Ohabolana 8
1 Tsy mikoike hao ty hihitse, tsy mañonjom-piarañanañañe hao ty hilala?
Mon ikke Visdommen kalder, løfter Indsigten ikke sin Røst?
2 An-kaboañe ey, añ’olon-dalañe eo, am-pitsileañe eo ty ijohaña’e;
Oppe paa Høje ved Vejen, ved Korsveje træder den frem;
3 añ’ilan-dalam-bein-tsariran-drova eo ami’ty fiziliha’ o lalam-beio ty ikoha’e ty hoe:
ved Porte, ved Byens Udgang, ved Dørenes Indgang raaber den:
4 Ry ondatio, ikanjiako, ty feoko mb’amo ana’ ondatio.
Jeg kalder paa eder, I Mænd, løfter min Røst til Menneskens Børn.
5 Ry trentrañeo, mioha hakarafitoañe; naho, ry seretseo, mandrendreha an-troke.
I tankeløse, vind jer dog Klogskab, I Taaber, saa faa dog Forstand!
6 Mitsanoña hitaroñako raha aman-kasiñe; vaho hañakatse volam-bantañe kanao misokake o soñikoo;
Hør, thi jeg fører ædel Tale, aabner mine Læber med retvise Ord;
7 Hivolan-katò ty vavako; fa tiva amo soñikoo o haratiañeo.
ja, Sandhed taler min Gane, gudløse Læber er mig en Gru.
8 Songa mahity o entam-bavakoo, tsy ama’e ty mikeloke ndra mengoke.
Rette er alle Ord af min Mund, intet er falskt eller vrangt;
9 Ie vantañe amy mahihitsey vaho mahity ami’ty maha-onin-kilala.
de er alle ligetil for den kloge, retvise for dem der vandt Indsigt.
10 Rambeso o fañòhakoo, fa tsy volafoty; naho ty hilala fa tsy volamena nitsoheñe;
Tag ved Lære, tag ikke mod Sølv, tag mod Kundskab fremfor udsøgt Guld;
11 Fa lombolombo’ o hangeo ty hihitse, vaho tsy eo ty salalaeñe mañirinkiriñ’aze.
thi Visdom er bedre end Perler, ingen Skatte opvejer den.
12 Izaho, hihitse, ro miharo-toboke ami’ty filieram-batañe, vaho manjo hilala naho fitalifirañe.
Jeg, Visdom, er Klogskabs Nabo og raader over Kundskab og Kløgt.
13 Malain-karatiañe ty fañeveñañe am’ Iehovà. hejeko ty firengeañe, ty fibohabohañe, ty satan-karatiañe, naho ty vava mitera.
HERRENS Frygt er Had til det onde. Jeg hader Hovmod og Stolthed, den onde Vej og den falske Mund.
14 Amako ty fanoroañe, naho ty hihitse do’e, Izaho o hilalao; ahy o haozarañeo.
Jeg ejer Raad og Visdom, jeg har Forstand, jeg har Styrke.
15 Izaho ty ifehea’ o mpanjakao, naho anoa’ o mpifeheo lily vantañe.
Ved mig kan Konger styre og Styresmænd give retfærdige Love;
16 Izaho ty ifeleha’ o mpifelekeo naho o roandriañeo, ze hene mpizaka-to.
ved mig kan Fyrster raade og Stormænd dømme Jorden.
17 Kokoako ze mikoko ahiko, naho handrèndrek’ ahy ze mitsoek’ ahy.
Jeg elsker dem, der elsker mig, og de, der søger mig, finder mig.
18 Rekets’ amako ty vara naho ty asiñe; hanàñañe tsy modo naho havañonañe.
Hos mig er der Rigdom og Ære, ældgammelt Gods og Retfærd.
19 Soa te amo volamenao ty havokarako eka ndra volamena ki’e, vaho ambone’ ty volafoty jinoboñe o firegoregoakoo.
Min Frugt er bedre end Guld og Malme, min Afgrøde bedre end kosteligt Sølv.
20 Manjotik’ an-dalam-bantan-draho, añivo o oloñolon-kavantañañeo,
Jeg vandrer paa Retfærds Vej, midt hen ad Rettens Stier
21 hampandovàko vara o mpikoko ahio, naho hatseheko o kipondi’ iareoo.
for at tildele dem, der elsker mig, Gods og fylde deres Forraadshuse.
22 Tsinene’ Iehovà raho ho fifotoran-dala’e, ty valoham-pitoloña’e haehae zay.
Mig skabte HERREN først blandt sine Værker, i Urtid, førend han skabte andet;
23 Tsietoimoneke izay ty nañorizañ’ ahiko, tam-baloha’ey, taolo te nioreñe ty tane toy.
jeg blev frembragt i Evigheden, i Begyndelsen, i Jordens tidligste Tider;
24 Ie mboe tsy teo o lalekeo ty niterahañ’ ahy, ie mboe tsy nidoadoañan-drano o loharanoo.
jeg fødtes, før Verdensdybet var til, før Kilderne, Vandenes Væld, var til;
25 Ie mboe tsy nipetake o vohitseo, taolo o tambohoo, te naterake;
førend Bjergene sænkedes, før Højene fødtes jeg,
26 Ie mboe tsy niforoñe’e ty tane toy naho o hivokeo, ndra ty deboke valoha’ ty tane toy.
førend han skabte Jord og Marker, det første af Jordsmonnets Støv.
27 Ie nampijadoñe o likerañeo, teo iraho, Ie nanokitse ty bontoly ami’ty tarehe’ i lalekey eñe,
Da han grundfæsted Himlen, var jeg hos ham, da han satte Hvælv over Verdensdybet.
28 Ie natobe’e an-toe’e ey o likerañ’ amboneo, naho nampitosire’e o loha-rano’ i làlekeio.
Da han fæstede Skyerne oventil og gav Verdensdybets Kilder deres faste Sted,
29 Ie nifahera’e i riakey, tsy handilara’ o ranoo i nandilia’ey; ie tinendre’e o faha-ty tane toio,
da han satte Havet en Grænse, at Vandene ej skulde bryde hans Lov, da han lagde Jordens Grundvold,
30 Le nirekets’ ama’e iraho fa natokisañe, naho nampifaleako lomoñandro, nainai’e nirebek’ aolo’e.
da var jeg Fosterbarn hos ham, hans Glæde Dag efter Dag; for hans Aasyn leged jeg altid,
31 Nihisa an-tanem-pimoneña’e vaho nahaehak’ ahy o ana’ ondatio.
leged paa hans vide Jord og havde min Glæde af Menneskens Børn.
32 Ie amy zao, ry anake, mitsendreña ahy: Haha ze mañorike o lalakoo.
Og nu, I Sønner, hør mig! Vel den, der vogter paa mine Veje!
33 Mitsanoña fañòhañe naho mahihira, vaho ko mifoneñe.
Hør paa Tugt og bliv vise, lad ikke haant derom!
34 Haha t’indaty mitsendreñe ahy, ty misary nainai’e an-dalam-beiko eo mandiñe an-dahin-dalako eo.
Lykkelig den, der hører paa mig, saa han daglig vaager ved mine Døre og vogter paa mine Dørstolper.
35 Ze tendrek’ ahiko tendre-kaveloñe, vaho tolora’ Iehovà fañisohañe;
Thi den, der finder mig; finder Liv og opnaar Yndest hos HERREN;
36 Fe ze losotse ahy mijoy vatañe; fonga mikoko havilasy ze malaiñe ahy.
men den, som mister mig, skader sig selv; enhver, som hader mig, elsker Døden.
