Ohabolana 7
1 O anake, ambeno o entakoo, vaho akafiro ama’o ao o fepèkoo;
Min Søn! bevar mine Ord, og gem mine Bud hos dig.
2 Fejaño o lilikoo vaho miveloma, naho i Fañòhakoy manahake ty sainte maso’o;
Hold mine Bud, saa skal du leve, og min Lov som din Øjesten.
3 Arohizo an-drambon-taña’o, sokiro an-takelan-tro’o.
Bind dem om dine Fingre, skriv dem paa dit Hjertes Tavle!
4 Anò ty hoe ty hihitse; Rahavaveko irehe; vaho tokavo ty hoe: Rañetse, ty hilala,
Sig til Visdommen: Du er min Søster, og Forstanden kalde du din Kynding;
5 hikalaña’ iareo azo tsy ho ami’ty tsimirirañe, tsy ho amy ambahiny malama firehakey.
for at den maa bevare dig fra en fremmed Kvinde, fra en ubekendt, som gør sine Ord glatte.
6 Izaho an-dalan-keden-akibako ao nitilihitse an-tsingarakarake,
Thi jeg saa ud af mit Hus's Vindu, igennem mit Gitter;
7 naho nisamba añivo’ o trentrañeo, nijiloveko an-teñateña’ o gaon-dahio, ty ajalahy tsy aman-dron-doha,
og jeg saa iblandt de uerfarne, jeg blev var iblandt Sønnerne et ungt Menneske, som fattedes Forstand,
8 nitsake ty lalañe mioza an-kotso’e mb’eo, vaho nikopile mb’an-dalan-tsileke mb’añ’akiba’e mb’eo,
og han gik forbi paa Gaden ved hendes Hjørne og skred frem ad Vejen til hendes Hus,
9 am-palipalitsieñe, ie ni-hariva ty andro, amy haien-kaleñe nimoromoroñey.
i Tusmørket om Aftenen efter Dagen, midt i Natten og Mørket.
10 Le heheke ty rakemba mifanalaka ama’e, mihamiñe hoe tsimirirañe, hakalitahañe ty an-tro’e ao.
Og se, en Kvinde mødte ham i Horesmykke og underfundig i Hjertet,
11 Ie mitazataza naho miola, tsy mimoneñe añ’akiba’e ao o tombo’eo;
støjende og ustyrlig, hendes Fødder kunne ikke blive i hendes Hus.
12 mbore an-dalañey, mbore an-kiririsa, mijeke amy ze atao fitsileañe.
Stundom er hun ude, stundom paa Gaderne og lurer ved alle Hjørner.
13 Fejañe’e i lahiy naho orofa’e vaho anoe’e ty hoe an-tarehe miriñake:
Og hun tog fat paa ham og kyssede ham, hun gjorde sit Ansigt frækt og sagde til ham:
14 Amako ty soron-kanintsiñe vaho navahako anindroany o nifantàkoo;
Der paalaa mig Takoffer, i Dag har jeg betalt mine Løfter;
15 aa le niakatse iraho hifañaoñan-tika, hitsoehako ty tarehe’o; heheke te tendreke.
derfor er jeg gaaet ud at møde dig, at søge dit Ansigt, og jeg har fundet dig.
16 Fa nilafihako i tihikoy, an-deny maviabiake boak’ e Mitsraime.
Jeg har redet mit Leje med Tæpper, med stribet Tøj af Garn fra Ægypten;
17 Fa namitsezako rame ty fandreako, voñem-bahoñe naho romba.
jeg har overstænket min Seng med Myrra. Aloe og Kanel;
18 Antao ito higenoke ty hatea ampara’ te porea’ ty maraindray; antato hifalefale an-katea.
kom, lader os beruse os i Kærlighed indtil Morgenen, lader os forlyste os i Elskov;
19 Tsy añ’anjomba ao ty valiko, fa nifokofoko añe,
thi Manden er ikke hjemme, han er faren lang Vej bort;
20 Ninday drala an-koroñe, vaho tsy himpoly naho tsy zava-volañe.
han tog Pengeknuden med sig, han kommer hjem til Fuldmaanedagen.
21 An-tsiriry maro ty anigiha’e; an-tsoñi’e mamolavola ty anjira’e aze.
Hun bøjede ham med sin megen Overtalelse, tilskyndte ham med sine smigrende Læber.
22 Orihe’ i ajalahiy amy zao, misìtse mb’eo hoe añombe ho lentañe, hoe ty gege an-dongòke ho liloveñe,
Hvo der hastelig gaar efter hende, kommer som Oksen til Slagterbænken og som i Fodlænken, der er til Daarens Tugtelse,
23 ampara’ te trofahañ’ ana-pale ty ate’e; hoe kibo mibororoñe mb’am-palàñe mb’eo, amoea’e t’ie famoeam-piay.
indtil en Pil sønderskærer hans Lever; ligesom Fuglen skynder sig til Snaren og ved ikke, at det gælder dens Liv.
24 Ie amy zao ry anakoo, tsanoño iraho, vaho tsendreño ty entam-bavako.
Saa hører mig nu, I Børn! og agter paa min Munds Ord!
25 Ko ado’o hivio mb’an-dala’e mb’eo ty tro’o; ko mandifike mb’añ’oloñolo’e mb’eo;
Lad dit Hjerte ikke vige af til hendes Veje, lad dig ikke forvildes paa hendes Stier;
26 amy te maro ty tsinipo’e nifotsake, vaho tsifotofoto o navetra’eo.
thi mange ere de gennemborede, som hun har fældet, og mangfoldige alle de, hun har ihjelslaget.
