Ohabolana 1
1 O razan-tsaontsi’ i Selomò ana’ i Davide, mpanjaka’ Israeleo:
Ordsprog av Salomo, Davids sønn, Israels konge.
2 Haharendrehañe ty hihitse naho ty anatse; hahafohinañe o saontsy minday hilàlao,
Av dem kan en lære visdom og tukt og å skjønne forstandige ord;
3 hañanarañe filieram-batañe, havañonañe, zaka-to, naho tsy firihiañe,
av dem kan en motta tukt til klokskap og lære rettferdighet og rett og rettvishet;
4 haringatañe amy trentrañey, hampahihitse naho hampahilala o tora’eo;
de kan gi de enfoldige klokskap, de unge kunnskap og tenksomhet.
5 hijanjiña’e ty mahihitse hanompea’e hilala, le ho verèñe an-kihitse ty maharendreke,
Den vise skal høre på dem og gå frem i lærdom, og den forstandige vinne evne til å leve rett.
6 hahavaky o hatòm-bolañeo, naho o fandrazañañeo, ty enta’ o mahihitseo vaho o razan-tsaontsi’eo.
Av dem kan en lære å forstå ordsprog og billedtale, vismenns ord og deres gåter.
7 Ty fañeveñañ’am’ Iehovà ro fifotoran-kilala, fe malain-kihitse naho anatse ty gege.
Å frykte Herren er begynnelsen til kunnskap; visdom og tukt foraktes av dårer.
8 O anake, tsendreño, ty fameren-drae’o, naho ko ado’o ty fañòhan-drene’o;
Hør, min sønn, på din fars tilrettevisning og forlat ikke din mors lære!
9 Ie firavahañe soa an-doha’o eo vaho hareañe am-bozo’o eo.
For de er en fager krans for ditt hode og kjeder om din hals.
10 O anake, ihe edrè’ o tsivokatseo, ko miantoke.
Min sønn! Når syndere lokker dig, da samtykk ikke!
11 Ie manao ty hoe: Antao hindre ama’ay; antao hivoñon-dio, hiambotrak’ am’ondaty mahitio tsy aman-tali’ey;
Når de sier: Kom med oss! Vi vil lure efter blod, sette feller for de uskyldige uten grunn;
12 hagodran-tika veloñe iareo manahake i kiboriy, ty vata’e iaby, hambañe amo mivariñe an-kòak’ aoo; (Sheol h7585)
vi vil sluke dem levende som dødsriket, med hud og hår, likesom det sluker dem som farer ned i graven; (Sheol h7585)
13 Hahaisake ze atao vara soa, hañatsafan-draha kinopake amo akiban-tikañeo;
vi vil finne alle slags kostelig gods, fylle våre hus med rov;
14 Mipiteha ama’ay arè, sindre hitraok’ an-koroñe raike.—
du skal få kaste lodd om det med oss, vi skal alle ha samme pung -
15 O anake, tsy iharoan-dia iereo, kalaño ty tombo’o tsy ho ami’ty lala’ iareo;
slå da ikke følge med dem, min sønn, hold din fot borte fra deres sti!
16 fa milay mb’an-katsivokaram-b’eo o tombo’ iareo malisa hampiori-dioo.
For deres føtter haster til det onde, og de er snare til å utøse blod;
17 Toe tsy vente’e ty amohàm-pandrike ambane’ ty masom-boroñe eo!
til ingen nytte blir garnet utspent så alle fuglene ser det;
18 fe o liom-bata’eo ty iampira’ iareo, ty fiai’iareo avao ty amandroña’iareo.
de lurer efter sitt eget blod, de setter feller for sig selv.
19 Izay ty sata’ o mpitavam-bara am-patiti’eo, asinta’e ty fiai’ i mitañ’ aze’ey.
Så går det hver den som søker urettferdig vinning; den tar livet av sine egne herrer.
20 Mikok’ an-dalambey eo t’i Hihitse; poñafe’e an-tameañe ey i fiarañanaña’ey.
Visdommen roper høit på gaten, den lar sin røst høre på torvene;
21 Mikaik’ ami’ty fangovovoha’ondatio, mametse saontsy an-dalam-pizilihañ’an-drova eo:
på hjørnet av larmfylte gater roper den, ved portinngangene, rundt omkring i byen taler den og sier:
22 Pak’ombia ry seretseo ty mbe ho tea’o ty firoerano’o? naho mbe hifale ami’ty famokafoka’e o mpanivetiveo, vaho mbe halain-kilala o gegeo?
Hvor lenge vil I uforstandige elske uforstand og spotterne ha lyst til spott og dårene hate kunnskap?
23 Mibaliha ty amy fañendahakoy, Hadoako ama’ areo ty añ’ovako ao; hampahafohineko anahareo o entakoo.
Vend om og gi akt på min tilrettevisning! Da vil jeg la min ånd velle frem for eder, jeg vil kunngjøre eder mine ord.
24 Amy te nikoike iraho, f’ie nifoneñe; nahitiko ty tañako, fe leo raike tsy nañaoñe,
Fordi jeg ropte, og I ikke vilde høre, fordi jeg rakte ut min hånd, og ingen gav akt,
25 fonga nifarie’ areo o fañerekoo, vaho niambohoa’ areo o endakoo,
fordi I forsmådde alle mine råd og ikke vilde vite av min tilrettevisning,
26 Aa le izaho ka ty hiankahake ami’ty hankà’areo, vaho ho kizaheko t’ie mianifañe,
så vil også jeg le når ulykken rammer eder, jeg vil spotte når det kommer som I reddes for,
27 ie vovoa’ ty havorombeloñe hoe te tiobey, naho iambovoa’ ty hankàñe manahake te talio, ie iambotraha’ ty haloviloviañe naho ty halonjerañe,
når det I reddes for, kommer som et uvær, og eders ulykke farer frem som en stormvind, når trengsel og nød kommer over eder.
28 Hikaik’ ahy amy zao iereo fe hamoeako hitsoek’ ahy fa tsy hahaoniñe.
Da skal de kalle på mig, men jeg svarer ikke; de skal søke mig, men ikke finne mig.
29 Amy t’ie nalain-kilala, tsy nijoboñe ty fañeveñañe am’ Iehovà,
Fordi de hatet kunnskap og ikke vilde frykte Herren,
30 nitambolitritrie’ iereo ty fañerèko, vaho tsinambolitio’ iereo o fitrevokoo,
fordi de ikke vilde vite av mitt råd og foraktet all min tilrettevisning,
31 Aa le hagedra’ iareo ty voka’ o sata’ iareoo, naho ho etsa-kilily,
derfor skal de ete frukten av sine gjerninger, og av sine onde råd skal de mettes.
32 Ie mañoho-doza amo trentrañeo t’ie miamboho, naho mandrotsake o dagolao t’ie midada.
For de uforstandiges selvrådighet dreper dem, og dårenes trygghet ødelegger dem;
33 Fe ho soa fimoneñe ty mitsendreñe ahiko vaho hiaiñ’añ’oleñañe, tsy ho hemban-kankàñe.
men den som hører på mig, skal bo trygt og leve i ro uten frykt for ulykke.
