for dit Aasyn.