< Ohabolana 9 >
1 Fa nandranjy i akiba’ey t’i Hihitse, fa rinamerame’e i faha’e fito rey.
Visdommen har bygget sit Hus, har udhugget sine syv Piller;
2 Fa nandenta, fa linaro’e ty divai’e, fa hinalanka’e i fandambaña’ey.
hun har slagtet sit Slagtekvæg, blandet sin Vin og dækket sit Bord;
3 Fa nirahe’e o anak’ampata’eo, hikaike boak’ an-digiligin-kaboa’ i rovay ey.
hun har udsendt sine Piger, hun kalder fra Toppene af Stadens Høje:
4 O ry tahitahiñe, mitsilea mb’etoa! le hoe re amy seretsey,
Hvo der er uvidende, den vende sig hid; og til den, som fattes Forstand, siger hun:
5 Mb’etoa ikamao o hanekoo naho inomo i divay linarokoy,
Kommer hid, æder af mit Brød, og drikker af Vinen, som jeg har blandet.
6 Apoho ty hagegeañe naho miveloma, mañaveloa an-dalan-kilala.
Forlader Uvidenhed, saa skulle I leve, og gaar lige frem paa Forstandens Vej.
7 Mizò inje ty mañendake mpanivetive; tendreke joy ty mitrevoke ty lo-tsereke.
Hvo som revser en Spotter, henter sig Spot, og hvo som irettesætter den ugudelige, faar Skændsel til Løn.
8 Ko mañendake ty mpamokafoka hera halaiñ’azo; Trevohe’o ty mahihitse le hikokoa’e.
Sæt ikke en Spotter i Rette, at han ikke skal hade dig; sæt en viis i Rette, og han skal elske dig.
9 Anaro o mahihitseo le hiha-mahihitse avao; ampandrendreho ty vantañe le hitombo an-kilala.
Giv den vise, og han skal blive visere; undervis den retfærdige, og han skal tage til i Lærdom.
10 Ty fañeveñañe am’ Iehovà ro fifotoran-kihitse, vaho ty fahafohinañe i Masiñey ro faharendrehañe.
Herrens Frygt er Visdoms Begyndelse, og Kundskab om den Hellige er Forstand.
11 Izaho ty fampitomboañe o andro’oo, fampitompeañe taoñe o havelo’oo.
Thi ved mig skulle dine Dage blive mange, og flere Leveaar skulle vorde dig tillagte.
12 Ie mahihitse, hañimbañ’ azo i hihitsey; Ihe manivetive ty hivave izay.
Dersom du er viis, er du viis til dit eget Gavn; men spotter du, skal du bære det alene.
13 Mamantsiñe ty rakemba gege, ie tsotra tsy mahafohin-draha,
Daarskaben er en urolig Kvinde, idel Uvidenhed, og kender ikke noget.
14 Mitobok’ an-dalam-bein-akiba’e eo, am-pitobohañe amo haboa’ i rovaio,
Og hun sidder ved sit Hus's Dør, paa en Stol paa Stadens Høje,
15 mikaike ze miary eo, amo mañavelo an-kavantañañeo:
for at kalde paa dem, som gaa forbi ad Vejen, dem, som vandre ret frem paa deres Stier;
16 O ry trentrañeo, mitsilea mb’etoa! le hoe re amy tsy aman-kilalay:
hvo der er uvidende, den vende sig hid; og den, som fattes Forstand, ham taler hun til.
17 Mamy ty rano nikamereñe, vaho mafiry ty mofo kamaeñe añ’etak’ ao.
Stjaalet Vand er sødt, og lønligt Brød er lækkert.
18 Fe tsy apota’e te lolo ty ao, te an-tsikeokeok’ ao o nampihovae’eo. (Sheol )
Men han ved ikke, at der er Dødninger der; de, som ere indbudne af hende, ere i Dødsrigets Dyb. (Sheol )